Digitale beviser respekterer ikke landegrænser. IT-leverandøren har udviklerne i et andet land, serveren står i et udenlandsk datacenter, eller den medarbejder, der kan forklare om en logfil, er flyttet. Når beviset skal optages i udlandet, går vejen som regel gennem en retsanmodning fra den danske ret til en udenlandsk myndighed. Det tager tid, og anmodningen skal være præcis. Begge dele gør IT-siden vigtig fra starten.
Spørgsmålet om data i udenlandske cloudtjenester er behandlet i Beviser i cloud uden for EU. Denne artikel handler om selve processen, når bevis skal optages uden for Danmark.
Retsanmodningen
Efter retsplejelovens § 342 udfærdiger den danske ret en retsanmodning til den fremmede myndighed på grundlag af oplysninger fra den part, der ønsker beviset optaget. Retten kan kræve sikkerhed for omkostningerne, og anmodningen udfærdiges efter de gældende konventioner om retsanmodninger.
Det betyder, at det er parten, der leverer indholdet. Retten oversætter ikke et upræcist ønske til en præcis anmodning. Står der “relevante logfiler” i partens oplysninger, er det også det, den udenlandske myndighed får at arbejde med.
Bevisoptagelse kan også ske, før der er anlagt sag. Efter § 343 indgives en anmodning om optagelse af bevis i udlandet i så fald til retten på det sted, hvor sagen eventuelt skal anlægges her i landet. → Bevisoptagelse uden retssag
Haagerkonventionen og EU
Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Konventionen giver en fast ramme for retsanmodninger mellem de tilsluttede lande, typisk via en central myndighed i det land, hvor beviset skal optages.
Inden for EU gælder en forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse. Danmark deltager ikke i den og er ikke bundet af den, jf. betragtningerne til forordning (EU) 2020/1783. Også i forhold til andre EU-lande vil en dansk anmodning derfor som udgangspunkt følge konventionen eller andre aftaler.
Hvilken vej der gælder for det konkrete land, og hvilke forbehold landet har taget, skal undersøges i hver sag.
Hvad kan optages i udlandet?
I sager med digitale beviser drejer det sig typisk om tre typer:
- Vidner, fx udviklere, driftsansvarlige eller tidligere medarbejdere, der kan forklare om et system, en ændring eller en hændelse.
- Dokumenter og data hos en udenlandsk virksomhed, fx logs, mails eller kontooplysninger.
- Undersøgelser af udstyr, fx en server eller et system, der kun findes i udlandet.
Hver type stiller forskellige krav til anmodningen. Et vidne skal have konkrete spørgsmål. Data skal beskrives, så modtageren kan finde dem. En undersøgelse kræver en beskrivelse af, hvad der skal undersøges, og af hvem.
Beskriv data, så de kan findes
En retsanmodning om data læses af nogen, der ikke kender sagen, ofte på et andet sprog, og sendes videre til en virksomhed, der skal finde data i sine systemer. Beskrivelsen bør derfor indeholde:
- virksomhedens navn og den tjeneste eller det system, data ligger i,
- de identifikatorer, virksomheden selv bruger, fx kontonavn, kundenummer, domæne eller IP-adresse,
- en præcis periode med angivelse af tidszone,
- de konkrete datatyper, fx loginlogs, revisionslog eller mailkasse,
- det ønskede format og en anmodning om dokumentation for, hvordan udtrækket er lavet.
Undgå IT-slang og interne betegnelser fra klientens egen organisation. Et præcist udtryk på dansk kan blive upræcist i en oversættelse. → Edition fra tredjemand
Tiden er den største risiko
En retsanmodning går gennem flere led: den danske ret, en central myndighed, en udenlandsk ret og til sidst den, der har beviset. Undervejs kører virksomhedens almindelige sletterutiner videre. Logs med kort opbevaringstid kan være væk, før anmodningen når frem.
Derfor bør to ting ske parallelt med retsanmodningen:
- En meddelelse om bevarelse sendes direkte til den udenlandske virksomhed med en præcis beskrivelse af data og periode. Om virksomheden efterkommer den, afhænger af lokale regler og dens egen praksis. → Skabelon: meddelelse om bevarelse af data
- Alternative kilder kortlægges. Det, der ligger hos den udenlandske virksomhed, kan ofte delvist findes hos klienten selv, fx som modtagne mails, egne logs eller kopier af data.
Alternativer til retsanmodning
Retsanmodningen er ikke altid den eneste vej. Overvej:
- Frivillig medvirken. En udenlandsk leverandør eller tidligere medarbejder kan være villig til at levere data eller afgive forklaring uden tvang.
- Fjernforklaring. Et vidne i udlandet kan i visse tilfælde afgive forklaring over video under hovedforhandlingen i Danmark. → Fjernforklaring fra IT-sagkyndig
- Partens egen adgang. Har modparten eller klienten adgang til en konto, kan data ofte eksporteres direkte. Spørgsmålet er da edition over for parten, ikke bevisoptagelse i udlandet.
Når beviset kommer tilbage
Data fra en udenlandsk bevisoptagelse kommer ofte i et format, der ikke er lavet til en dansk retssag. Det kan være en PDF med udskrifter, et regneark uden forklaring af kolonnerne eller rå eksportfiler. Tidsstempler står ofte i UTC eller i udbyderens lokale tid. Planlæg derfor, hvordan materialet skal modtages og kontrolleres:
- Notér, hvordan og hvornår materialet er modtaget, og beregn hashværdier.
- Kontrollér, om materialet svarer til det, der blev bedt om, eller om dele mangler.
- Afklar tidszone og tidsformat, før data sammenlignes med danske kilder.
- Få betydningen af felter og koder forklaret, hvis den ikke fremgår.
Er der behov for en forklaring fra den, der har lavet udtrækket, kan det være nødvendigt med en ny anmodning. Det er endnu et argument for at bede om dokumentation for udtrækket i første omgang. Oversættelse af data kan også blive nødvendig, når felter og beskeder er på et andet sprog.
Spørgsmål til klienten, før anmodningen formuleres
Klienten har ofte de oplysninger, der gør en retsanmodning præcis, men ikke samlet ét sted. Gå disse spørgsmål igennem:
- Hvilke udenlandske leverandører, datacentre eller personer har haft med de relevante data at gøre?
- Hvilke kontonavne, kundenumre, domæner eller kontraktnumre bruger leverandøren om klientens forhold?
- Findes der en kontrakt eller databehandleraftale, der beskriver, hvor data opbevares, og hvor længe?
- Hvem hos leverandøren har klienten haft kontakt med, og på hvilket sprog?
- Har klienten selv adgang til en administrationsportal, hvor data kan eksporteres?
Det sidste spørgsmål kan spare en retsanmodning. Har klienten selv adgang, er det ofte hurtigere at sikre data direkte og dokumentere fremgangsmåden. Kontrakten er også nyttig, fordi den kan vise, hvilke data leverandøren har pligt til at gemme, og hvilke betegnelser leverandøren selv bruger.
Typiske fejl
- At beskrive data med klientens egne betegnelser i stedet for leverandørens.
- At angive en periode uden tidszone.
- At vente med bevarelse, til retsanmodningen er afsendt.
- At antage, at EU-reglerne om bevisoptagelse gælder for Danmark.
- At glemme dokumentation for, hvordan udtrækket er lavet.
Tjekliste
- ☐ Landet og den gældende ordning er undersøgt
- ☐ Datatyper, identifikatorer og periode er beskrevet præcist
- ☐ Meddelelse om bevarelse er sendt direkte til indehaveren
- ☐ Alternative kilder i Danmark er kortlagt
- ☐ Spørgsmål til vidner er konkrete og forståelige uden kendskab til sagen
- ☐ Format og dokumentation for udtræk er angivet
Valget af retsgrundlag er advokatens. En IT-sagkyndig bør inddrages, når de tekniske dele af anmodningen skal formuleres, så de kan forstås og efterkommes af en udenlandsk modtager.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
