Digital-Bevissikring

...

Afgrænsning: civile sager, ikke straffesager

Nielco IT bistår advokater og deres klienter i civile sager, voldgift og udenretlige tvister. Der tages ikke opgaver i straffesager, hverken for anklagemyndigheden, for forsvaret eller for en forurettet. Den eneste undtagelse er digital stalking.

Når sagen har to sider

Mange sager har både en civil og en strafferetlig side. En tidligere medarbejder kan have taget data med, som både giver et civilt krav og er anmeldt. En leverandør kan være blevet hacket, så både forsikringen og politiet er involveret.

Den civile del kan der som udgangspunkt godt bistås med, for eksempel dokumentation til et erstatningskrav, et forbud eller en forsikringssag. Er der rejst sigtelse, eller efterforsker politiet, så nævn det i den første henvendelse, så det kan afklares fra starten, om og hvordan der kan hjælpes.

Nielco IT påtager sig ikke opgaver for personer, der er politianmeldt eller sigtet for økonomiske lovovertrædelser. Det gælder også, når opgaven beskrives som civil. En virksomhed, der selv vil undersøge og dokumentere forhold i egen virksomhed, kan derimod godt få bistand.

Undtagelse: digital stalking

Bliver din klient overvåget eller fulgt digitalt, for eksempel af en tidligere partner, bistås klienten, selvom forholdet kan være strafbart. Opgaven er at sikre sporene, før adgangene lukkes, så klienten selv kan vælge, om forholdet skal anmeldes, og så materialet kan bruges i en sag om polititilhold eller en civil sag. → Klienten er udsat for digital stalking · Hjælp til stalking-ramte hos Nielco IT

Hvor kan klienten få hjælp?

  • Er klienten udsat for en forbrydelse: Politiet på 114, eller 112, hvis det haster.
  • Er klienten sigtet eller tiltalt: En forsvarsadvokat. Retten kan beskikke en forsvarer.
  • Er en virksomhed ramt af et hackerangreb: Anmeldelse til politiet. Den civile del, for eksempel dokumentation til forsikringen, kan der bistås med. → Forsikringssager efter cyberangreb
John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.