Medarbejdere og ledere bruger AI-assistenter til at skrive mails, opsummere dokumenter og analysere data. Det betyder, at prompts og svar kan indeholde oplysninger, der er relevante i en tvist. En prompt kan vise, hvad en person vidste på et bestemt tidspunkt, hvilke dokumenter der blev brugt, eller hvordan en tekst blev til.
Det rejser spørgsmålet, om og hvordan modpartens AI-historik kan kræves fremlagt. Artiklen ser på det fra IT-siden: hvor data ligger, hvem der kan hente dem, og hvordan en begæring afgrænses.
Hvorfor AI-historik kan være relevant
AI-historik kan have betydning i flere typer civile sager:
- Forretningshemmeligheder, hvis fortrolige oplysninger er indsat i en prompt
- Konkurrenceklausuler, hvis en fratrådt medarbejder har brugt en AI-tjeneste til at bearbejde kundelister
- Ophavsret, hvis det er uenigt, hvordan en tekst, kode eller et billede er skabt
- Ansættelsessager, hvis en opgave påstås udført af medarbejderen selv
- Aftaletvister, hvis en parts forståelse af en klausul fremgår af spørgsmål stillet til en AI
Om historikken er relevant nok til at begrunde edition, er en juridisk vurdering. Den tekniske del handler om at gøre begæringen præcis nok til, at den kan efterkommes.
Privat konto eller organisationskonto
Det vigtigste tekniske spørgsmål er, hvilken type konto der er brugt.
Privat konto. En medarbejder kan bruge en privat konto hos en AI-tjeneste. Historikken ligger hos tjenesten og kan normalt kun hentes af brugeren selv, fx via tjenestens eksportfunktion. Brugeren kan også slette samtaler. En virksomhed har ikke adgang til medarbejderens private konto.
Organisationskonto. Virksomheder kan købe AI-tjenester som en del af deres abonnement, fx Copilot i Microsoft 365 eller erhvervsudgaver af ChatGPT. Her har organisationen typisk administratoradgang og i nogle tilfælde værktøjer til at søge i og eksportere brugernes interaktioner. Efter Microsofts dokumentation kan Copilot-interaktioner i Microsoft 365 som udgangspunkt findes med de samme compliance-værktøjer, som bruges til mail. Hvad der faktisk er tilgængeligt, afhænger af licens og opsætning.
Spørgsmålet om privat eller organisationskonto afgør, hvem begæringen skal rettes mod, og hvad det er realistisk at bede om. Når private data og arbejdsdata blandes, gælder de overvejelser, der er beskrevet i Medarbejderens private data på arbejdsudstyr.
Hvad der kan findes
Afhængigt af tjeneste og opsætning kan der findes:
- Prompts, dvs. det brugeren skrev
- Svar fra AI-tjenesten
- Filer, der er uploadet til en samtale
- Tidspunkt for samtalen og hvilken konto, der førte den
- Hos organisationskonti: logs over brug og administration
Bemærk, at svarene fra en sprogmodel ikke kan genskabes ved at stille samme spørgsmål igen. Svaret kan blive anderledes. Det er derfor den gemte samtale, der har værdi, ikke en rekonstruktion.
Sådan afgrænses begæringen
En begæring om “al brug af ChatGPT” er for bred og rammer let privat og irrelevant materiale. En præcis begæring angiver:
- Konto og tjeneste: hvilken bruger og hvilken AI-tjeneste
- Periode: så kort, som sagen tillader
- Emne: fx samtaler, hvor bestemte dokumenter er uploadet, eller hvor bestemte navne, kunder eller projekter nævnes
- Datatype: prompts, svar, uploadede filer og tidspunkter
- Format: tjenestens eksport eller organisationens compliance-eksport, ikke skærmbilleder
Søgeord bør aftales og gerne afprøves. Se Søgeord og afgrænsning: aftaler med modparten. Den generelle metode er beskrevet i Editionsbegæring set fra IT-siden.
Hvordan modparten bør udlevere
Udleveringen bør ske på en måde, der gør det muligt at kontrollere den. Det indebærer:
- At eksporten er lavet med tjenestens eller organisationens eget værktøj og ikke ved at kopiere tekst ud af en browser
- At det oplyses, hvem der har lavet eksporten, hvornår og med hvilke søgekriterier
- At samtaler fremlægges i deres helhed, ikke kun de svar, der passer modparten
- At uploadede filer følger med, hvis de findes
- At der oplyses hashværdier for eksportfilerne
Hvis modparten kun fremlægger enkelte samtaler, bør advokaten spørge, hvordan de er udvalgt, og om der findes andre samtaler i perioden om samme emne.
Fortrolighed og tredjemands oplysninger
AI-historik kan indeholde oplysninger om personer, der ikke er parter i sagen, og fortrolige oplysninger om andre forhold. Den kan også indeholde korrespondance med advokater eller udkast til processkrifter. Det taler for en gennemgang før udlevering, eventuelt ved en neutral person. Se Fortrolig korrespondance i digitalt materiale.
Data hos tjenesten selv
Kan modparten ikke eller vil modparten ikke fremlægge historikken, kan det overvejes at henvende sig til tjenesten. AI-tjenester er ofte etableret uden for Danmark, og det kan gøre det vanskeligt. Udfordringerne er beskrevet i Beviser i cloud uden for EU.
Bevarelse
Brugere kan slette samtaler, og nogle tjenester tilbyder samtaler, der ikke gemmes i historikken. Hvis AI-historik kan blive relevant, bør det indgå i en meddelelse om bevarelse af data til modparten, så tidligt som muligt. Det bør nævnes udtrykkeligt, fordi mange ikke tænker på AI-samtaler som data, der skal bevares.
Klientens egen historik
Spørgsmålet gælder også klienten. Har klienten eller klientens medarbejdere brugt AI-tjenester i forbindelse med de forhold, sagen handler om, bør advokaten vide det, før modparten spørger. Klientens egen brug af AI til at gennemgå sagsmateriale er et andet spørgsmål, som er omtalt i AI-værktøjer i dokumentgennemgang.
Spørgsmål til modparten før begæringen
- Hvilke AI-tjenester har organisationen godkendt eller stillet til rådighed i perioden?
- Har medarbejderne kunnet bruge private AI-tjenester fra arbejdsudstyret, eller er de spærret?
- Er der retningslinjer for brug af AI, og hvornår er de indført?
- Gemmes interaktioner i organisationens compliance-værktøjer, og hvor længe?
- Er historikken slået fra for nogle brugere, eller er der brugt samtaler, der ikke gemmes?
- Er AI-tjenesten koblet til mail, dokumenter eller andre interne systemer?
Svarene gør det muligt at rette begæringen mod det, der faktisk findes. Det sidste spørgsmål har særlig betydning. Er en assistent koblet til organisationens dokumenter, kan et svar bygge på filer, som brugeren ikke selv har uploadet. Så kan det være relevant at bede om oplysning om, hvilke dokumenter svaret byggede på, hvis tjenesten registrerer det. Vage eller ufuldstændige svar kan bruges til at præcisere en senere begæring eller som grundlag for en opfordring.
Typiske fejl
- At bede om “al AI-brug” uden konto, periode og emne.
- At antage, at virksomheden har adgang til medarbejderens private AI-konto.
- At acceptere skærmbilleder af udvalgte samtaler.
- At glemme AI-historik i meddelelsen om bevarelse.
- At tro, at et svar kan genskabes ved at stille spørgsmålet igen.
- At acceptere udvalgte samtaler uden at spørge, hvordan de er udvalgt.
- At overse uploadede filer, som kan være mere sigende end selve prompten.
Tjekliste
- ☐ Tjeneste og kontotype er afklaret
- ☐ Begæringen angiver konto, periode, emne, datatype og format
- ☐ Fortrolighed og tredjemands oplysninger er overvejet
- ☐ AI-historik er nævnt i meddelelsen om bevarelse
- ☐ Klientens egen brug er afklaret
En IT-sagkyndig bør inddrages, når eksporten skal kontrolleres for fuldstændighed, eller når det skal vurderes, hvad en organisationskonto teknisk kan levere.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
