Hvem betaler skønsmanden? Bevisomkostninger i IT‑sager

Et IT-skøn kan blive en væsentlig post i en civil sag. Det samme kan arbejdet med at efterkomme en bred editionsbegæring. For advokaten er der to spørgsmål: Hvem hæfter for udgiften, mens sagen kører, og hvem ender med at bære den? Begge afhænger af reglerne. Men størrelsen af udgiften afhænger i høj grad af, hvordan opgaven er formuleret. Det er her, IT-siden kan gøre en forskel.

Partens egne udgifter til en IT-sagkyndig rådgiver er behandlet i Hvad koster en IT-sagkyndig? Her handler det om omkostningerne ved selve bevisførelsen.

Syn og skøn: hvem hæfter undervejs?

Efter retsplejelovens § 208 fastsætter retten skønsmandens vederlag efter at have hørt parterne og træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling mellem dem. Den part, der begærer syn og skøn, og partens advokat hæfter for omkostningerne. Modparten og dennes advokat hæfter også for den del, der kan henføres til modpartens egne spørgsmål. Den part, der ønsker skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for udgiften hertil. Retten kan kræve, at parterne stiller sikkerhed.

Det har en praktisk konsekvens: Hvert spørgsmål i skønstemaet har en pris, og det kan få betydning, hvem der har stillet det. Et skønstema, hvor spørgsmålene er klart adskilt, gør det lettere at fordele udgiften. → Syn og skøn i IT-sager

Hvem bærer udgiften til sidst?

Efter § 312 skal den tabende part som udgangspunkt erstatte modparten de udgifter, sagen har påført den, medmindre andet er aftalt, eller særlige grunde taler imod. Efter § 316 erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, mens øvrige udgifter som udgangspunkt erstattes fuldt ud.

Det betyder, at et skøn, der var nødvendigt for at oplyse sagen, typisk indgår i opgørelsen. Om en bestemt del af et skøn var “fornøden”, kan blive diskuteret.

Bemærk en særregel: Sagkyndige erklæringer, som parterne hver især indhenter med rettens tilladelse efter § 209 a, erstattes ikke som sagsomkostninger, jf. § 316. Det bør indgå, når der vælges mellem skøn og partsindhentede erklæringer efter den ordning. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring

Bevisoptagelse før sagen

Optages bevis, før der er anlagt sag, afholder den part, der ønsker beviset optaget, udgifterne foreløbigt efter § 343. Retten kan kræve sikkerhed og træffer bestemmelse om betalingen, medmindre parterne har aftalt andet.

Edition: udgiften til at finde og levere

Når en part pålægges edition, skal data findes, trækkes ud, gennemgås og leveres. I IT-sager kan det være et betydeligt arbejde. Hvem der bærer udgiften undervejs, og om den kan indgå i sagsomkostningerne, er en juridisk vurdering.

Fra IT-siden er det vigtigste, at omfanget kan vurderes, før begæringen bevilges. En begæring om “alle mails om projektet” kan betyde gennemgang af hundredtusindvis af mails. En begæring om mails mellem fire navngivne personer i en periode på tre måneder med bestemte søgeord kan betyde en brøkdel. → Søgeord og afgrænsning over for modparten

Hvad driver omkostningerne ved et IT-skøn?

Skønsmandens tidsforbrug afhænger af forhold, som parterne i vidt omfang selv kan påvirke:

• Antal datakilder. Hver telefon, computer, mailkonto eller system skal sikres, behandles og gennemgås.
• Datamængde og periode. En bred periode giver mere materiale at gennemgå.
• Spørgsmålenes form. Åbne spørgsmål som “hvad viser loggen?” kræver mere arbejde end afgrænsede spørgsmål som “er der i perioden X til Y logins fra en anden IP-adresse end Z?”.
• Adgang til systemer. Ventetid og gentagne forsøg på at få adgang koster tid.
• Supplerende spørgsmål. Hver runde kræver, at skønsmanden sætter sig ind i materialet igen.
• Møde i retten. Forberedelse og fremmøde under hovedforhandlingen.

Mange af disse kan styres i skønstemaet. → Skabelon: skønstema i IT-sager

Sådan holdes udgiften nede

• Afklar datakilder på forhånd. Hvilke enheder og konti er relevante, og hvor er de?
• Afgræns perioden. Brug kendte datoer i sagen som ankerpunkter.
• Stil spørgsmål, der kan besvares med ja, nej eller en konkret oplysning.
• Overvej stikprøver, når datamængden er stor, og spørgsmålet handler om et mønster frem for enkelte fund.
• Saml spørgsmålene. Et gennemarbejdet skønstema er billigere end flere runder supplerende spørgsmål. → Supplerende skøn og overskøn i IT-sager
• Forbered adgangen. Sørg for, at adgangsoplysninger, kontaktpersoner og eventuelle tilladelser er klar.

Modpartens spørgsmål

Når modparten stiller egne spørgsmål til skønsmanden, hæfter modparten også for den del af udgiften, der kan henføres til dem. I IT-skøn kan grænsen være uskarp. Sikringen af en telefon er grundlaget for alle spørgsmål, også modpartens. En analyse af en bestemt periode kan besvare spørgsmål fra begge sider på én gang.

Det taler for at bede skønsmanden om at opdele sin afregning, så fælles arbejde, som sikring og behandling, står for sig, og arbejdet med de enkelte spørgsmål står for sig. Så har retten et bedre grundlag for den foreløbige fordeling, og parterne har et bedre grundlag for den endelige opgørelse.

Overslag fra skønsmanden

Retten kan bede skønsmanden om et overslag, før arbejdet påbegyndes. Et overslag i et IT-skøn er kun så godt som oplysningerne bag. Skønsmanden kan ikke vurdere tidsforbruget uden at vide, hvor mange enheder og konti der er tale om, hvor store de er, og om der er kendte problemer, fx adgangskoder, kryptering eller defekt udstyr. Giv derfor de oplysninger sammen med skønstemaet. Et overslag, der er lavet på et tyndt grundlag, vil ofte blive overskredet.

Overvej også, om skønnet kan deles i faser, så parterne og retten kan tage stilling til det videre arbejde, når de første resultater foreligger.

Dokumentation til omkostningsopgørelsen

Skal udgifter senere kræves erstattet, hjælper det, at de kan henføres til konkrete dele af sagen:

• Skønsmandens afregning fordelt på spørgsmål eller faser.
• Notat om, hvilke spørgsmål der blev stillet af hvem.
• Dokumentation for udgifter ved edition, fordelt på søgning, udtræk og gennemgang.

Er spørgsmålet udgiften værd?

Før et spørgsmål kommer med i skønstemaet, kan det være nyttigt at stille tre kontrolspørgsmål sammen med klienten og en IT-sagkyndig:

1. Hvad betyder svaret for sagens udfald, hvis det falder ud til den ene eller den anden side?
2. Kan spørgsmålet besvares ud fra de data, der findes, eller er der risiko for et “kan ikke afgøres”?
3. Kan det samme belyses billigere, fx ved en opfordring, et vidne eller en enklere gennemgang af data?

Et spørgsmål, der kun har marginal betydning, eller som data sandsynligvis ikke kan besvare, er dyrt i forhold til, hvad det giver. Det kan ofte udelades eller formuleres snævrere. Samtalen giver samtidig klienten et bedre grundlag for at tage stilling til den samlede økonomi i bevisførelsen.

Typiske fejl

• At stille brede spørgsmål og først bagefter opdage prisen.
• At sende supplerende spørgsmål i flere runder.
• At acceptere en bred editionsbegæring uden at vurdere arbejdet bag.
• At overse, at partsindhentede erklæringer efter § 209 a ikke erstattes.
• At glemme at bede om en afregning fordelt på spørgsmål.

Hvordan omkostningerne skal fordeles og opgøres, er advokatens vurdering. En IT-sagkyndig kan inddrages, når skønstema eller editionsbegæring skal afgrænses, så omfanget af det tekniske arbejde kan forudses.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT