Modparten fremlægger skærmbilleder: det skal du spørge om

Skærmbilleder er blevet en almindelig bilagstype. De er lette at tage og lette at indsætte i et processkrift. For den part, der skal forholde sig til dem, rejser de en række spørgsmål, som skærmbilledet ikke selv kan svare på. Denne artikel handler om, hvad advokaten bør spørge om, når modparten fremlægger skærmbilleder, og hvordan spørgsmålene stilles, så svarene kan bruges.

Udgangspunktet er ikke, at skærmbilleder er falske. De fleste er ægte gengivelser af noget, der fandtes. Spørgsmålet er, hvad de viser, og hvad de ikke viser. → Hvorfor skærmbilleder sjældent er nok

Kig først selv efter

Før der stilles spørgsmål til modparten, kan meget ses i selve billedet. Gennemgå det med klienten:

Statuslinjen: Klokkeslæt, batteriniveau og netværk øverst på en telefonskærm viser, hvornår og på hvilken enhed billedet er taget, ikke hvornår beskederne er sendt.
Datomarkeringer i tråden: Mange apps viser kun dato ved første besked på en dag. Er billedet beskåret, kan datoen mangle.
Navne og profilbilleder: Viser skærmbilledet et kontaktnavn, er det navnet i fotografens telefon. Det siger ikke, hvilket nummer eller hvilken konto der står bag.
Rulning og beskæring: Ender billedet midt i en besked, eller mangler der beskeder mellem to skærmbilleder?
Grafiske uregelmæssigheder: Forskellige skrifttyper, skæve linjer eller afvigende baggrund kan være tegn på redigering. De kan også skyldes skærmindstillinger eller komprimering. Vær forsigtig med konklusioner.

Har klienten selv en version af samtalen, er det det vigtigste sammenligningsgrundlag. Sammenlign besked for besked. → Klienten har selv sikret beviserne

Spørgsmål til modparten

Spørgsmålene kan stilles som opfordringer i et processkrift eller, hvis relevant, i en begæring.

Om originalen

På hvilken enhed og i hvilken app findes beskederne?
Findes enheden og samtalen stadig?
Kan hele tråden for den relevante periode fremlægges som eksport eller ved et forensisk udtræk?

Om tilblivelsen

Hvem har taget skærmbillederne, og hvornår?
Er skærmbillederne redigeret, beskåret eller sat sammen?
Er der udeladt beskeder mellem de fremlagte billeder?

Om afsenderen

Hvilket telefonnummer eller hvilken konto er knyttet til det navn, der vises?
Hvordan er det fastslået, at kontoen tilhører den person, der påstås at have skrevet?

Om billedfilerne

Kan de oprindelige billedfiler fremlægges, ikke kun indsat i et dokument?

De oprindelige billedfiler kan indeholde metadata om, hvornår og på hvilken enhed billedet blev gemt. Indsat i et Word-dokument eller en PDF er de oplysninger som regel væk. → Hvad er metadata?

Gode og dårlige formuleringer

“Sagsøger opfordres til at dokumentere ægtheden.” · “Sagsøger opfordres til at fremlægge den fulde WhatsApp-tråd mellem [nr.] og [nr.] for perioden [dato] til [dato] som eksport fra appen, inklusive medier.”
“Det bestrides, at skærmbillederne er retvisende.” · “Bilag [nr.] viser ikke beskederne mellem kl. [x] og [y]. Sagsøger opfordres til at oplyse, om der er udeladt beskeder, og i givet fald fremlægge dem.”
“Hvem har skrevet beskederne?” · “Sagsøger opfordres til at oplyse, hvilket telefonnummer der er knyttet til kontakten ‘[navn]’ i bilag [nr.].”

Hvad et svar kan vise

Modparten fremlægger hele tråden: Sammenlign med skærmbillederne og klientens egen version. Mange tvister om skærmbilleder handler i sidste ende om sammenhæng, ikke om forfalskning.
Modparten oplyser, at telefonen er udskiftet: Spørg til backup. Mange beskedapps og telefoner tager backup til skyen, og den kan indeholde tråden. → Gem beskeder fra iPhone
Modparten svarer ikke eller afviser: Det er en oplysning, retten kan tage stilling til. Betydningen er en juridisk vurdering.

Når et skærmbillede er afgørende

Hviler en væsentlig del af modpartens sag på et skærmbillede, og bestrider klienten indholdet, kan det være nødvendigt med en teknisk undersøgelse. En IT-sagkyndig kan typisk ikke sige ret meget ud fra skærmbilledet alene. Det rigtige grundlag er den enhed eller konto, som beskederne stammer fra, og klientens egne data. Derfor er opfordringen til at fremlægge originalen ofte det første og vigtigste skridt. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed

Skærmbilleder af opslag og websider

For opslag på sociale medier og websider gælder de samme spørgsmål, med nogle tilføjelser:

Hvad er adressen (URL) på opslaget eller siden?
Hvornår blev billedet taget, og findes opslaget stadig?
Var opslaget offentligt, eller kun synligt for bestemte personer?
Er kommentarer, reaktioner eller delinger skåret fra?

Et opslag kan være ændret eller slettet efter skærmbilledet. Det gør ikke billedet forkert, men det betyder, at det ikke kan kontrolleres mod kilden.

Redigering og AI-genererede billeder

Det er blevet lettere at lave et skærmbillede, der aldrig har været på en skærm. Der findes værktøjer, som genererer falske chatsamtaler, og almindelige billedprogrammer kan ændre en tekst, så det ikke ses med det blotte øje. Det betyder ikke, at advokaten skal mistænke alle skærmbilleder. Men hvis indholdet bestrides, og der ikke findes nogen original, er et skærmbillede alene et svagt grundlag at efterprøve på, uanset hvem der har fremlagt det. → Deepfakes og AI-billeder som bevis

Omvendt kan et billede være ægte, selv om det har små grafiske afvigelser. Skærmstørrelse, mørk tilstand, sprogindstillinger og app-versioner ændrer udseendet. Sammenligning med andre skærmbilleder fra samme enhed og periode kan være mere oplysende end en enkelt detalje.

En fornuftig rækkefølge

Gennemgå skærmbillederne med klienten, og notér konkrete forhold.
Find og sikr klientens egen version af samtalen eller opslaget.
Sammenlign de to versioner.
Stil de konkrete spørgsmål til modparten om original, tilblivelse og afsender.
Vurder svaret, og tag først derefter stilling til, om der er brug for en teknisk undersøgelse.

Rækkefølgen sikrer, at spørgsmålene bygger på det, klienten faktisk ved, og at klientens data er sikret, før de kommer i spil.

Hvad en IT-sagkyndig konkret kan undersøge

Når der er adgang til mere end selve skærmbilledet, kan en IT-sagkyndig typisk:

sammenligne skærmbilledet med beskederne i klientens telefon eller i en eksport af tråden,
undersøge metadata i de oprindelige billedfiler, fx hvornår og med hvilken enhed de er gemt,
kontrollere, om tidsstempler og rækkefølge i skærmbilledet passer med telefonens database,
vurdere, om grafiske afvigelser kan forklares med app-version, sprog eller skærmindstillinger,
se efter, om tråden findes i en backup, hvis telefonen er udskiftet.

Det, der ikke kan konkluderes ud fra et enkelt skærmbillede, er, hvem der har skrevet beskederne, og om billedet er ændret på en måde, der ikke efterlader synlige spor. Står skærmbilledet alene, vil en seriøs vurdering derfor være forsigtig og pege på, hvad der mangler for at kunne sige mere. Det er i sig selv en brugbar oplysning, fordi det viser, hvor svagt eller stærkt grundlaget er.