I sager om digitale beviser skal der ofte en IT-sagkyndig vurdering til. Den kan komme som en partsindhentet IT-erklæring, som den ene part selv bestiller, eller som en skønserklæring fra en skønsmand, som retten udmelder. De to har forskellig vægt og forskellige formål. Ofte er svaret ikke enten-eller, men begge dele i den rigtige rækkefølge.
IT-erklæring og skønserklæring: forskellene kort
- Hvem bestiller · Partsindhentet IT-erklæring: Den ene part · Skønserklæring: Retten udmelder skønsmanden
- Tidspunkt · Partsindhentet IT-erklæring: Når som helst, også før sagen · Skønserklæring: Under sagen
- Hastighed · Partsindhentet IT-erklæring: Hurtig · Skønserklæring: Tager typisk længere tid
- Spørgsmål · Partsindhentet IT-erklæring: Parten formulerer · Skønserklæring: Begge parter kan stille spørgsmål
- Bevisvægt · Partsindhentet IT-erklæring: Normalt mindre · Skønserklæring: Normalt større
- Modpartens indflydelse · Partsindhentet IT-erklæring: Ingen · Skønserklæring: Kan stille spørgsmål og supplerende spørgsmål
Hvornår giver en IT-erklæring mening? § 341 a
Efter retsplejelovens § 341 a kan en erklæring om konkrete forhold af teknisk karakter, som en part har indhentet hos en sagkyndig inden sagsanlægget, fremlægges som bevis, medmindre indholdet, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet. Fremlægger den ene part en sådan erklæring, kan modparten fremlægge en tilsvarende, også selv om den først er indhentet efter sagsanlægget. Tidspunktet for bestillingen har derfor betydning. → IT-erklæringen i en retssag
Typiske situationer:
- Før sagen anlægges: for at vurdere, om der er et bevis, og hvad det viser
- Når der skal handles hurtigt: for eksempel før en fogedforretning eller et påbud
- Som grundlag for skønstemaet: så spørgsmålene til skønsmanden bliver præcise
- Ved forlig: en konkret teknisk vurdering kan flytte forhandlingen
Mange tvister om digitale beviser afgøres aldrig af en domstol. En partsindhentet vurdering kan også være grundlaget for en udenretlig løsning eller for at beslutte, at sagen ikke skal føres. → Bevissikring uden retssag
Syn og skøn, eller parternes erklæringer efter § 209 a
Syn og skøn er typisk vejen, når det tekniske spørgsmål er afgørende for sagens udfald, og modparten bestrider det. En skønserklæring, som begge parter har kunnet påvirke, er vanskeligere at afvise. → Syn og skøn i IT-sager
Efter retsplejelovens § 209 a kan retten desuden, efter fælles anmodning fra parterne, tillade, at de hver især fremlægger erklæringer fra sagkyndige som supplement til eller i stedet for syn og skøn. Det kræver enighed mellem parterne, og det er værd at overveje, før der anmodes om skøn.
Sikring kommer før begge dele
Uanset erklæringstype skal dataene være sikret korrekt. En skønsmand kan kun vurdere det, der er bevaret. Er en computer brugt videre, eller er en postkasse slettet, er beviset måske væk, før skønsmanden bliver udmeldt.
Den bedste rækkefølge er derfor ofte:
- Forensisk sikring af de relevante datakilder, så hurtigt som muligt → Forensisk kopi
- Partsindhentet vurdering af, hvad dataene viser
- Syn og skøn på grundlag af de sikrede data, hvis sagen kræver det
Den forensiske kopi kan overdrages til skønsmanden, som kan kontrollere hashværdierne og gennemføre sin egen undersøgelse.
Bemærk, at den, der foretager sikringen, ikke nødvendigvis er den samme, som laver vurderingen. Det vigtige er, at sikringen er dokumenteret, så den kan bruges af alle senere led.
Sådan bestilles en IT-erklæring
Opdraget til den IT-sagkyndige påvirker, hvordan erklæringen bliver læst. Et opdrag, der beder om at bekræfte klientens opfattelse, giver en erklæring, der er let at angribe. Et neutralt opdrag giver en erklæring, der kan stå for en modpart og en domstol.
- “Dokumentér, at medarbejderen har kopieret kundelisten” · “Undersøg, om der på computeren [x] er spor af, at filen [kundeliste.xlsx] er kopieret, sendt eller uploadet i perioden [dato] til [dato], og beskriv i givet fald hvordan og hvornår”
- “Find beviser for, at mailen er forfalsket” · “Vurdér ud fra mailens header og de tilgængelige data, om mailen er afsendt fra den angivne postkasse på det angivne tidspunkt”
- “Se, om der er noget mistænkeligt” · “Gennemgå brugerkontoens aktivitet i Microsoft 365 i perioden [dato] til [dato] med fokus på download og deling af filer”
Giv den IT-sagkyndige det samme materiale, som en skønsmand senere vil få, og oplys, hvis der er data, der ikke er sikret eller ikke længere findes.
Hvad gør en IT-erklæring stærkere?
- Uvildighed i metoden: Den IT-sagkyndige beskriver, hvad dataene viser, også det, der ikke støtter klienten.
- Dokumentation: Hvordan dataene er sikret, med hvilke værktøjer, og med hashværdier.
- Gennemsigtighed: Så en anden sagkyndig kan efterprøve resultaterne.
- Klar adskillelse mellem fakta, vurderinger og forbehold.
En erklæring, der kun fremhæver det, klienten gerne vil høre, bliver let gennemskuet og kan skade troværdigheden. → Rapportskrivning i digital forensic
Når den partsindhentede vurdering ikke støtter klienten
Det sker, at den tekniske vurdering viser noget andet end forventet. Det er værdifuld viden, også selvom den er ubehagelig. Den kan betyde, at sagen skal tilrettelægges anderledes, at et andet spor skal undersøges, eller at et forlig er realistisk. Om og hvordan erklæringen bruges i sagen, er advokatens vurdering.
Tid og omkostninger
En IT-erklæring kan ofte afgrænses stramt til ét spørgsmål og derfor gennemføres hurtigere end et skøn, som indebærer udmeldelse, spørgsmål fra begge parter og eventuelt supplerende spørgsmål. Omkostningerne afhænger af datamængde og spørgsmål. → Omkostninger til IT-sagkyndig bistand
Hvad ingen af de to erklæringer kan
Hverken en partsindhentet erklæring eller en skønserklæring kan erstatte data, der ikke er bevaret. Og ingen af dem kan svare på juridiske spørgsmål som ansvar, culpa eller om en handling var berettiget. Den IT-sagkyndige kan beskrive, hvad der teknisk er sket, hvornår og fra hvilken konto eller enhed. Hvem der sad ved tastaturet, og hvorfor noget skete, kan dataene sjældent vise direkte. Det er værd at have med i overvejelserne, før der bestilles en erklæring, så forventningerne til svaret passer til spørgsmålet.
Spørgsmål til klienten, før der vælges
Valget mellem de to erklæringstyper afhænger ofte af forhold, som kun klienten kender. Det er værd at stille nogle få spørgsmål, inden opdraget formuleres:
- Hvilke data findes, og hvem har dem? Ligger de relevante data hos klienten selv, hos modparten eller hos en tredjemand som en IT-leverandør? Ligger de hos modparten, kan en partsindhentet erklæring kun bygge på klientens del af billedet.
- Er dataene stadig i brug? En computer, der fortsat bruges, eller en postkasse med automatisk sletning, peger på hurtig sikring uanset erklæringstype.
- Hvad har klienten selv gjort? Har klienten åbnet, kopieret, videresendt eller sorteret i materialet, skal det oplyses til den IT-sagkyndige. Det påvirker ikke nødvendigvis beviset, men det skal kunne forklares. → Klientens egne beviser
- Hvad er formålet lige nu? Forhandling, beslutning om sagsanlæg, fogedforretning eller hovedforhandling kræver forskellige grader af formalitet.
Svarene gør det lettere at vurdere, om en hurtig partsindhentet vurdering er det rigtige første skridt, eller om tiden bedre bruges på at forberede et syn og skøn.
Kan den samme sagkyndige bruges til begge?
En IT-sagkyndig, der har lavet en partsindhentet erklæring for den ene part, vil normalt ikke kunne udmeldes som skønsmand i samme sag. Den sagkyndige kan derimod hjælpe med at formulere spørgsmål til skønsmanden og vurdere skønserklæringen.
Når modparten har en partsindhentet erklæring
Bed om at se, hvordan dataene er sikret, og om der er hashværdier. Overvej, om erklæringen besvarer det rigtige spørgsmål, og om der er alternative forklaringer, den ikke behandler. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport
Se også, hvad der er værd at kigge efter hos modpartens sagkyndige generelt. → Modpartens IT-sagkyndige
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
