Mange tvister med digitale beviser handler om beløb, der falder under småsagsgrænsen. Et omstridt køb på en markedsplads, en faktura for en hjemmeside, et depositum eller en reparation af en computer. Her skal den tekniske bevisførelse stå i forhold til kravet. Et fuldt IT-skøn kan koste mere end det, sagen drejer sig om. Småsagsprocessen har sine egne regler, som giver både begrænsninger og muligheder. Denne artikel handler om, hvordan den tekniske del tilrettelægges inden for de rammer. Klientens egen sikring af beskeder er beskrevet i Beskeder som bevis i småsager.
Hvornår er det en småsag?
Efter retsplejelovens § 400 behandles byretssager efter småsagsreglerne, når kravet ikke har økonomisk værdi eller har en værdi af højst 100.000 kr. For boligretssager er grænsen 50.000 kr. Parterne kan også aftale, at reglerne skal gælde. Efter § 401 bestemmes værdien efter påstanden i stævningen, uden renter og omkostninger.
Efter § 402 kan retten bestemme, at sagen ikke skal behandles som småsag, blandt andet hvis den angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål. Det er relevant, når den tekniske del viser sig mere omfattende end ventet.
Bevisførelse kræver tilladelse
Efter § 403 kræver bevisførelse i småsager rettens tilladelse. Tilladelse gives, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen.
For digitale beviser betyder det, at advokaten skal kunne forklare kort, hvad et bilag, et vidne eller en sagkyndig undersøgelse skal vise. Det samme gælder ved fremlæggelse af store datamængder. En præcis beskrivelse af bevistemaet gør det lettere for retten at give tilladelse og sværere for modparten at få beviset afskåret.
Efter § 406 forbereder retten selv sagen og udarbejder som udgangspunkt en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser. Det er en god anledning til at kontrollere, at de digitale beviser er beskrevet korrekt.
Sagkyndig oplysning i stedet for fuldt skøn
Småsagsreglerne har en særlig mulighed. Efter § 404 kan sagkyndig oplysning af en sag efter anmodning fra en part tilvejebringes ved skriftlig besvarelse af spørgsmål, som retten stiller til en sagkyndig person eller organisation. Når særlige grunde taler for det, kan retten bestemme, at den sagkyndige også skal forklare mundtligt. Parterne skal efter stk. 2 have mulighed for at udtale sig om spørgsmålene på forhånd og få oplyst de forventede udgifter.
For IT-spørgsmål kan det være en god model, når spørgsmålet er afgrænset. For eksempel:
- Viser det fremlagte skærmbillede tegn på redigering?
- Svarer tidsstemplerne i to eksporter til hinanden?
- Var den leverede hjemmeside teknisk funktionsdygtig på leveringstidspunktet?
- Er fejlen på den solgte computer af en type, der normalt skyldes brug eller fabrikation?
Spørgsmålene skal være konkrete og kunne besvares ud fra et begrænset materiale. Spørgsmål, der kræver en omfattende undersøgelse af systemer eller store datamængder, passer dårligere til modellen.
Spørgsmålene er det vigtigste
Fordi den sagkyndige svarer skriftligt og normalt uden afhøring, er der ikke samme mulighed for at følge op. Spørgsmålene skal derfor være skrevet, så svaret kan bruges direkte.
- Spørg om ét forhold ad gangen.
- Angiv præcist, hvilke filer eller bilag den sagkyndige skal se på.
- Undgå spørgsmål, der forudsætter et bestemt svar.
- Spørg, hvor sikker den sagkyndige er, og hvad der kunne ændre vurderingen.
Metoden fra almindelige skønstemaer kan bruges, blot i mindre omfang. → Anmodning om syn og skøn i IT-sager
Proportionalitet og omkostninger
Efter § 408 fastsættes sagsomkostninger efter de almindelige regler, men i sager om krav op til 10.000 kr. er erstatningen for advokatbistand begrænset til faste maksimumbeløb. Det har betydning for, hvor meget teknisk arbejde der kan forsvares.
Overvej i den rækkefølge:
- Kan beviset stå alene? En korrekt sikret eksport af beskeder med metadata kan være nok.
- Kan modparten acceptere fakta? En opfordring til at bekræfte et tidspunkt eller en afsender kan spare bevisførelse.
- Er en kort partsindhentet vurdering tilstrækkelig? Den kan bruges til at vurdere sagen, også selv om den har begrænset vægt i retten. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?
- Er der behov for sagkyndig oplysning efter § 404? Når et konkret teknisk spørgsmål er afgørende og omstridt.
- Er sagen egentlig for kompliceret til småsagsprocessen? Så kan en anmodning efter § 402 overvejes.
Udgifterne til sagkyndig bistand bør drøftes med klienten tidligt. → Bevisomkostninger: hvad koster syn og skøn, og hvem betaler?
Når modparten ikke har advokat
I småsager møder den ene part ofte uden advokat. Efter § 339, stk. 4, vejleder retten en part, der ikke møder ved advokat i en byretssag, om hvad parten bør foretage til sagens oplysning. Det kan betyde, at modparten bliver opfordret til at fremlægge data, som parten ellers ikke havde tænkt på.
Den advokat, der repræsenterer den anden part, bør være forberedt på det. Det kan være en fordel selv at beskrive klare formater for udveksling af digitale bilag, så retten og modparten har noget konkret at forholde sig til. → Digitale bilag på minretssag.dk: formater, størrelse og video
Digitale bilag uden sagkyndig
I mange småsager føres de digitale beviser uden nogen sagkyndig. Så er det advokatens beskrivelse af bilaget, der skal bære. Angiv for hvert bilag, hvor det kommer fra, hvornår det er sikret, og hvordan. For en eksport af beskeder kan det være nok at oplyse, hvilken telefon og hvilken app eksporten er lavet fra, og at den omfatter hele samtalen i perioden. For et skærmbillede bør det fremgå, hvem der har taget det, og om originalen stadig findes. En sådan beskrivelse gør det sværere for modparten at bestride bilaget og lettere for retten at give tilladelse efter § 403.
Hvad en skriftlig besvarelse kan og ikke kan
En sagkyndig, der svarer skriftligt på afgrænsede spørgsmål, arbejder ud fra det materiale, retten sender. Det sætter grænser for, hvad svaret kan bære.
Den sagkyndige kan typisk vurdere, om en fil indeholder tegn på redigering, om metadata hænger sammen, om to eksporter stemmer overens, og om en fejl ligner en kendt fejltype. Den sagkyndige kan også pege på, hvilke oplysninger der mangler for at give et sikkert svar.
Den sagkyndige kan derimod ikke udtale sig om forhold, der kræver adgang til selve enheden eller systemet, hvis kun en kopi eller et skærmbillede er sendt. Et skærmbillede uden original kan sjældent afvises eller bekræftes med sikkerhed. Den sagkyndige kan heller ikke afgøre, hvem der sad ved tastaturet, eller hvad en part mente med en besked.
Overvej derfor, inden spørgsmålene sendes, om originalfilerne er tilgængelige. Det er ofte forskellen på et forbeholdent og et brugbart svar.
Typiske fejl
- At bestille et fuldt IT-skøn i en sag, hvor beløbet ikke kan bære det.
- At fremlægge digitale beviser uden at beskrive, hvad de skal vise.
- At stille brede spørgsmål til en sagkyndig, der kun svarer skriftligt.
- At overse muligheden for at få modparten til at bekræfte tekniske fakta.
- At fastholde småsagsbehandling, når den tekniske del er blevet kompliceret.
Tjekliste
- ☐ Sagens værdi og dermed behandlingsformen er afklaret
- ☐ Hvert digitalt bevis har et kort bevistema
- ☐ Det er vurderet, om beviset kan stå alene uden sagkyndig hjælp
- ☐ Muligheden for sagkyndig oplysning efter § 404 er overvejet
- ☐ Spørgsmål til en sagkyndig er konkrete og afgrænsede
- ☐ Omkostningerne er drøftet med klienten i forhold til kravet
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
