Før sagen

De vigtigste beslutninger om digitale beviser træffes, før der er anlagt sag. Data forsvinder, når konti lukkes, abonnementer stopper og slettepolitikker kører. Artiklerne her handler om det, advokaten bør afklare og iværksætte fra det første møde med klienten, til stævningen er klar.

Det første møde og vurderingen

• Tjekliste til det første møde med klienten De vigtigste beslutninger om digitale beviser træffes ofte i det første møde. Her er spørgsmålene, advokaten bør stille klienten om data, udstyr og systemer, så intet går tabt.
• Er de digitale beviser stærke nok til en retssag? Før der anlægges sag, bør de digitale beviser have en første teknisk vurdering. Her er, hvad advokaten skal spørge om, og hvad data kan og ikke kan bære.
• Bevisbyrden og de digitale beviser Hvem skal bevise hvad, og hvor langt rækker data? Sådan kobler advokaten bevistemaerne til konkrete digitale kilder, og sådan ses hullerne i tide.
• Klienten har selv sikret beviserne: sådan vurderes materialet Klienten har selv taget skærmbilleder, eksporteret chats og videresendt mails. Sådan vurderer advokaten materialet, og sådan reddes det, der kan reddes.
• Kendskabstidspunkt og forældelse: digitale spor Hvornår fik klienten kendskab til kravet? Mails, advarsler og logins kan vise det. Hvad sporene kan bære i en forældelsestvist, og hvad de ikke kan.
• Bevissikring: det juridiske og det tekniske begreb Når advokaten siger bevissikring, mener IT-folk ofte noget andet. Forskellen mellem fogedrettens bevissikring og teknisk sikring, og hvorfor den betyder noget.

Sikring og bevarelse

• Bevarelsespligt og litigation hold Når en tvist er under opsejling, kan automatiske slettepolitikker fjerne beviserne. Her er, hvordan et litigation hold sættes op teknisk i Microsoft 365 og Google Workspace, og hvad advokaten bør råde klienten til.
• Bevissikring før stævning: timing og risikoen for at advare modparten Et påkrav kan få modparten til at slette data. Sådan planlægger advokaten bevissikringen, så de digitale beviser er sikret, før modparten advares.
• Tidsfrister og hastesager: 24 timer, en uge, en måned Juridiske frister og tekniske frister løber samtidig. Her er, hvad der realistisk kan sikres og analyseres på 24 timer, en uge og en måned, så advokaten kan planlægge sagen.
• Når data er slettet: bevisforspildelse i civile sager Når modparten har slettet data, skal sletningen dokumenteres teknisk. Her er, hvad sporene kan vise, og hvad advokaten bør spørge den IT-sagkyndige om.
• Videoovervågning hos tredjemand: nå det, før det slettes Optagelser fra en butik, et parkeringsanlæg eller en nabo slettes ofte efter kort tid. Sådan når advokaten at få dem bevaret og udleveret i en civil tvist.
• “Download dine data”: platformseksport som alternativ til edition Google, Meta, Apple og andre lader brugeren hente sine egne data. Sådan kan en platformseksport bruges som bevis i en civil sag, og hvor den har sine grænser.
• Advokatkontorets håndtering af digitalt bevismateriale Når digitale beviser lander på advokatkontoret, begynder kontorets del af kæden af ansvar. Sådan registreres, opbevares og deles materialet sikkert.
• Fortrolig korrespondance i digitalt materiale Sikrede postkasser og telefoner indeholder ofte korrespondance med advokater. Sådan sorteres den fra teknisk, før materialet gennemgås eller fremlægges.

Materiale, klienten selv har skaffet

• Ulovligt tilvejebragte beviser i civile sager Kopierede mailbokse, adgang til andres konti og skjulte optagelser i civile sager: hvad IT-siden kan vise om, hvordan et digitalt bevis er skaffet.
• Klienten har været inde i modpartens mail eller konto Klienten har logget ind på modpartens mail eller cloudkonto. Hvad sporene kan vise, hvad klienten skal stoppe med nu, og hvordan materialet håndteres.

Data og personoplysninger

• Medarbejderens private data på arbejdsudstyr Arbejdscomputere og firmatelefoner indeholder næsten altid private data. Her er, hvordan en IT-sagkyndig adskiller private og arbejdsrelaterede data ved bevissikring, og hvad advokaten bør afklare først.
• GDPR og bevisførelse Digitale beviser indeholder næsten altid personoplysninger. Her er, hvordan sikring, gennemgang og fremlæggelse kan tilrettelægges, så GDPR overholdes, set fra IT-siden.
• Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist En indsigtsanmodning kan give oplysninger før eller under en tvist, men den er ikke edition. Her er hvad svaret kan og ikke kan bruges til, set fra IT-siden.
• Aktindsigt som bevisvej hos myndigheder Aktindsigt kan skaffe dokumenter, mails og logdata fra en myndighed før en tvist. Sådan formuleres anmodningen, og sådan vurderes det materiale, der kommer.

Stævningen

• Stævningen: digitale beviser og bevistemaer Sådan beskrives mails, logs og andre digitale beviser i stævningen: kilde, bevistema, varslet edition og syn og skøn, så sagen er tilrettelagt fra start.
• Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data Sådan formuleres en opfordring om mails, logs og systemdata, så den kan besvares, og så et manglende svar kan få betydning ved rettens bevisbedømmelse.
• Forkyndelse digitalt og i udlandet Digital forkyndelse, forenklet digital forkyndelse og forkyndelse i udlandet. Hvilke spor der viser, at forkyndelse er sket, og hvad advokaten bør gemme.
• Forkyndelse mod en anonym modpart Modparten kendes kun som profil, nummer eller mailadresse. Hvad det betyder for stævning og forkyndelse, og hvilke spor der kan føre til en adresse.

Uden om retten

• Bevissikring uden retssag: forhandling, forlig og mediation De fleste tvister ender uden dom. Men sikrede digitale beviser styrker forhandlingen, gør et forlig realistisk og holder døren åben til retten. Sådan bruges de uden for retten.
• Bevisoptagelse uden retssag Selvstændig bevisoptagelse kan fastlåse digitale forhold, før de ændrer sig. Her er den tekniske forberedelse, når der begæres syn og skøn uden sag.
• Fælles IT-sagkyndig aftalt mellem parterne Parterne kan aftale at bruge én IT-sagkyndig uden for retten. Her er, hvad aftalen skal indeholde om opdrag, adgang, kommunikation, fortrolighed og data.
• Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen? Når modparten er en anonym profil eller en ukendt afsender, skal advokaten vide, hvilke tekniske spor der findes, og hvad der kan kræves udleveret af platforme.
• Retsmægling i sager med digitale beviser Hvad må vises i en retsmægling, hvad sker der med oplysningerne bagefter, og hvordan bruges digitale beviser uden at give dem fra sig? Set fra IT-siden.
• Forligsmægling ved retten Rettens forligsmægling i sager med mails, logdata og systemdata. Hvordan et klart teknisk billede bruges, og hvad et retsforlig om data bør indeholde.

Værktøjer

• Skabelon: datakort til det første klientmøde Skabelon til et datakort over klientens systemer, konti, enheder, ejere og slettefrister, så advokaten ved, hvor beviserne ligger, og hvad der først forsvinder.
• Skabelon: meddelelse om bevarelse af data Skabelon til bevarelsesmeddelelse i to dele: en til medarbejderne om ikke at slette data og en konkret instruks til IT om hold, konti, backup og kvittering.
• Beslutningstræ: skal data sikres nu, eller kan det vente? Beslutningstræ for advokater: skal digitale data sikres nu, eller kan det vente? Spørgsmål om kontrol, slettefrister, brug, modparten og risikoen for at advare.
• Beslutningstræ: erklæring, skøn, edition eller fogedretlig bevissikring? Beslutningstræ til valg af bevisvej for digitale beviser: partsindhentet IT-erklæring, syn og skøn, isoleret bevisoptagelse, IT-udtalelse, edition eller fogedret.

Se også alle artikler, sagstyperne og IT-ordbogen for jurister.