Et digitalt bevis kan fremlægges på flere måder: som udskrift, som PDF, som originalfil eller som eksport fra et system. Valget virker praktisk, men det har betydning for, hvad retten og modparten kan efterprøve. Hver gang en fil konverteres, kan oplysninger forsvinde. Denne artikel handler om, hvordan advokaten vælger format, og hvad der bør følge med beviset.
Retsplejelovens regler om bilag og fremlæggelse er advokatens område. Her ser vi på det tekniske.
Originalen og gengivelsen er to forskellige ting
Det er nyttigt at skelne mellem to lag:
- Originalen er den fil eller det dataudtræk, der er sikret: mailen som .eml- eller .msg-fil, Word-dokumentet med metadata, chateksporten fra telefonen, logfilen fra systemet.
- Gengivelsen er det, der kan læses i bilagsmappen: en PDF af mailen, et udsnit af chatten, en tabel med de relevante loglinjer.
Begge dele har en funktion. Gengivelsen er nødvendig, for retten skal kunne læse beviset. Originalen er nødvendig, for nogen skal kunne kontrollere, at gengivelsen er korrekt og fuldstændig. Problemet opstår, når gengivelsen fremlægges, og originalen ikke er bevaret eller ikke kan stilles til rådighed.
Hvad går tabt ved konvertering?
- Mail · Fremlagt som: Udskrift eller PDF · Hvad typisk går tabt: Mailheader, serverstempler, oplysninger om svar og videresendelse, vedhæftningernes egne metadata
- Office-dokument · Fremlagt som: PDF · Hvad typisk går tabt: Forfatter, oprettelses- og ændringsdatoer, versionshistorik, kommentarer og sporede ændringer
- Chat (WhatsApp, Teams, SMS) · Fremlagt som: Skærmbilleder · Hvad typisk går tabt: Præcise tidsstempler, afsender-id, slettede eller redigerede beskeder, sammenhængen før og efter
- Logdata · Fremlagt som: Udskrift af udvalgte linjer · Hvad typisk går tabt: De øvrige linjer, tidszone, kolonner, oplysning om hvilket system og hvilken eksport
- Foto · Fremlagt som: Indsat i Word eller PDF · Hvad typisk går tabt: Billedets egne metadata (EXIF), opløsning, eventuelle spor af redigering
Pointen er ikke, at en PDF er forkert. Pointen er, at PDF’en alene ikke kan bære en påstand om, hvornår eller af hvem noget blev skrevet. → Hvad er metadata?
Vælg format efter det, der skal bevises
Spørg først: Hvad skal beviset vise?
- Kun indholdet (“dette stod i mailen”): En læsbar gengivelse er ofte nok, hvis modparten ikke bestrider indholdet.
- Tidspunkt, afsender eller rækkefølge: Originalfilen eller et forensisk udtræk bør være til rådighed, fordi det er dér, oplysningerne ligger.
- At noget er ændret eller slettet: Her kræves typisk både originaldata og en teknisk redegørelse for, hvordan konklusionen er nået.
Jo mere af sagen, der hviler på det tekniske, jo vigtigere er det, at originalen kan fremvises.
Hashværdier og bilagsnumre
En hashværdi er et digitalt fingeraftryk af en fil. Ændres blot ét tegn, ændres hashværdien. Ved at angive hashværdien for den originale fil i bilagsfortegnelsen eller i en ledsagende note kan alle senere kontrollere, at den fil, der udleveres, er den samme som den, der blev sikret. → Hashværdier forklaret
En praktisk model:
- Bilaget fremlægges som læsbar PDF.
- I bilagsfortegnelsen eller i en note står, hvilken originalfil bilaget er dannet ud fra, og dens hashværdi.
- Originalfilen opbevares, så den kan udleveres til modparten, en skønsmand eller retten, hvis der opstår tvivl.
Fremlæggelse af originalfiler
Nogle gange skal selve filerne fremlægges. Det kan være en mail, der skal kunne åbnes, et regneark med formler eller en video. Overvej:
- Filformat: Brug almindeligt anvendte formater, som modparten og retten kan åbne uden særlige programmer. Forklar kort, hvordan filen åbnes.
- Medium: Aftal, hvordan filerne udveksles. Et USB-drev eller en delingsløsning kan bruges, men det skal dokumenteres, hvad der er udleveret.
- Fortegnelse: Lav en liste med filnavn, størrelse, hashværdi og bilagsnummer.
- Ingen ændringer: Omdøb ikke originalfilen og gem den ikke igen. Arbejd på kopier.
Ved store datamængder er det sjældent hensigtsmæssigt at fremlægge alt. Fremlæg det relevante og oplys, at det samlede materiale kan stilles til rådighed. → Sikker deling af store datamængder
Gode og dårlige beskrivelser af bilag
- “Bilag 7: Mail” · “Bilag 7: Mail af 3. marts kl. 14.12 fra [afsender] til [modtager], gengivet som PDF fra .msg-fil (hashværdi angivet i note)”
- “Bilag 12: Chat” · “Bilag 12: Udsnit af WhatsApp-tråd mellem [nr.] og [nr.], perioden 1.-15. maj, fra eksport foretaget [dato]. Fuld eksport kan udleveres”
- “Bilag 15: Log” · “Bilag 15: Uddrag af revisionslog fra [system] for brugeren [navn], [periode], eksporteret som CSV den [dato]. Tidspunkter i dansk tid”
Den præcise beskrivelse koster få ord og fjerner mange af de spørgsmål, modparten ellers kan stille.
Når beviset ikke kan gengives på papir
Nogle beviser giver kun mening i deres oprindelige form. Det gælder fx video, lydoptagelser, regneark med formler, databaser og interaktive websider. En udskrift af et regneark viser tallene, men ikke de formler, der har dannet dem. Et stillbillede fra en video viser ét øjeblik, men ikke forløbet.
Her er det en god løsning at fremlægge to ting: en kort skriftlig beskrivelse af, hvad beviset viser, med henvisning til tidspunkter eller celler, og selve filen i originalformat. Beskrivelsen gør bilaget læseligt i ekstrakten, mens filen gør det muligt at efterprøve beskrivelsen. Skriv beskrivelsen neutralt. Den skal angive, hvor i filen noget findes, ikke argumentere for, hvad det betyder. → Bilagsekstrakt med mails, chats og logdata
Typiske fejl
- Klienten har videresendt mails til advokaten, og det er de videresendte mails, der fremlægges. Headeren viser nu videresendelsen, ikke den oprindelige afsendelse.
- Udsnit af en chat fremlægges uden oplysning om, at der er udeladt beskeder.
- Tidspunkter i en logudskrift står i UTC, uden at det er nævnt.
- PDF’en er dannet, men originalen er ikke gemt.
- Skærmbilleder er beskåret, så dato eller afsender ikke ses.
Tjekliste før et digitalt bilag fremlægges
- ☐ Er originalen sikret og opbevaret uændret?
- ☐ Er det klart, hvilken original bilaget er dannet ud fra?
- ☐ Er hashværdien noteret?
- ☐ Fremgår tidszonen af tidspunkterne?
- ☐ Er udeladelser markeret?
- ☐ Kan originalen udleveres, hvis modparten beder om det?
- ☐ Er der fortrolige oplysninger, der skal håndteres særskilt? → Fortrolig korrespondance
Hvad en IT-sagkyndig kan bidrage med
Ved fremlæggelse kan en IT-sagkyndig konkret:
- danne læsbare gengivelser direkte fra originalfilerne, så de er ensartede og sporbare,
- beregne hashværdier og udarbejde fortegnelsen over originalfiler,
- udtrække mailheadere og metadata, når tidspunkt eller afsender er omtvistet,
- kontrollere, om en gengivelse stemmer med originalen, fx om der mangler beskeder eller vedhæftninger,
- beskrive kort, hvordan en fil åbnes, og hvilke programmer der kan bruges.
Den sagkyndige kan ikke ud fra en PDF alene sige, om indholdet er ægte. Er originalen ikke bevaret, kan der kun konstateres, hvad PDF’en viser, og hvilke oplysninger der mangler. Derfor er det vigtigste bidrag ofte det, der sker før fremlæggelsen: at originalen bliver sikret, mens det endnu er muligt.
Når modparten fremlægger
Brug de samme spørgsmål omvendt. Fremlægger modparten en PDF af en mail, som er afgørende for sagen, kan det være relevant at bede om originalfilen. Fremlægges et udsnit af en chat, kan det være relevant at bede om hele tråden for perioden. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
