Spørgsmålet kommer ofte fra advokater, når et foto fremlægges i en skadesag, en lejesag, en ansættelsessag eller en tvist om en handel. Svaret er sjældent et enkelt ja eller nej. Nogle ændringer efterlader tydelige spor. Andre gør ikke. Og næsten alle billeder er “redigeret” i en vis forstand, fordi telefonen bearbejder dem automatisk. Den vigtigste opgave for advokaten er at gøre spørgsmålet præcist.
Hvad betyder “redigeret”?
Ordet dækker over vidt forskellige ting:
- Automatisk billedbehandling i telefonen: skarphed, lys, farver, støjreduktion og sammensætning af flere billeder til ét. Det sker, før brugeren ser billedet.
- Komprimering og skalering, når billedet sendes via en beskedtjeneste eller lægges på sociale medier.
- Beskæring, rotation og justering af lys og farver, som brugeren selv foretager.
- Ændring af indhold: noget er fjernet, tilføjet, flyttet eller kopieret ind fra et andet billede.
- Helt eller delvist genererede billeder, som er beskrevet i AI-manipulerede beviser.
I en tvist er det typisk kun den fjerde og femte kategori, der er interessante. De første tre ændrer sjældent, hvad billedet viser. Formulér derfor spørgsmålet om, hvorvidt billedets indhold er ændret, ikke om billedet er “redigeret”.
Udgangspunktet er originalen
Den vigtigste enkeltfaktor er, om originalen kan fremskaffes. Et billede, der er sendt via en beskedtjeneste, printet, scannet eller taget som skærmbillede, har mistet de fleste spor, en undersøgelse kan bruge. Derfor er det første spørgsmål altid: Hvor er den oprindelige fil, og på hvilken enhed blev den taget?
Hvis originalen findes på telefonen eller i en cloudtjeneste, kan den sammenlignes med det fremlagte billede. Mange telefoner og cloudtjenester gemmer desuden både en original og en redigeret udgave, når brugeren ændrer et billede. → Fotodokumentation i skadesager
Hvad en undersøgelse kan se efter
En IT-sagkyndig vil typisk se på flere ting og vægte dem samlet:
- Metadata: kameramodel, tidspunkt, programnavn og eventuelle oplysninger om redigeringsprogrammer.
- Filstruktur: om filen er bygget som en fil direkte fra kameraet eller er gemt igen af et andet program.
- Indlejrede miniaturebilleder, der kan vise en tidligere udgave af billedet.
- Indholdsoplysninger efter nyere standarder for ophavsdokumentation, som nogle kameraer og programmer tilføjer.
- Billedanalyse af lys, skygger, perspektiv og uregelmæssigheder i støj og komprimering.
- Andre billeder i serien, taget lige før og efter med samme enhed.
Ingen af metoderne er sikre alene. Metadata kan ændres. Billedanalyse giver indikationer, ikke beviser. Det er sammenhængen mellem flere uafhængige spor, der kan give en konklusion med en vis sikkerhed.
Hvad en undersøgelse sjældent kan
Det er vigtigt at afstemme forventningerne:
- Bevise, at et billede er uændret. Man kan sige, at der ikke er fundet tegn på ændring. Det er ikke det samme som at udelukke det.
- Undersøge et billede, der er komprimeret mange gange, med samme sikkerhed som en original.
- Fastslå, hvem der har foretaget en ændring. Spor i filen siger noget om programmer, ikke om personer.
- Give en klar konklusion ud fra et print eller et skærmbillede.
En erklæring, der siger “ingen tegn på manipulation”, skal læses med det forbehold. Spørg, hvilke metoder der er brugt, og hvilket materiale der var til rådighed. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport
Når billedet kun findes online
Nogle gange findes billedet kun på et socialt medie eller i en annonce. Platformene fjerner typisk de fleste metadata og komprimerer billedet ved upload. Det begrænser en teknisk undersøgelse betydeligt. Til gengæld registrerer platformen, hvornår billedet blev lagt op, og den, der har lagt det op, kan ofte hente den oprindelige fil eller en eksport af sin konto. Er billedet lagt op af modparten, kan det være relevant at bede om den fil, der blev uploadet, og om oplysning om, hvilken enhed den stammer fra. Et skærmbillede af opslaget er det svageste udgangspunkt, både for den, der fremlægger, og for den, der skal anfægte.
Kontekst før teknik
Ofte kan spørgsmålet afgøres uden en dyb teknisk analyse. Spørg:
- Hvem tog billedet, med hvilken enhed og hvornår?
- Findes der andre billeder fra samme situation, også fra andre personer?
- Passer billedet med andre beviser, fx vejrdata, tidspunkter og vidneforklaringer?
- Hvornår blev billedet første gang sendt til nogen, og findes den sendte udgave?
Har modparten sendt billedet til klienten kort efter hændelsen, ligger der en udgave hos klienten, som kan sammenlignes med den fremlagte. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Når klientens billede anfægtes
Er det klientens billede, der anfægtes, skal originalen sikres med det samme, på den enhed og i den cloudkonto, hvor den ligger. Klienten bør ikke redigere, flytte eller slette billeder fra perioden. Er der en serie, skal hele serien sikres. Sikringen skal kunne dokumenteres, så den kan forklares, hvis ægtheden bestrides i retten. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Præcise spørgsmål til skønsmanden
Gode spørgsmål er konkrete og knyttet til materialet:
- Er bilag X i overensstemmelse med originalfilen på enhed Y?
- Indeholder filen spor af, at den er gemt i et redigeringsprogram, og i så fald hvilket?
- Er der i billedet områder med tegn på, at indhold er ændret, fjernet eller indsat?
- Hvilke begrænsninger har undersøgelsen på grund af filens tilstand?
Det sidste spørgsmål sikrer, at retten får forbeholdene med. Et spørgsmål som “er billedet ægte?” er for bredt og inviterer til et svar, der ikke kan bære. → Skabelon til skønstema
Spørgsmål til modpartens sagkyndige
Fremlægger modparten en erklæring om et billede, kan følgende spørgsmål afklare, hvor meget den kan bære:
- Hvilken fil er undersøgt, og hvordan er den modtaget? Var det originalen fra enheden eller en kopi?
- Er filens hashværdi angivet, så det kan kontrolleres, at det er samme fil som bilaget?
- Hvilke metoder og værktøjer er brugt, og i hvilke versioner?
- Er andre billeder fra samme enhed og situation undersøgt til sammenligning?
- Hvilke fund taler imod konklusionen, og hvordan er de vurderet?
- Hvordan påvirker komprimering og gemning undersøgelsens sikkerhed?
Et særligt opmærksomhedspunkt er værktøjer, der automatisk markerer “mistænkelige” områder i et billede. De kan være nyttige som et første overblik, men de giver også udslag på helt almindelige billeder, fx ved kanter, tekst og kraftig komprimering. En konklusion, der alene bygger på et sådant udslag, er svag. → Skabelon: spørgsmål til modpartens sagkyndige
Typiske fejl
- At spørge, om billedet er “redigeret”, når spørgsmålet er, om indholdet er ændret.
- At undersøge en komprimeret kopi, når originalen kunne fås.
- At læse “ingen tegn på manipulation” som bevis for ægthed.
- At overse andre billeder fra samme situation.
- At lade klienten redigere eller slette billeder efter tvisten er opstået.
Tjekliste
- ☐ Spørgsmålet er afgrænset til ændring af indhold
- ☐ Originalfil og enhed er identificeret
- ☐ Andre billeder i serien er sikret
- ☐ Konteksten er afklaret før teknisk undersøgelse
- ☐ Skønsspørgsmål er konkrete og omfatter begrænsninger
Når et billede er afgørende, og ægtheden bestrides, bør en IT-sagkyndig undersøge originalen, før der tages stilling til, hvordan spørgsmålet føres for retten.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
