IT-skønsmand i civile sager

En IT-skønsmand er en sagkyndig, som retten udpeger til at besvare tekniske spørgsmål i en civil sag. Det kan være spørgsmål om et IT-system, der ikke virker som aftalt, om en mail er afsendt på det tidspunkt, den angiver, eller om filer er kopieret fra en computer. Skønsmanden arbejder for retten, ikke for den part, der har begæret skønnet, og svarer på spørgsmål fra begge parter.

Siden her er en samleside. Den forklarer, hvad en IT-skønsmand er, hvilke krav retsplejeloven stiller, og hvordan rollen adskiller sig fra andre IT-sagkyndige. De enkelte trin i forløbet er beskrevet mere detaljeret i de artikler, der linkes til undervejs.

Hvad er en IT-skønsmand?

Syn og skøn er en bevisform i retsplejelovens kapitel 19. En part kan efter § 196 begære syn og skøn. Begæringen skal angive genstanden for skønnet og formålet med det, og retten afgør, om der skal være syn og skøn. Når parternes spørgsmål er modtaget, udpeger retten en eller flere skønsmænd (§ 198, stk. 1).

En IT-skønsmand er blot en skønsmand, hvis fagområde er IT. Betegnelsen er ikke en titel eller en beskyttet autorisation. Det, der gør personen til skønsmand, er rettens udpegning i den konkrete sag. Det betyder også, at “IT” skal oversættes til et konkret fagområde, før der ledes efter navne. Et skøn over et ERP-system kræver en anden faglighed end et skøn over en telefon.

Skønsmanden besvarer spørgsmålene i en skriftlig erklæring til retten (§ 204, stk. 1) og kan derefter få supplerende spørgsmål og blive indkaldt til at forklare i retten (§§ 205 og 206).

Hvem udpeger skønsmanden?

Det gør retten. Efter § 198, stk. 3, kan enhver af parterne foreslå skønsmænd, men retten er ikke bundet af forslagene. Inden udpegningen meddeler retten parterne, hvem den agter at udpege, og parterne kan udtale sig.

Før udpegningen sendes begæringen og spørgsmålene til den påtænkte skønsmand. Skønsmanden giver et overslag over omkostningerne og oplyser, hvornår erklæringen forventes at foreligge. Parterne kan udtale sig om overslaget, og retten kan afvise at udpege en skønsmand, der ikke kan svare inden rimelig tid (§ 201).

Indsigelser mod den udpegede skal gøres gældende straks ved udpegningen. Senere indsigelser tages kun i betragtning, hvis parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem, og de skal så fremsættes inden 1 uge efter udpegningen (§ 198, stk. 4). Habilitet bør derfor afklares, før navnet sendes til retten.

Hvordan kandidater findes og foreslås, er beskrevet i Sådan findes og udmeldes en IT-skønsmand og Sådan vælger du en IT-sagkyndig.

Krav til skønsmanden

Retsplejeloven stiller to formelle krav:

Uberygtet. Kun personer, der er uberygtede, kan udpeges til skønsmænd (§ 199, stk. 1).
Habilitet efter reglerne for dommere. Personer, der efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ville være udelukket fra at være dommer i sagen, må ikke udpeges. Det gælder blandt andet den, der selv er part eller interesseret i sagens udfald, og den, der er i nær familie med en af parterne. De øvrige personer i § 60, fx den, der har handlet i sagen som advokat for en af parterne eller har afgivet vidneforklaring i den, må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd (§ 199, stk. 2).

Ud over de formelle krav vurderer retten og parterne i praksis, om kandidaten er fagligt egnet til netop de spørgsmål, sagen rejser. I IT-sager er tilknytningen til systemer og leverandører ofte det, der skal undersøges grundigst. En person, der har bygget, drevet eller solgt det system, sagen handler om, er sjældent den rette til at vurdere det udefra. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

Skønsmand, partsvalgt sagkyndig eller sagkyndigt vidne

En IT-sagkyndig kan optræde i en civil sag i flere roller. Forskellen har betydning for, hvem den sagkyndige arbejder for, og hvilken vægt udtalelsen får.

IT-skønsmand · Hvem vælger: Retten udpeger · Hvad udtalelsen bygger på: Begge parters spørgsmål og en uvildig undersøgelse
Partsvalgt IT-sagkyndig · Hvem vælger: Parten bestiller · Hvad udtalelsen bygger på: Partens opdrag og det materiale, parten giver adgang til
Sagkyndigt vidne · Hvem vælger: Parten indkalder · Hvad udtalelsen bygger på: Egne iagttagelser og handlinger, fx en sikring af data

“Ekspertvidne” er ikke et begreb i retsplejeloven. Ordet bruges ofte om et sagkyndigt vidne eller oversat fra engelsk “expert witness”. I en dansk civil sag svarer den uvildige rolle typisk til skønsmanden, mens en ekspert, som parten selv har valgt, enten skriver en partsindhentet erklæring eller afgiver forklaring som vidne.

En partsindhentet erklæring kan bruges tidligt og som grundlag for skønstemaet. Den, der har arbejdet for den ene part i sagen, vil dog normalt ikke kunne udpeges som skønsmand bagefter. Rollen bør derfor vælges med omtanke fra start. → Sagkyndigt vidne, skønsmand eller partserklæring? og IT-erklæringen i en retssag

Typiske IT-skønstemaer

IT-skøn handler sjældent om én ting, man kan pege på. Typiske temaer er:

Leverancer og IT-projekter. Opfylder systemet kravspecifikationen, er fejl udbedret, og er timeforbruget sædvanligt? → Skønsmand i tvister om IT-projekter
Drift og nedbrud. Hvad var den tekniske årsag til nedbrud eller datatab, og var backup og overvågning sat op som aftalt?
IT-sikkerhed. Hvordan skete en hændelse, og svarede sikringsniveauet til aftalen eller det sædvanlige?
Digitale beviser. Er en mail, et dokument eller en besked ægte og uændret, og hvornår er det oprettet? → Digital forensics i civile sager
Overførsel af data. Er filer kopieret, sendt eller uploadet fra en bestemt konto eller enhed, og hvornår?
Software og kildekode. Er kode kopieret, eller er der tale om uafhængig udvikling?

Retten kan afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens faglige kompetence, er uden betydning for sagen, leder skønsmanden i en bestemt retning eller beder skønsmanden tage stilling til noget, der er rettens afgørelse (§ 197, stk. 2). Spørgsmål om “ansvar” eller “væsentlig misligholdelse” hører derfor ikke hjemme i et skønstema. → Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål og Skabelon: skønstema i en IT-sag

Forløbet i korte trin

Sikring. Data sikres, før de ændres eller slettes. En skønsmand kan kun vurdere det, der er bevaret. → Bevissikring før stævning
Begæring. Parten begærer syn og skøn med genstand og formål (§ 196). → Anmodning om syn og skøn i IT-sager
Spørgsmål. Begge parter sender spørgsmål inden rettens frist (§ 197).
Forslag og overslag. Parterne foreslår skønsmand, og den påtænkte skønsmand giver overslag over pris og tid (§§ 198 og 201). → Sådan findes og udmeldes en IT-skønsmand
Udpegning. Retten udpeger og fastsætter en frist for erklæringen (§ 202).
Skønsforretning. Skønsmanden underretter parterne om sted og tidspunkt (§ 203). → Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag og Skønsmandens adgang til systemer
Erklæring. Skønsmanden svarer skriftligt (§ 204).
Supplerende spørgsmål. Efter rettens bestemmelse, skriftligt eller i et retsmøde (§ 205). → Supplerende spørgsmål til skønsmanden
Afhjemling. Skønsmanden kan indkaldes til at forklare i retten (§ 206). → Afhjemling af en IT-skønserklæring
Vederlag. Retten fastsætter vederlaget (§ 208). → Bevisomkostninger: hvad koster syn og skøn, og hvem betaler?

Er der ingen verserende sag, kan retten efter § 343 tillade, at bevis optages alligevel, også syn og skøn. → Bevisoptagelse uden retssag

Nielco IT som IT-skønsmand

Nielco IT er John Nielsen, én IT-sagkyndig med retssagserfaring, der arbejder for parter, advokater og domstole. Nielco IT sælger ikke produkter og har ingen leverandørpartnerskaber. John Nielsen kan foreslås som skønsmand. Før navnet sendes til retten, afklares tilknytning til parterne, systemerne og leverandørerne i sagen. → IT-sagkyndig og skønsmand i civile sager

Spørgsmål om IT-skønsmænd

Kan parterne selv vælge IT-skønsmanden?

Parterne kan foreslå, men retten udpeger og er ikke bundet af forslagene (§ 198, stk. 3). Er parterne enige om en kandidat, er det dog et godt udgangspunkt for retten.

Kan en IT-sagkyndig, der har lavet en erklæring for klienten, blive skønsmand?

Normalt ikke i samme sag. Den, der har rådgivet eller sikret data for den ene part, vil typisk blive mødt med en indsigelse om habilitet. Vælg derfor rollen, før den sagkyndige går i gang.

Hvornår skal indsigelser mod skønsmanden fremsættes?

Straks ved udpegningen. Senere indsigelser tages kun i betragtning, hvis parten uden egen skyld ikke kunne fremsætte dem tidligere, og så inden 1 uge efter udpegningen (§ 198, stk. 4).

Kan der udpeges mere end én IT-skønsmand?

Ja. Retten kan udpege flere skønsmænd, når sagens og skønstemaets karakter gør det hensigtsmæssigt. Vil undersøgelsen ændre eller ødelægge genstanden, og kan en del ikke holdes uden for, bør der udpeges mindst to (§ 198, stk. 1 og 2).

Hvad sker der, hvis skønserklæringen ikke er god nok?

Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere den (§ 204, stk. 1). Parterne kan stille supplerende spørgsmål, og retten kan i visse tilfælde tillade nyt skøn ved andre skønsmænd (§ 209). → Supplerende skøn og overskøn i IT-sager

Læs også

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.