Sådan finder du en IT‑skønsmand og får den udmeldt

“IT” er ikke ét fag. En skønsmand, der er stærk i systemudvikling, er ikke nødvendigvis den rette til at vurdere en mobiltelefon. En ekspert i netværk ved ikke nødvendigvis meget om et ERP-system. Valget af skønsmand er derfor en af de vigtigste beslutninger i en IT-sag, og den træffes tidligt.

Rammerne

Efter retsplejelovens § 198 udpeger retten skønsmanden, når parternes spørgsmål er modtaget.

Før udpegningen sendes begæringen og spørgsmålene til den påtænkte skønsmand, som meddeler et overslag over omkostninger og et forventet tidspunkt for erklæringen. Parterne kan udtale sig om overslaget, før skønsmanden udpeges (§ 201).

Visse personer kan ikke udpeges, fx personer med en tilknytning til sagen, der ville udelukke dem som dommere (§ 199, stk. 2).

Find det rigtige fagområde

Før der ledes efter navne, bør advokaten afklare, hvilket fagområde skønnet faktisk kræver. Typiske områder i IT-sager er:

• Systemudvikling og projektledelse. Leverancer, kravspecifikationer, fejl og forsinkelser.
• Drift og infrastruktur. Servere, netværk, oppetid og backup.
• IT-sikkerhed. Adgangsstyring, hændelser og sikringsniveau.
• Digital forensics. Telefoner, computere, metadata, slettede data og logs som bevis.
• Standardsystemer. ERP, økonomi- eller fagsystemer, hvor kendskab til det konkrete system er vigtigt.

Mange skøn dækker mere end ét område. Så kan det være relevant med to skønsmænd med forskellige kompetencer. Retten kan udpege flere skønsmænd, når sagens og skønstemaets karakter gør det hensigtsmæssigt (§ 198, stk. 1).

Hvem foreslår skønsmanden?

På domstolenes blanket til anmodning om syn og skøn oplyser rekvirenten, hvem der skal foreslå skønsmanden. Det kan være en organisation eller en navngiven person. Domstolsstyrelsen har beskikket enkelte sagkyndige til småsager, men ellers findes der ikke ét samlet register over IT-skønsmænd. Derfor er forslaget parternes opgave.

Tre veje er typiske:

• Voldgiftsinstituttet foreslår sagkyndige til domstole, voldgiftsretter og parter, også på IT-området, mod et gebyr. Instituttet kan også afgive en vejledende IT-udtalelse. → Vejledende IT-udtalelse fra Voldgiftsinstituttet
• En faglig organisation kan i nogle tilfælde pege på egnede personer. Kommer forslaget fra den ene parts egen brancheorganisation, risikerer det at blive mødt med indsigelse, og der er eksempel i retspraksis på, at et sådant forslag er afvist (SKM2005.205.VLR).
• Et direkte forslag af en navngiven person, som advokaten selv har undersøgt. → IT-skønsmand i civile sager

Det er ofte en fordel, hvis parterne kan blive enige om en kandidat. Så undgås en diskussion, der forsinker sagen. → Fælles IT-sagkyndig aftalt mellem parterne

Kan parterne selv vælge skønsmanden?

Ikke helt. Efter § 198, stk. 3, kan enhver af parterne komme med forslag til skønsmænd, men retten er ikke bundet af forslagene. Inden udpegningen meddeler retten parterne, hvem der agtes udpeget, og parterne kan udtale sig. Et fælles forslag står derfor stærkest, men det er retten, der udpeger.

Ved vurderingen af en kandidat er det relevant at spørge til:

1. Uddannelse og erfaring inden for det konkrete fagområde.
2. Erfaring som skønsmand eller sagkyndig i retten.
3. Kendskab til de konkrete systemer eller enhedstyper.
4. Kapacitet til at levere inden for en rimelig tid.
5. Værktøjer og metoder, fx til sikring af data.

→ Sådan vælger du en IT-sagkyndig

Metode og værktøjer

I IT-sager afhænger kvaliteten af en skønserklæring i høj grad af metoden. Det er relevant at vide, om kandidaten:

• arbejder på sikrede kopier og dokumenterer dem med hashværdier,
• kan beskrive sin fremgangsmåde, så en anden sagkyndig kan efterprøve den,
• bruger anerkendte værktøjer til den type data, sagen drejer sig om,
• har erfaring med at forklare tekniske forhold for jurister.

Svaret viser ofte, om kandidaten har arbejdet med lignende opgaver. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport

Når parterne er uenige

Foreslår parterne hver deres kandidat, træffer retten valget. Begrund forslaget kort med kandidatens fagområde og erfaring i forhold til de konkrete spørgsmål. Er uenigheden reel, kan to skønsmænd med hver sit fagområde være en løsning.

Uvildighed

En skønsmand skal være uvildig. I IT-branchen er der mange bånd: leverandørpartnerskaber, tidligere ansættelser, kundeforhold og fælles netværk. Spørg kandidaten direkte, og gør det, før navnet foreslås. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

Har en kandidat allerede rådgivet en af parterne i sagen, fx med en partsindhentet erklæring, bør det oplyses. Det kan have betydning for, om kandidaten kan udpeges.

Overslaget

Overslaget fra den påtænkte skønsmand er en anledning til at kontrollere, at skønsmanden har forstået opgaven. Læs det med disse spørgsmål:

• Svarer timetallet til omfanget af data og spørgsmål?
• Er sikring og behandling af data medregnet?
• Er der taget højde for besigtigelse og møde i retten?
• Er tidspunktet for erklæringen realistisk i forhold til sagens plan?

Et meget lavt overslag kan betyde, at skønsmanden har undervurderet opgaven. Et meget højt kan betyde, at spørgsmålene er for brede. Begge dele kan være grund til at udtale sig, før udpegningen sker.

Indsigelser skal fremsættes straks

Indsigelser mod skønsmanden, der ikke gøres gældende straks ved udpegningen, kan kun tages i betragtning, hvis parten uden egen skyld har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der vil fremsætte sådanne indsigelser, skal gøre det inden 1 uge efter udpegningen (§ 198, stk. 4).

Det betyder, at undersøgelsen af kandidaten skal ske, når retten meddeler, hvem der agtes udpeget. Det er ikke nok at reagere, når erklæringen foreligger og er ufordelagtig.

Kapacitet og tidsplan

En kandidat kan være fagligt rigtig, men uden tid i de næste måneder. Spørg derfor til kapacitet. Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid (§ 201, stk. 3).

Spørg også, om skønsmanden selv udfører arbejdet, eller om dele af det overlades til medarbejdere. Det har betydning for, hvem der kan afhjemle erklæringen i retten.

Efter udpegningen

Når skønsmanden er udpeget, sendes spørgsmålene, og retten fastsætter en frist for erklæringen. Overholdes fristen ikke, kan retten tilbagekalde udpegningen og udpege en ny (§ 202). Næste skridt er typisk skønsforretningen. → Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag

Når klienten har en partssagkyndig

Har klienten allerede brugt en IT-sagkyndig til sikring eller rådgivning, opstår to spørgsmål. Kan den sagkyndige foreslås som skønsmand? Og hvilken rolle får den sagkyndige under skønnet?

Svaret på det første er normalt nej. En sagkyndig, der har rådgivet den ene part, vil sjældent blive opfattet som uvildig, og modparten vil med god grund gøre indsigelse. Det er bedre at holde rollerne adskilt fra start.

Den partssagkyndige kan til gengæld være nyttig i udmeldelsesfasen. Den sagkyndige kan:

• beskrive, hvilken faglighed skønnet kræver,
• læse modpartens forslag til kandidater og pege på relevante spørgsmål om deres erfaring,
• vurdere, om overslaget svarer til opgavens tekniske omfang,
• forberede den dokumentation af sikringen, som skønsmanden skal have.

Al kontakt med den udpegede skønsmand skal derimod gå via retten eller med kopi til modparten. Den partssagkyndige bør derfor ikke selv henvende sig til skønsmanden, heller ikke for at hjælpe med tekniske detaljer om de sikrede data.

Typiske fejl

• At foreslå en “IT-ekspert” uden at have afklaret fagområdet.
• At undlade at spørge til tilknytning til parterne og leverandører.
• At vente med indsigelser, til erklæringen foreligger.
• At glemme, at to fagområder kan kræve to skønsmænd.

Er der tvivl om, hvilket fagområde et skøn kræver, kan en IT-sagkyndig hjælpe med at beskrive kravene til skønsmanden, uden selv at være kandidat.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT