Sikkerhedsstillelse ved forbud og bevissikring

Når en klient beder om et forbud, et påbud eller en bevissikring, kan retten kræve, at klienten stiller sikkerhed for den skade og ulempe, modparten kan blive påført. I sager med digitale beviser afhænger skaden og ulempen i høj grad af, hvordan det tekniske indgreb er tilrettelagt. En bevissikring, der tager servere med, er noget andet end en, der kopierer udvalgte data på stedet. Et forbud mod at bruge et helt system rammer bredere end et forbud mod at bruge bestemte filer. Advokaten kan derfor påvirke diskussionen om sikkerhed ved at beskrive indgrebet præcist.

Reglerne

Retsplejeloven har særskilte regler for de to situationer:

Forbud og påbud. Efter § 415, stk. 1, kan retten bestemme, at parten som betingelse for forbuddet eller påbuddet skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres modparten. Retten bestemmer sikkerhedens art og størrelse, og forbuddet meddeles først, når sikkerheden er stillet. Efter § 415, stk. 4, kan parterne i visse tilfælde aftale, at der ikke skal stilles sikkerhed.
Bevissikring. Efter § 653 a, stk. 6, er en afgørelse om gennemførelse af en undersøgelse betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for den skade eller ulempe, rekvisitus kan blive påført, medmindre fogedretten undtagelsesvis bestemmer andet. Fogedretten bestemmer sikkerhedens art og størrelse.

Derudover afholder rekvirenten efter § 653 b, stk. 5, foreløbig udgifterne til sagkyndig bistand og andre særlige udgifter ved forretningen, og fogedretten kan kræve sikkerhed for dem.

Hvordan størrelsen fastsættes i praksis, er et juridisk skøn. Den tekniske beskrivelse af indgrebet er et af de forhold, retten kan lægge vægt på.

Hvad koster et IT-indgreb modparten?

For modparten kan skade og ulempe ved et IT-indgreb typisk bestå i:

Driftsforstyrrelse. Systemer, der skal lukkes ned, mens de kopieres, eller medarbejdere, der ikke kan arbejde.
Beslaglæggelse. Computere, telefoner eller servere, der fjernes fra virksomheden.
Tidsforbrug. Medarbejdere og IT-ansvarlige, der skal bistå under forretningen.
Fortrolighed. Risikoen for, at forretningshemmeligheder eller kundedata bliver kendt af rekvirenten.
Forbuddets rækkevidde. Ved forbud: tab ved ikke at kunne bruge et system, et domæne eller en kundeliste.

Jo større og bredere indgrebet er, jo større er den potentielle skade. Det taler for at tilrettelægge det så målrettet som muligt.

Beskriv indgrebet konkret

En anmodning, der kun siger “sikring af data på modpartens IT-systemer”, efterlader retten uden grundlag for at vurdere ulempen. En konkret beskrivelse kan omfatte:

Hvilke enheder og konti der skal sikres, fx navngivne medarbejderes computere og postkasser.
Hvordan de sikres, fx kopi på stedet uden at fjerne udstyret.
Hvor lang tid det forventes at tage, og om systemerne kan være i drift imens.
Hvordan fortrolighed beskyttes, fx ved at kopierne opbevares af den uvildige sagkyndige og først gennemgås efter aftalte søgekriterier.
Hvad der ikke sikres, fx fællesdrev, der ikke er relevante.

En IT-sagkyndig kan bidrage med et realistisk skøn over tid og fremgangsmåde. Det er særligt nyttigt, hvis modparten påstår, at indgrebet vil lamme virksomheden. → Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle

Kopi på stedet eller beslaglæggelse

Efter § 653 b, stk. 1, kan fogedretten beslaglægge genstande eller fremstille kopier af oplysninger på edb-anlæg, i det omfang det er nødvendigt for at sikre bevis. Teknisk er en kopi på stedet ofte mulig, og den efterlader modparten med sit udstyr. Det reducerer ulempen. Til gengæld tager kopiering tid, og store datamængder kan betyde, at forretningen strækker sig over mange timer. Valget bør derfor planlægges ud fra datamængden, og det bør fremgå af anmodningen. → Tjekliste: dagen før en fogedforretning

Forbud: præcision begrænser skaden

Ved forbud og påbud i IT-sager er det ofte selve formuleringen, der afgør, hvor meget modparten rammes. Et forbud mod at “anvende kildekoden” kan forstås som et forbud mod at drive hele produktet. Et forbud mod at anvende bestemte filer, identificeret med hashværdier, er snævrere og lettere at kontrollere. Præcision kan dermed både begrænse skaden og lette senere dokumentation af, om forbuddet overholdes. → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager

Når modparten tilbyder sikkerhed

Efter § 414, stk. 1, kan et forbud eller påbud ikke meddeles, når det skønnes, at lovens almindelige regler og eventuelt en af modparten tilbudt sikkerhed yder parten tilstrækkeligt værn. I sager om data kan det være relevant at vise, hvorfor en pengesikkerhed ikke beskytter klienten, fx fordi data kan spredes og ikke kan kaldes tilbage. Fra IT-siden handler det om at beskrive, hvor hurtigt og hvor bredt data kan kopieres og deles.

Udgifterne til selve forretningen

Ud over sikkerheden for modpartens skade skal klienten være forberedt på, at udgifterne til sagkyndig bistand ved en bevissikring som udgangspunkt afholdes foreløbig af klienten. Det gælder også tid til forberedelse, kopiering, opbevaring og den beskrivelse af undersøgelsen, som en uvildig sagkyndig skal udarbejde efter § 653 b, stk. 4. Et realistisk overslag hører med til klientens beslutningsgrundlag. → Omkostninger til IT-sagkyndig bistand

Sammenhængen med erstatning

Sikkerheden skal dække det erstatningskrav, modparten kan få, hvis forbuddet eller bevissikringen senere viser sig uberettiget. Et snævert og veldokumenteret indgreb begrænser både sikkerheden og den senere risiko. → Erstatning for uberettiget forbud eller bevissikring

Oplysninger, der skal skaffes først

En konkret beskrivelse af indgrebet kræver viden om modpartens IT, som klienten ikke altid har. Før anmodningen indgives, bør advokaten sammen med klienten og en IT-sagkyndig forsøge at besvare:

Hvilke enheder og konti bruger de personer, sagen angår?
Bruger modparten egne servere, cloudtjenester eller en ekstern IT-leverandør?
Hvor store mængder data kan der forventes på de relevante enheder?
Er enhederne krypterede, og hvem har adgangen?
Hvor fysisk befinder udstyret sig, og er der flere adresser?
Hvilke data er særligt følsomme, fx kundedata eller oplysninger om tredjemænd?

Kilden er typisk klientens eget kendskab, fx fra et tidligere samarbejde eller en ansættelse, offentligt tilgængelige oplysninger og erfaring med den type virksomhed.

Er der huller i viden, er det bedre at sige det i anmodningen end at gætte. En beskrivelse, der angiver forventet omfang og samtidig forklarer, hvordan indgrebet kan tilpasses på stedet, giver retten et mere troværdigt grundlag end en detaljeret plan, som viser sig ikke at passe, når fogeden møder op.