Skønserklæringen er kommet, og den svarer ikke på det, sagen handler om. Måske er svarene uklare. Måske har skønsmanden kun haft en del af dataene. Måske er klienten uenig i konklusionen. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske nu: supplerende spørgsmål til samme skønsmand, et nyt skøn om andre temaer eller et overskøn.
Retsplejeloven giver mulighed for alle tre. Hvilken vej der er den rigtige, er en processuel vurdering. Denne artikel handler om den tekniske analyse, der bør gå forud: Hvad er det præcis, der mangler i erklæringen?
Læs erklæringen teknisk, ikke kun juridisk
En skønserklæring om IT kan være uklar af mange grunde. Det er vigtigt at finde ud af hvilken, fordi grunden afgør løsningen. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport
- Svaret er “kan ikke besvares” · Typisk årsag: Skønsmanden har ikke haft de nødvendige data · Mulig løsning: Supplerende spørgsmål efter fremskaffelse af data
- Svaret er uklart eller forbeholdent · Typisk årsag: Spørgsmålet var bredt eller tvetydigt · Mulig løsning: Præcise supplerende spørgsmål
- Svaret bygger på en antagelse · Typisk årsag: Skønsmanden har udfyldt et hul i materialet · Mulig løsning: Spørgsmål om, hvad svaret ville være uden antagelsen
- Metoden er ikke beskrevet · Typisk årsag: Erklæringen viser kun konklusionen · Mulig løsning: Spørgsmål om fremgangsmåde, værktøjer og datagrundlag
- Konklusionen er efter klientens opfattelse forkert · Typisk årsag: Faglig uenighed eller fejl i analysen · Mulig løsning: Supplerende spørgsmål, partsindhentet vurdering eller overskøn
- Svaret går ud over skønstemaet · Typisk årsag: Skønsmanden har vurderet noget juridisk · Mulig løsning: Spørgsmål, der fører tilbage til det tekniske
Supplerende spørgsmål: den typiske første vej
I mange tilfælde er supplerende spørgsmål til samme skønsmand den mest effektive løsning. Skønsmanden kender allerede sagen og dataene. Gode supplerende spørgsmål:
- henviser præcist til det afsnit eller svar i erklæringen, de bygger videre på,
- spørger til grundlaget: “Hvilke data har skønsmanden lagt til grund for besvarelsen af spørgsmål 4?”,
- beder om alternativer: “Kan de registrerede hændelser have en anden teknisk forklaring end den, skønsmanden har anført? I bekræftende fald hvilke?”,
- beder om sikkerheden: “Hvor sikker er konklusionen, og hvad ville kunne ændre den?”,
- adskiller data og fortolkning: “Hvad viser loggen konkret, og hvad er skønsmandens fortolkning?”
Gode og dårlige supplerende spørgsmål
- “Er skønsmanden ikke enig i, at konklusionen er forkert?” · “Skønsmanden bedes oplyse, om de anførte hændelser kan være registreret automatisk af systemet uden brugerens medvirken.”
- “Skønsmanden bedes uddybe sit svar.” · “Skønsmanden bedes oplyse, hvilke logkilder og hvilken periode der ligger til grund for svaret på spørgsmål 3.”
- “Kan skønsmanden udelukke, at filen er ændret?” · “Skønsmanden bedes oplyse, om der i filens metadata eller i filsystemet er spor af ændringer efter [dato], og i givet fald hvilke.”
Ledende spørgsmål giver sjældent brugbare svar. Skønsmanden svarer på det tekniske, ikke på partens fremstilling. → Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål
Nyt skøn om nye temaer
Nogle gange er problemet ikke erklæringen, men at sagen har udviklet sig. Der er kommet nye data, fx efter en editionsbegæring, eller der er opstået nye tekniske spørgsmål. Så kan det være relevant at bede om skøn over nye temaer. Teknisk er det vigtigt at sikre, at de nye data er sikret korrekt, før de gives til skønsmanden, og at det er klart, hvordan de hænger sammen med det materiale, der lå til grund for den første erklæring.
Overskøn: når fagligheden anfægtes
Et overskøn foretages typisk af flere skønsmænd og bruges, når den første erklæring anfægtes i sin helhed eller på væsentlige punkter. Fra den tekniske side er det værd at overveje:
- Er der en konkret faglig fejl, eller er der tale om en vurdering, hvor flere svar er mulige? Et overskøn giver mest mening ved det første.
- Findes dataene stadig? Har skønsmanden arbejdet på kopier, der stadig er bevaret, kan nye skønsmænd arbejde på samme grundlag. Er systemet ændret siden, kan et nyt skøn ende med at bygge på andre data.
- Hvad kan nye skønsmænd gøre anderledes? Andre værktøjer, et bredere datagrundlag eller en anden metode. Hvis svaret er “intet”, bliver resultatet næppe et andet.
Brug en partsindhentet vurdering som forarbejde
Før der bedes om supplerende skøn eller overskøn, kan det være nyttigt at få en IT-sagkyndig til at gennemgå erklæringen for klienten. Formålet er ikke at skabe et modbevis, men at identificere de konkrete tekniske punkter, der er uklare eller tvivlsomme. Det giver et bedre grundlag for præcise spørgsmål. Om en sådan vurdering skal fremlægges, er en anden og juridisk vurdering. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring
Eller vent til afhjemlingen?
Ikke alle uklarheder behøver supplerende spørgsmål. Nogle kan afklares, når skønsmanden afgiver forklaring under hovedforhandlingen. Det gælder især mindre præciseringer. Men vigtige tekniske forhold bør afklares skriftligt forinden. Et nyt svar, der først kommer frem i retssalen, giver ingen af parterne tid til at forholde sig til det, og det kan være svært at følge op på uden forberedelse. → Krydsforhør af en IT-sagkyndig
Tidsforbrug og rækkefølge
Supplerende spørgsmål og nye skøn forlænger sagen. Det er derfor værd at samle alle spørgsmål i én runde, frem for at sende dem i flere omgange. En fornuftig rækkefølge:
- Gennemgå erklæringen afsnit for afsnit, og notér hvert uklart eller tvivlsomt punkt.
- Find årsagen til hvert punkt: manglende data, uklart spørgsmål eller faglig uenighed.
- Afklar, om der mangler data, og om de kan fremskaffes.
- Formulér supplerende spørgsmål samlet.
- Vurder først derefter, om der er grundlag for et overskøn.
Spørgsmål advokaten bør stille sig selv først
Før der bruges tid på supplerende spørgsmål eller overskøn, kan det betale sig at gennemgå erklæringen med nogle faste spørgsmål:
- Svarer erklæringen på det spørgsmål, der blev stillet, eller på et beslægtet spørgsmål?
- Fremgår det, hvilke data skønsmanden har haft, og hvilke der manglede?
- Er det tydeligt, hvad der er konstateret, og hvad der er vurderet?
- Er der forbehold, der i praksis gør svaret mindre sikkert, end det ser ud til?
- Er tidszoner, perioder og versioner angivet, så svaret kan placeres i tid?
- Hvilken betydning har svaret for sagen, hvis det står uimodsagt?
Det sidste spørgsmål er afgørende for prioriteringen. Et uklart svar på et perifert spørgsmål kan ofte leve videre, mens et uklart svar på et centralt spørgsmål bør afklares skriftligt, før hovedforhandlingen nærmer sig.
Typiske fejl
- Supplerende spørgsmål bruges til at argumentere, ikke til at afklare.
- Der spørges igen om det samme med andre ord.
- Det undersøges ikke, om skønsmanden havde det nødvendige datagrundlag.
- Der bedes om overskøn, uden at der er peget på en konkret teknisk fejl.
- De originale data er ikke bevaret, så et nyt skøn ikke kan bygge på samme grundlag.
Tjekliste
- ☐ Er hvert uklart punkt i erklæringen identificeret og begrundet?
- ☐ Er det afklaret, om skønsmanden havde alle relevante data?
- ☐ Er de supplerende spørgsmål neutrale og præcise?
- ☐ Er alle spørgsmål samlet i én runde?
- ☐ Er de data, skønnet byggede på, stadig bevaret?
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
