Udsættelse af sagen på grund af skøn

I mange IT-sager er skønserklæringen det vigtigste bevis. Den er også det bevis, der oftest skrider tidsmæssigt. Hovedforhandlingen er berammet, men skønsmanden mangler data, modparten har ikke givet adgang, eller der kommer supplerende spørgsmål sent i forløbet. Så opstår spørgsmålet, om sagen skal udsættes, eller om den skal gennemføres uden det fulde skøn.

Denne artikel ser på, hvor tiden går i et IT-skøn, og hvad advokaten kan gøre for at holde tidsplanen. Selve begæringen om skøn er behandlet i Anmodning om syn og skøn i IT-sager.

Rammerne i retsplejeloven

Retten kan efter retsplejeloven § 345 udsætte behandlingen af en sag, når det findes påkrævet. Tidsrammerne og tidspunktet for hovedforhandlingen kan efter § 354, stk. 2, ændres, hvis det er påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af sagen.

Reglerne om skøn indeholder også tidselementer. Skønsmanden skal efter § 201, stk. 1, oplyse, hvornår erklæringen forventes at foreligge, og parterne kan udtale sig om det, før udpegningen. Retten kan efter § 201, stk. 3, afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid. Retten fastsætter efter § 202 en frist for erklæringen og kan udpege en ny skønsmand, hvis fristen ikke overholdes.

Hvornår en udsættelse er påkrævet, er en konkret vurdering.

Hvor tiden går i et IT-skøn

Et IT-skøn adskiller sig fra mange andre skøn ved, at genstanden ofte ikke kan besigtiges på én dag. Data skal hentes, kopieres, gennemgås og ofte behandles, før der kan svares. Typiske faser er:

Spørgsmål fra begge parter og eventuelle supplerende spørgsmål.
Overslag over pris og tid og udpegning.
Besigtigelse og aftaler om adgang til systemer og data.
Sikring og kopiering af data.
Analyse og test.
Udkast til erklæring og afgivelse.
Supplerende spørgsmål efter erklæringen.

Hver fase kan forsinke de næste. Særligt fase 3 og 4 afhænger af andre end skønsmanden.

Det, der typisk forsinker

Fra IT-siden er det ofte de samme forhold, der skubber erklæringen:

Adgang til modpartens systemer. Adgangen skal aftales, og den kræver ofte medvirken fra en IT-leverandør. → Skønsmandens adgang til systemer og data
Adgangskoder og kryptering. En telefon eller en backup kan ikke læses uden koder, og det kan tage tid at få dem.
Tredjemand. Data ligger hos en cloududbyder, en hostingpartner eller en tidligere leverandør, som ikke er part i sagen.
Store datamængder. Kopiering og indeksering af mange data kan tage dage, før analysen kan begynde.
Systemer, der har ændret sig. Et system kan være opdateret eller udskiftet siden tvisten. Så skal skønsmanden først finde ud af, hvad der stadig kan undersøges.
Uklare spørgsmål. Spørgsmål, der ikke angiver, hvilke data eller hvilken periode der menes, fører ofte til afklaring frem og tilbage.

Planlæg skønnet på det forberedende møde

Det forberedende møde er det naturlige sted at lægge en realistisk plan. Efter § 353 kan retten blandt andet drøfte anmodninger om syn og skøn, formuleringen af spørgsmål til skønsmanden og udsættelse af sagen. Det giver mulighed for at få skønnets tidsforbrug ind i planen fra begyndelsen. → Det forberedende retsmøde i en IT-tung sag

Fra IT-siden kan det være en hjælp at have svar på nogle spørgsmål, før mødet holdes:

Hvilke systemer og datakilder skal skønsmanden have adgang til?
Hvem kontrollerer dem, og skal tredjemand medvirke?
Er dataene allerede sikret, eller skal de sikres som en del af skønnet?
Hvor store er datamængderne omtrent?
Er der kendte hindringer, fx kryptering eller udløbne licenser?

Jo mere af dette der er afklaret, jo mere realistisk bliver skønsmandens tidsoverslag.

Læs tidsoverslaget kritisk

Et overslag over tid bygger på forudsætninger. Hvis skønsmanden forudsætter, at data er klar til analyse, men de i virkeligheden skal hentes hos en leverandør, holder overslaget ikke. Bed derfor om at få forudsætningerne skrevet ned, og kommentér dem, når parterne efter § 201, stk. 2, får lejlighed til at udtale sig.

Det kan også være relevant at spørge, om nogle spørgsmål kan besvares hurtigere end andre. Hvis et enkelt spørgsmål kræver en tidskrævende analyse, kan det overvejes, om det skal håndteres særskilt.

Når fristen skrider

Hvis det står klart, at erklæringen ikke kommer til tiden, er det bedre at reagere tidligt end at vente til lige før hovedforhandlingen. Typiske skridt er at:

bede skønsmanden om en status og en begrundelse for forsinkelsen,
afklare, om forsinkelsen skyldes manglende medvirken fra en part eller tredjemand,
orientere retten og modparten, hvis tidsplanen ikke kan holdes,
overveje, om et retsmøde kan løse en konkret hindring, fx om adgang.

Hvis forsinkelsen skyldes modpartens manglende medvirken, kan det få betydning for bevisbedømmelsen. Det forudsætter, at forløbet er dokumenteret. → Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data

Sene skøn og præklusion

Et skøn kan også blive anmodet om sent i sagen, fx fordi en part først sent har indset, at et teknisk spørgsmål er bestridt. Efter § 358, stk. 3, skal en part give meddelelse, hvis bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, ønskes efter det forberedende møde. Retten kan efter § 358, stk. 7, modsætte sig ny bevisførelse, hvis den må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen, selv om modparten har givet samtykke. → Præklusion: digitale beviser fremlagt sent

Fra IT-siden betyder det, at det tekniske behov for et skøn bør vurderes tidligt. Et kort teknisk overblik før stævningen kan vise, hvilke spørgsmål der sandsynligvis bliver bestridt.

Data skal bevares, mens sagen venter

En udsættelse forlænger den periode, hvor data skal bevares. Logfiler roteres, mailbokse ryddes automatisk, og systemer opdateres. Det, skønsmanden skulle undersøge, kan være ændret, når skønnet endelig gennemføres. Bevarelsespligten bør derfor gennemgås igen, når tidsplanen ændres, både hos klienten og over for modparten. → Bevarelsespligt og litigation hold