Digital-Bevissikring

Hvad koster en IT‑sagkyndig? Omkostninger og dækning

Omkostninger til IT-sagkyndig bistand

Udgifter til IT-sagkyndig bistand kan indgå i sagsomkostningerne, men det er ikke sikkert, at de dækkes fuldt ud. Det afhænger af, hvilken type bistand der er tale om, om den var nødvendig for sagen, og hvor godt udgifterne er dokumenteret. Set fra IT-siden kan advokaten øge chancen ved at planlægge bistanden, så den er tydeligt knyttet til sagens bevistema, og ved at kræve en specificeret afregning.

Artiklen handler om omkostningerne set fra sagen. Hvordan opgaverne prissættes, står på nielcoit.dk/priser.

Reglerne om sagsomkostninger, og hvordan retten fastsætter dem, er advokatens felt.

Typer af bistand

  • Skønsmand udmeldt af retten · Typisk sammenhæng med sagen: Del af bevisførelsen · Spørgsmål om dækning: Typisk en udgift i sagen
  • Partsindhentet erklæring · Typisk sammenhæng med sagen: Fremlagt som bevis · Spørgsmål om dækning: Kan blive vurderet anderledes end skøn
  • Sikring af data · Typisk sammenhæng med sagen: Grundlag for beviserne · Spørgsmål om dækning: Afhænger af nødvendighed
  • Rådgivning i baggrunden · Typisk sammenhæng med sagen: Støtte til advokaten · Spørgsmål om dækning: Kan være svær at få dækket
  • Bistand ved fogedretlig bevissikring · Typisk sammenhæng med sagen: Del af fogedsagen · Spørgsmål om dækning: Følger fogedsagens regler

→ Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?

Det kan være en fordel at holde de forskellige typer adskilt i aftaler og afregninger fra starten. Hvis den samme sagkyndige både sikrer data, rådgiver advokaten og senere udarbejder en erklæring, bør hver del fremgå for sig. Ellers bliver det svært at vise, hvilken del af udgiften der knytter sig til bevisførelsen.

Forsikring og retshjælp

Klientens retshjælpsforsikring eller erhvervsforsikring kan dække en del af udgifterne. Undersøg det tidligt, og bed om forhåndsgodkendelse, før arbejdet sættes i gang.

Set fra IT-siden er det nyttigt at vide, hvad forsikringsselskabet typisk vil se i en ansøgning om forhåndsgodkendelse:

  • hvad der skal undersøges, og hvorfor det er relevant for sagen,
  • hvilke enheder, konti og perioder opgaven omfatter,
  • et overslag fordelt på faser,
  • hvad der sker, hvis første fase ikke giver fund.

En sikring af data kan ofte ikke vente på et svar fra forsikringen. Aftal i så fald med klienten, at sikringen sættes i gang med det samme, og at analysen afventer godkendelsen. Notér beslutningen. → Tidsfrister og hastesager

Dokumentation, der gør en forskel

Retten og forsikringsselskabet skal kunne se, hvad der er lavet, og hvorfor det var nødvendigt. Bed den IT-sagkyndige om:

  • en skriftlig opgavebeskrivelse, der henviser til sagens bevistema,
  • en afregning fordelt på faser: sikring, analyse, rapport, møder,
  • timeforbrug pr. fase, ikke kun et samlet beløb,
  • en kort beskrivelse af, hvorfor hver fase var nødvendig,
  • særskilt opgørelse af udgifter til udstyr eller software.

En afregning, der kun siger “IT-bistand”, er svær at forsvare.

Gode og dårlige linjer i en afregning

  • Dårligt: “Teknisk bistand, diverse.”
  • Bedre: “Forensisk sikring af arbejdscomputer og eksport af postkasse, inkl. hashværdier og sikringsnotat.”
  • Dårligt: “Analyse.”
  • Bedre: “Gennemgang af USB-historik og filaktivitet i perioden 1.-31. marts, jf. bevistema 2.”
  • Dårligt: “Møder og korrespondance.”
  • Bedre: “Møde med advokat om afgrænsning af søgeord, inkl. forberedelse.”

Linjerne behøver ikke være lange. De skal blot kunne kobles til et bevistema eller en procesbeslutning.

Planlæg bistanden med omkostningerne for øje

  • Afgræns opgaven. En præcis opgave på de relevante personer, enheder og perioder er lettere at begrunde end en bred gennemgang af alt. → Tjekliste til det første møde med klienten
  • Sikr bredt, analysér smalt. Det koster relativt lidt at sikre data korrekt. Analysen er det, der tager tid. Sikr de relevante kilder, og analysér det, sagen faktisk drejer sig om.
  • Del opgaven op. Start med sikring og en første vurdering. Beslut derefter, om der skal laves mere.
  • Undgå dobbeltarbejde. En korrekt sikring fra starten kan genbruges af en senere skønsmand, så der ikke skal sikres igen. → Syn og skøn i IT-sager

Beslutningspunkter undervejs

En opgave, der er delt op, giver advokaten og klienten naturlige stop, hvor omkostningerne kan vurderes mod det, sagen kan bære:

  1. Efter sikringen: Er de relevante data bevaret? Er der behov for at gå videre nu, eller kan analysen vente?
  2. Efter første gennemgang: Er der fund, der understøtter bevistemaet? Skal opgaven udvides, indsnævres eller stoppes?
  3. Før rapporten: Hvilke spørgsmål skal rapporten besvare? Kun dem, der bruges i sagen.
  4. Før hovedforhandlingen: Er der behov for, at den sagkyndige møder? Hvor meget forberedelse kræver det? → Krydsforhør af IT-sagkyndige

Bed om et nyt overslag ved hvert punkt. Så kan klienten træffe beslutningen på et oplyst grundlag.

Spørgsmål til den IT-sagkyndige, før opgaven sættes i gang

Et godt overslag kræver, at den IT-sagkyndige har de rigtige oplysninger, og at advokaten forstår forudsætningerne bag det. Stil gerne disse spørgsmål:

  • Hvilke forudsætninger bygger overslaget på? Antal enheder og konti, datamængde, perioder og hvor mange spørgsmål der skal besvares.
  • Hvad kan få tidsforbruget til at stige? Typiske forhold er kryptering, defekte enheder, store postkasser og data hos tredjemand.
  • Hvad indgår ikke? For eksempel møder, supplerende spørgsmål, fremmøde i retten eller ny sikring, hvis der kommer flere datakilder til.
  • Hvordan varsles det, hvis overslaget ikke holder? Aftal, at der gives besked, før en fase overskrides, frem for bagefter.
  • Hvem udfører arbejdet? Er det den samme person, der skal forklare sig i retten, skal den person også have lavet analysen.

Svarene bør fremgå af opdraget. Det gør det lettere at forklare afvigelser for klienten og for retten. → Opdrag til IT-sagkyndig

Hvad gør omkostningerne svære at få dækket?

  • Bistanden var ikke knyttet til et konkret bevistema.
  • Data blev sikret flere gange, fordi den første sikring ikke holdt.
  • Rapporten besvarede spørgsmål, der ikke blev brugt i sagen.
  • Afregningen var ikke specificeret.
  • Klientens egen IT-afdeling eller leverandør lavede en første gennemgang, som senere måtte gentages uvildigt.
  • Opgaven voksede undervejs uden en skriftlig aftale om det nye omfang.

Tal om økonomi tidligt

Klienten bør vide fra starten, at udgifter til IT-sagkyndig bistand ikke nødvendigvis dækkes fuldt, selv ved en sejr. Et overslag pr. fase gør det lettere at træffe beslutninger undervejs. → Hvad koster digital bevissikring?

Forklar også, hvad der driver tiden i en IT-sag. Det er sjældent selve sikringen. Det er mængden af data, antallet af enheder og konti, og hvor præcist spørgsmålet er stillet. En klient, der forstår det, er ofte bedre til at hjælpe med at afgrænse. → Hvad koster en sag om datatyveri?

Priser for Nielco IT’s bistand findes kun på nielcoit.dk. → Pris og tilbud

Når modparten har brugt en sagkyndig

Hvis modparten kræver udgifter til egen IT-sagkyndig dækket, kan de samme spørgsmål stilles den anden vej: Var bistanden knyttet til et bevistema? Er afregningen specificeret? Blev der sikret eller analyseret mere end nødvendigt? → Modpartens IT-sagkyndige

Tjekliste

  • ☐ Typen af bistand er afklaret
  • ☐ Forsikringsdækning er undersøgt
  • ☐ Opgavebeskrivelse henviser til bevistemaet
  • ☐ Afregning fordeles på faser med timeforbrug
  • ☐ Opgaven er delt op med beslutningspunkter
  • ☐ Nyt overslag indhentes ved hvert beslutningspunkt
  • ☐ Ændringer i omfang aftales skriftligt
  • ☐ Klienten er orienteret om risikoen for manglende dækning

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.