Under sagen

Når sagen er anlagt, handler det om at få adgang til data, få dem vurderet og præsentere dem, så retten kan bruge dem. Artiklerne her følger processkridtene fra editionsbegæringen til hovedforhandlingen, set fra IT-siden.

Processkrifter og forberedelse

• Svarskriftet: når sagen bygger på modpartens data Når stævningen bygger på modpartens logs og udtræk: sådan forholder svarskriftet sig til kilde, fuldstændighed og metode uden at love for meget.
• Processkrifter med tekniske argumenter Sådan bliver en IT-sagkyndigs fund til anbringender i et processkrift: præcise formuleringer, kilder, forbehold og en struktur, retten kan følge.
• Det forberedende retsmøde i en IT-tung sag Sådan forberedes det forberedende retsmøde, når sagen bygger på data: datakilder, formater, edition, syn og skøn og en realistisk tidsplan for IT-arbejdet.
• Præklusion: digitale beviser fremlagt sent Digitale beviser tager tid at sikre, behandle og forklare. Sådan planlægges IT-arbejdet efter retsplejelovens frister, og sådan dokumenteres sene fund.
• Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data Sådan formuleres en opfordring om mails, logs og systemdata, så den kan besvares, og så et manglende svar kan få betydning ved rettens bevisbedømmelse.
• Dokumentbegrebet og elektroniske data Retsplejeloven taler om dokumenter. Men hvad er dokumentet, når oplysningerne ligger i en database, en chat eller en log? Begrebet set fra IT-siden.
• Fristfejl og tekniske problemer med minretssag.dk Uploaden fejler, portalen svarer ikke, og fristen udløber i dag. Hvad loven siger om tekniske nedbrud, og hvordan advokaten dokumenterer problemet bagefter.
• Udeblivelsesdom: når mailen eller forkyndelsen ikke nåede frem Klienten er dømt som udebleven og siger, at stævningen eller mailen aldrig kom frem. Hvilke digitale spor der kan belyse det, og hvad der skal sikres hurtigt.
• Udsættelse af sagen på grund af skøn Et IT-skøn tager ofte længere tid end planlagt. Hvor tiden går, hvad retsplejeloven giver plads til, og hvordan advokaten undgår en udsat hovedforhandling.

Edition og adgang til data

• Editionsbegæring set fra IT-siden En editionsbegæring om mails, filer eller logdata afvises ofte, fordi den er for bred. Her er, hvordan digitale data beskrives præcist set fra IT-siden, med eksempler på gode og dårlige formuleringer.
• Partsedition: fra begæring til kendelse Forløbet i en partsedition om digitale data: opfordring, begæring, modpartens udtalelse, rettens afgørelse, efterlevelse, kontrol og manglende udlevering.
• Når modparten begærer edition mod din klient Modparten begærer edition af klientens mails og data. Sådan kortlægges data, vurderes byrden, beskyttes fortrolige oplysninger og dokumenteres udleveringen.
• Kan modparten pålægges at udlevere en adgangskode? Adgangskoder i civile sager: hvad retsplejeloven siger om dokumenter og skønsmandens adgang, og hvilke tekniske alternativer der giver adgang til data.
• Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme Hvilke digitale data har teleselskaber, banker, platforme og IT-leverandører, hvor længe gemmes de, og hvordan beskrives de præcist i en editionsbegæring?
• Søgeord og afgrænsning: aftaler med modparten Sådan aftales søgeord, perioder og kilder med modparten i sager med store datamængder: træfrapporter, test, dokumentation og typiske uenigheder.
• eDiscovery i danske sager eDiscovery bruges til at håndtere store mængder elektroniske dokumenter. Her er, hvornår metoden giver mening i danske civile sager, hvordan søgeord og afgrænsning bruges, og hvad der driver omkostningerne.
• Edition af modpartens backup Slettede mails og filer kan findes i modpartens backup. Sådan formuleres en begæring om edition af backup, og her er det, der driver tid, byrde og omkostninger.
• “Mailen er slettet”: hvad Microsoft 365 stadig kan genskabe Modparten siger, at mailen er slettet. Sådan prøves påstanden: gendannelige elementer, opbevaringspolitikker, auditlog og en præcis editionsbegæring.
• Google Workspace i editionsbegæringen Bruger modparten Gmail, Drive og Docs, findes der versioner, delingshistorik og logs. Sådan beskrives Google Workspace-data præcist i en editionsbegæring.
• Edition af modpartens ChatGPT- og Copilot-historik Prompts og svar i AI-tjenester kan vise viden, hensigt og brug af data. Sådan afgrænses en editionsbegæring om ChatGPT- og Copilot-historik.
• Modparten fremlægger kun udvalgte beskeder Når modparten kun fremlægger de beskeder, der støtter egen sag: tegn på udvalg, opfordring og edition om hele samtalen, og hvordan afgrænsningen formuleres.
• Beviser i cloud uden for EU Når beviserne ligger hos en udenlandsk cloududbyder, er den hurtigste vej sjældent gennem udbyderen. Her er, hvordan adgang, jurisdiktion og Haagerkonventionen om bevisoptagelse ser ud fra IT-siden.
• Kære over afgørelser om edition og skøn Kære over rettens afgørelser om edition og syn og skøn i IT-sager. Frister, kæretilladelse, opsættende virkning og den tekniske dokumentation, der bør med.

Fogedret og forbud

• Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle Ved krænkelse af immaterielle rettigheder kan fogedretten gennemføre en bevissikring hos modparten. Her er, hvordan den digitale del forberedes og gennemføres, og hvad IT-sagkyndige bidrager med.
• Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager En sag om foreløbigt forbud eller påbud skal ofte bygges på få dage. Her er, hvilke digitale beviser der realistisk kan sikres i tide, og hvordan de præsenteres, så retten kan bruge dem.
• Dokumentation ved begæring om bevissikring Hvad fogedretten skal se, når der begæres bevissikring i en IP-sag: sandsynliggørelse med digitale bilag, præcis afgrænsning og proportionalitet.
• Sikkerhedsstillelse ved forbud og bevissikring Sikkerhed ved forbud, påbud og bevissikring hænger sammen med IT-indgrebets omfang. Sådan beskrives indgrebet, så skade og ulempe kan vurderes.
• Justifikationssagen efter forbud eller bevissikring Fristerne for sagen efter et forbud eller en bevissikring er korte. Sådan planlægges den tekniske analyse af sikrede data, så den passer til fristen.
• Tvangsfuldbyrdelse af udlevering af data og adgange Modparten udleverer ikke data, domæne eller adgange trods dom eller forlig. Fogedrettens muligheder og de tekniske krav til formulering og dokumentation.

Syn og skøn

• Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål Skønstemaet afgør, hvad skønsmanden kan svare på. Her er, hvordan spørgsmål i IT-sager formuleres, så de kan besvares teknisk, med eksempler fra tvister om IT-projekter og digitale beviser.
• Anmodning om syn og skøn i IT-sager Sådan begæres syn og skøn i en IT-sag: genstand og formål, timing, modpartens indsigelser og alternativerne, set fra den tekniske side af sagen.
• Sådan finder du en IT-skønsmand og får den udmeldt Sådan finder parterne en egnet IT-skønsmand: hvem foreslår, kan parterne selv vælge, hvad der bør afklares før udmeldelsen, og hvornår indsigelser skal fremsættes.
• Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag Hvad sker der på en skønsforretning i en IT-sag? Forberedelse af klienten, advokatens rolle under besigtigelsen og hvad der skal noteres undervejs.
• Supplerende spørgsmål til skønsmanden Sådan formuleres supplerende spørgsmål til en IT-skønsmand: procedure, frister, spørgeteknik og forskellen på at præcisere og at angribe en erklæring.
• Afhjemling af en IT-skønserklæring Sådan forbereder advokaten afhjemlingen af en IT-skønserklæring: formål, rammer, spørgsmål, tekniske bilag i retssalen og samspil med egen IT-sagkyndig.
• Supplerende skøn og overskøn i IT-sager Når skønserklæringen i en IT-sag ikke er nok: supplerende spørgsmål, nyt skøn eller overskøn, og hvordan de tekniske mangler i erklæringen identificeres.
• Skønsmandens adgang til systemer og data Sådan tilrettelægges skønsmandens adgang til servere, cloud og fagsystemer: adgangsform, rettigheder, logning, tilstedeværelse og fortrolighed.
• Skønserklæring fra en anden sag som bevis Kan en IT-skønserklæring fra en anden sag bruges i klientens sag? Hvad advokaten bør undersøge om system, data, spørgsmål og tidspunkt, før den fremlægges.
• Klage over skønsmanden og honoraret Forsinkelse, mangelfuld erklæring eller et honorar langt over overslaget. Hvilke muligheder advokaten har, og hvordan problemet dokumenteres teknisk.
• Hvem betaler skønsmanden? Bevisomkostninger i IT-sager Hvem betaler for syn og skøn og edition i civile IT-sager, under sagen og bagefter? Reglerne i hovedtræk og hvad der driver omkostningerne fra IT-siden.

Fremlæggelse og bilag

• Fremlæggelse af digitale beviser: formater og bilag Hvilket format skal et digitalt bevis fremlægges i? Om originalfiler, PDF, udskrifter og hashværdier, og hvad der går tabt, når mails og chats konverteres.
• Bilagsekstrakt med mails, chats og logdata Sådan bliver mails, chattråde og logdata læsbare i ekstrakten: rækkefølge, udsnit, tidszoner, markering af udeladelser og henvisning til originalfilerne.
• Digitale bilag på minretssag.dk: formater, størrelse og video Hvilke filer kan uploades til minretssag.dk? Formater, filstørrelse, OCR og regneark, og hvordan mails, fotos, lyd og video håndteres uden at miste originalen.
• Metadata i advokatens egne dokumenter Kommentarer, revisionsspor, skjult tekst, forfatterfelter og billed-EXIF kan afsløre mere end tilsigtet. Sådan tjekker advokaten egne processkrifter og bilag.
• Lukkede døre og forretningshemmeligheder i retten Dørlukning og fortrolighed, når kildekode, kundedata eller prismodeller er bevis i en civil sag. Sådan forbereder advokaten bilag og adgang fra IT-siden.
• Navneforbud og anonymisering af digitale bilag Navneforbud gælder i straffesager. I civile sager skal personer i digitale bilag beskyttes på andre måder. Sådan anonymiseres logs, regneark og fotos.
• Overstregning i bilag: når den sorte boks ikke fjerner teksten Hvorfor en sort boks i en PDF ikke altid fjerner teksten, hvor skjult indhold gemmer sig, og hvordan advokaten dokumenterer overstregning af bilag.
• Aktindsigt i retsbøger, domme og processkrifter Hvem kan få aktindsigt i domme, retsbøger og processkrifter i en civil sag, og hvad betyder det for passwords, IP-adresser og systemoplysninger i sagen?

Ægthed og fortolkning

• Fri bevisbedømmelse og digitale beviser Hvordan vægtes mails, chats, logdata og skærmbilleder under fri bevisbedømmelse? De tekniske forhold, der styrker eller svækker et digitalt bevis.
• Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed Hvordan en indsigelse mod en mail, et dokument eller en chat formuleres præcist og underbygges teknisk, og hvorfor “det kan være forfalsket” sjældent er nok.
• Modparten fremlægger skærmbilleder: det skal du spørge om Når modparten fremlægger skærmbilleder af beskeder, mails eller opslag: hvilke spørgsmål advokaten bør stille om original, kontekst, tidspunkt og metadata.
• AI-manipulerede beviser i retssager Når et billede, en lydfil eller en tekst kan være skabt eller ændret med AI: hvad advokaten gør, hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvor grænserne går.
• Sådan læser du en logfil Hvad en linje i en logfil betyder, og hvad den ikke beviser. Felter, tidsstempler, brugerkonti og IP-adresser forklaret for advokater i civile sager.
• Tidslinjer som bevis: opbygning og angreb Hvordan en digital tidslinje bygges, hvilke valg der ligger bag, og hvor advokaten kan finde svage punkter i sin egen eller modpartens tidslinje.
• Hvornår er en mail kommet frem? Hvad serverlogs, leveringsrapporter, læsekvitteringer og spamfiltre kan vise om, hvornår en mail nåede modtageren, og hvorfor læsekvitteringer er upålidelige.
• Digital Post og e-Boks som bevis for modtagelse Hvad kan dokumenteres om afsendelse, modtagelse og åbning af Digital Post og e-Boks? Overblik for advokater over typiske oplysninger og deres grænser.
• Lydoptagelser som bevis Lydoptagelser i civile sager: hvorfor originalfilen er afgørende, hvad metadata viser, tegn på redigering, AI-stemmer og hvordan en udskrift bør laves.
• Digitale signaturer og elektroniske aftaler som bevis Hvad en digital signatur, MitID-signering og en signeringstjenestes log kan og ikke kan bevise, og hvilke data advokaten bør bede om ved bestridt underskrift.
• Logdata som bevis for aftaleindgåelse online Klik, accept af vilkår og ordreflow i webshops og portaler: hvilke logdata der kan dokumentere en online aftale, og hvad advokaten skal spørge om og bede om.
• Hvem skrev beskeden? Delte telefoner, konti og computere “Det var ikke mig, der skrev.” Når en besked er sendt fra en delt telefon, konto eller computer: hvilke spor der kan pege på en person, og hvad der ikke kan.
• “Kontoen var hacket” som indsigelse Modparten siger, kontoen var hacket, da beskeden blev sendt. Hvilke spor en uvedkommende adgang normalt efterlader, og hvordan indsigelsen kan efterprøves.
• Indscannede underskrifter og kopier uden original Når kun en scanning eller en kopi af en underskrevet aftale findes. Hvad filen kan afsløre om sin oprindelse, og hvad advokaten bør spørge om og bede om.
• Antedaterede dokumenter: blev det skrevet senere end påstået? En aftale, et referat eller en meddelelse dateret tilbage i tid. Her er, hvilke digitale spor der kan vise, hvornår et dokument blev til, og hvor sikre de er.
• Kan man se, om et billede er redigeret? Hvad en IT-sagkyndig kan og ikke kan sige om, hvorvidt et billede er ændret. Om originaler, metadata, automatisk billedbehandling og præcise skønsspørgsmål.

Retten og andre fora

• Digitale beviser i retssalen: skærme, tidslinjer og visualiseringer Sådan præsenteres digitale beviser under hovedforhandlingen: skærme, tidslinjer og visualiseringer, forberedelse af teknikken og hvad en grafik ikke må gøre.
• Vidneforklaring fra IT-medarbejdere Når IT-medarbejderen skal afgive vidneforklaring: rollen som vidne, hvad der bør gennemgås på forhånd, og hvordan teknik forklares uden at gætte eller vurdere.
• Partsforklaring om egne digitale handlinger Sådan forberedes klienten på spørgsmål om sletning, videresendelse, delte konti og adgangskoder, så partsforklaringen passer til de digitale spor.
• IT-sagkyndige og vidner via video i retten Når en IT-sagkyndig eller et teknisk vidne forklarer over video: forberedelse, forbindelse, bilag og skærmdeling, og hvad der ofte går galt undervejs.
• IT-sager i Sø- og Handelsretten Digitale beviser i erhvervssager og sager om immaterielle rettigheder ved Sø- og Handelsretten: hvad der skal sikres, og hvordan teknikken forklares for retten.
• Småsagsprocessen og IT-skøn I småsager kræver bevisførelse rettens tilladelse, og sagkyndig oplysning kan ske skriftligt. Sådan tilpasses den tekniske del til kravets størrelse.
• Gruppesøgsmål med data som fælles bevis Gruppesøgsmål efter et persondatabrud eller en fejl i et IT-system: hvordan fælles data bruges som bevis, og hvordan gruppen identificeres og afgrænses.
• Digitale beviser i voldgiftssager I voldgift aftaler parterne meget af processen selv. Her er, hvad det betyder for digitale beviser: fortrolighed, dokumentfremlæggelse, sagkyndige og en tidsplan, der tager højde for IT-arbejdet.
• Voldgift: skønsmand udpeget af voldgiftsretten Når voldgiftsretten selv udpeger en IT-sagkyndig. Mandatet, adgangen til data, partssagkyndige ved siden af og hvad advokaten bør sikre undervejs.
• Domstolenes hjælp til bevisoptagelse i voldgift Voldgiftsretten kan bede domstolene om bistand til bevisoptagelse. Hvornår det er relevant for digitale beviser, og hvordan anmodningen forberedes teknisk.
• Faglig voldgift og arbejdsretlige sager: digitale beviser Logdata, mails og systemspor i faglig voldgift og arbejdsretlige sager: hvad der bør sikres, hvordan data forklares, og hvilke fejl der går igen.
• Klage- og ankenævn: digitale beviser uden for domstolene I et klage- eller ankenævn afgøres sagen ofte på skrift. Sådan dokumenteres mails, beskeder og systemdata, så de kan stå alene uden vidner og skøn.
• Sager hos Datatilsynet: dokumentation fra IT-siden Hvad en virksomhed bør kunne dokumentere fra IT-siden i en sag hos Datatilsynet, og hvordan samme dokumentation kan få betydning i en senere civil tvist.
• Bevisoptagelse i udlandet Når vidner, data eller servere er i udlandet: retsanmodninger, Haagerkonventionen, Danmarks stilling til EU-reglerne og hvad IT-siden skal beskrive.
• Vidneindkaldelse af platforme og udenlandske udbydere Kan en platform eller en udenlandsk IT-udbyder indkaldes som vidne i en civil sag? Hvad et vidne kan forklare, og hvilke andre veje der ofte er bedre.
• Hvorfor Meta, Google og Apple ikke udleverer beskedindhold Hvorfor amerikanske platforme sjældent udleverer beskedindhold i civile sager, hvad der kan fås, og hvilke andre veje advokaten kan bruge til beviset.

Se også alle artikler, sagstyperne og IT-ordbogen for jurister.