Et forbud eller en bevissikring er kun første skridt. Bagefter skal der som udgangspunkt anlægges en sag om selve rettigheden eller krænkelsen. Fristerne er korte, og de begynder at løbe på tidspunkter, der ikke altid passer med, hvornår de sikrede data er analyseret. For advokaten er udfordringen at få det tekniske arbejde til at passe ind i fristerne, så stævningen bygger på et forsvarligt grundlag og ikke på en halvfærdig analyse.
Fristerne
Retsplejeloven har forskellige frister for de to situationer:
- Forbud og påbud. Efter § 425, stk. 1, skal den, der har fået forbuddet eller påbuddet, inden 2 uger efter at afgørelsen er endelig, anlægge sag om rettigheden, hvis en sådan sag ikke allerede er anlagt. Fristen gælder efter stk. 2 også, når forbuddet er afværget ved sikkerhedsstillelse, og den kan efter stk. 3 fraviges ved aftale, når der er truffet endelig afgørelse. Anlægges sagen ikke rettidigt, kan forbuddet efter § 426, stk. 2, nr. 3, ophæves.
- Bevissikring. Efter § 653 c, stk. 1, skal rekvirenten inden 4 uger efter modtagelsen af fogedrettens meddelelse om, at undersøgelsen er afsluttet, anlægge retssag om krænkelserne, medmindre rekvisitus frafalder forfølgning. Overholdes fristen ikke, skal materialet efter anmodning fra rekvisitus tilbageleveres, og det fremkomne kan ikke anvendes som bevis.
Hvornår en afgørelse er endelig, og hvornår en undersøgelse er afsluttet, er juridiske spørgsmål, der bør afklares straks.
Ved forbud skal sagen efter § 425, stk. 1, anlægges ved den ret, der behandlede anmodningen i 1. instans, eller ved Sø- og Handelsretten efter § 225, stk. 2, hvis sagen anlægges ved en dansk domstol. Valget kan have betydning for, hvordan sagen forberedes, og hvordan de tekniske beviser bedst præsenteres for retten. → IT-sager i Sø- og Handelsretten
Hvornår er dataene tilgængelige?
Ved bevissikring er der flere tekniske og processuelle forhold, der påvirker, hvornår rekvirenten reelt kan arbejde med materialet:
- Har rekvisitus ikke været til stede, kan rekvisitus efter § 653 a, stk. 7, inden 1 uge kræve forretningen genoptaget. Materialet kan ikke udleveres til rekvirenten, før fristen er udløbet, eller før fogedretten har truffet ny afgørelse.
- Materialet opbevares efter § 653 b, stk. 4, af fogedretten eller den, retten bemyndiger. I det omfang andet ikke er bestemt, holdes det tilgængeligt for parterne.
- Har en uvildig sagkyndig medvirket, skal denne inden en frist udarbejde en beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater.
Det betyder, at tiden fra forretningen til stævningen kan være kortere i praksis, end fristen antyder. Planlægningen skal tage højde for det. → Tidsfrister og hastesager
Planlæg analysen i to trin
En fuld forensisk analyse af store datamængder kan tage lang tid. Den skal ikke nødvendigvis være færdig, før stævningen indgives. En praktisk tilgang er at dele arbejdet op:
Trin 1: Det, stævningen skal bygge på
Inden fristen bør der foreligge et overblik, der kan bære stævningens påstande:
- Hvilke data er sikret, og fra hvilke enheder og konti?
- Er der fund, der bekræfter den krænkelse, anmodningen byggede på?
- Er der fund, der peger i en anden retning?
- Hvilke undersøgelser mangler?
Overblikket skal være præcist om, hvad der er konstateret, og hvad der endnu ikke er undersøgt. Det skal kunne læses af en jurist uden teknisk baggrund.
Trin 2: Den dybere analyse
Efter stævningen kan analysen fortsættes, fx med tidslinjer, gendannelse af slettede filer eller sammenligning af kildekode. Resultaterne kan indgå i processkrifter eller danne grundlag for et skønstema. → Syn og skøn i IT-sager
Brug af de sikrede data i hovedsagen
Materialet fra bevissikringen er sikret af fogedretten. Det giver det en særlig stilling, men det fritager ikke for de sædvanlige spørgsmål om, hvad dataene viser. Typiske tekniske spørgsmål i hovedsagen:
- Er der hashværdier for det sikrede, og stemmer de med det, der analyseres?
- Er analysen foretaget på en kopi, så originalen er uberørt?
- Hvem har haft adgang til materialet, og hvornår?
- Går konklusionerne videre end det, der faktisk er fundet?
Modparten vil ofte angribe netop overgangen fra sikring til analyse. Dokumentationen fra forretningen og fra den efterfølgende behandling skal derfor hænge sammen. → Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle
Forbud: dokumentation til hovedsagen
Ved forbud er bevisgrundlaget ofte det, der blev fremlagt i forbudssagen, typisk en kort teknisk redegørelse lavet under tidspres. I hovedsagen er der tid til at undersøge grundigere, og modparten har haft tid til at forberede sine indsigelser. Brug fristen på 2 uger til at vurdere, om redegørelsen kan bære hovedsagen, eller om den skal suppleres. → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager
Kommer der nye tekniske oplysninger frem, som svækker grundlaget, skal det indgå i vurderingen af, om sagen skal føres videre. Et forbud, der opretholdes på et svagt grundlag, kan øge en senere erstatningsrisiko. → Erstatning for uberettiget forbud eller bevissikring
Forhaling
Efter § 426, stk. 2, nr. 2, kan et forbud ophæves, hvis den part, der har opnået det, utilbørligt forhaler sagen. Teknisk arbejde, der trækker ud uden plan, kan derfor få processuelle følger. En tidsplan for analysen, som kan forklares, er en god forebyggelse.
Spørgsmål til den IT-sagkyndige undervejs
Fristen giver ikke tid til at vente på en færdig rapport. Advokaten bør derfor have løbende kontakt med den IT-sagkyndige og stille de samme få spørgsmål hver gang:
- Hvilke data er gennemgået indtil nu, og hvilke mangler?
- Hvad er konstateret, og hvad er endnu kun en hypotese?
- Er der fund, der taler imod klientens fremstilling?
- Hvilke fund er så sikre, at stævningen kan bygge på dem?
- Hvad kræver yderligere undersøgelse, og hvor lang tid tager den?
Bed om svarene skriftligt, også når de er korte. Så kan stævningen formuleres ud fra et dokumenteret mellemresultat, og det er senere muligt at vise, hvad der var kendt, da sagen blev anlagt.
Vær opmærksom på, at et mellemresultat kan ændre sig. En fil, der i første omgang ser ud til at være kopieret fra klientens system, kan ved nærmere undersøgelse vise sig at stamme fra en fælles kilde. Stævningen bør derfor ikke låse sig fast på detaljer, som analysen endnu ikke har bekræftet. Det er lettere at udbygge en forsigtig påstand end at trække en for vidtgående tilbage.
Typiske fejl
- At regne fristen fra forretningens dato i stedet for fra det tidspunkt, loven angiver.
- At planlægge analysen, som om materialet er tilgængeligt dagen efter forretningen.
- At vente med at bestille den tekniske gennemgang, til fristen nærmer sig.
- At skrive stævningen på grundlag af fund, der ikke er kontrolleret.
- At overse fund, der peger væk fra den oprindelige teori.
Tjekliste
- ☐ Fristen og dens udgangspunkt er fastlagt og noteret
- ☐ Det er afklaret, hvornår materialet reelt kan udleveres
- ☐ Analysen er delt i et overblik før fristen og en dybere analyse efter
- ☐ Hashværdier og kæde af ansvar for det sikrede er kontrolleret
- ☐ Fund, der svækker sagen, er vurderet
- ☐ Der er en tidsplan, som kan forklares, hvis forhaling påstås
En IT-sagkyndig bør være bestilt, inden forretningen gennemføres, så analysen kan begynde, så snart materialet er tilgængeligt.
→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT
