Syn og skøn er ofte det tungeste bevis i en IT-sag. En skønsmand, udpeget af retten, undersøger systemer, data eller enheder og svarer på parternes spørgsmål. Men før spørgsmålene kommer begæringen. Det er den, der afgør, om der overhovedet bliver et skøn, og hvad det kan omfatte.
Hvordan spørgsmålene til skønsmanden formuleres, er beskrevet i Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål. Her handler det om selve begæringen.
Rammerne
Efter retsplejelovens § 196 kan en part i en civil sag begære syn og skøn. En kopi sendes samtidig til modparten. Af begæringen skal fremgå genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen. Spørgsmålene kan vedlægges. Retten træffer afgørelse på grundlag af begæringen og en eventuel udtalelse fra modparten.
Er spørgsmålene ikke sendt med begæringen, sendes de til retten, når retten har besluttet, at der skal være syn og skøn. Modparten kan derefter sende sine spørgsmål (§ 197, stk. 1).
Genstanden: hvad skal undersøges?
I en IT-sag er genstanden sjældent en ting, man kan pege på. Det kan være et system i drift, en database, en mailkonto, en telefon eller en mængde logfiler. Begæringen bør beskrive genstanden så konkret, at retten og modparten kan se, hvad der skal undersøges:
- System. Navn, leverandør og version, så vidt det er kendt.
- Placering. Hos klienten, modparten, en leverandør eller i cloud.
- Data. Hvilke data og hvilken periode.
- Tilstand. Om der undersøges et system i drift, en kopi eller sikrede data.
En upræcis genstand fører ofte til diskussion om afgrænsning, efter at skønnet er besluttet. Det koster tid.
Formålet: hvorfor skal det undersøges?
Formålet knytter skønnet til sagens temaer. Det skal vise, hvorfor en sagkyndig vurdering er nødvendig, og hvad den skal bidrage med. Eksempler:
- “Formålet er at få belyst, om leverancen opfyldte kravspecifikationens krav til svartider.”
- “Formålet er at få belyst, hvornår dokumentet blev oprettet og ændret.”
- “Formålet er at få belyst, om data er overført fra brugerkontoen til eksterne lagringsmedier.”
Et klart formål gør det også lettere for retten at afvise spørgsmål, der ligger uden for skønnet. Retten kan afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens kompetence eller rettens afgørelse om skønnet, eller som skønnes uden betydning for sagen (§ 197, stk. 2).
En enkel opbygning
En begæring om syn og skøn i en IT-sag kan med fordel følge denne rækkefølge:
- Kort beskrivelse af tvisten og det tekniske spørgsmål.
- Genstanden: systemer, enheder og data, med placering og periode.
- Formålet: hvilke temaer i sagen skønnet skal belyse.
- Sikring: hvilke data der er sikret, hvornår og af hvem.
- Forslag til fagområde for skønsmanden og eventuelt kandidater.
- Forslag til håndtering af fortrolighed og adgang.
- Spørgsmålene eller en skitse af dem.
Punkt 5 er vigtigt i IT-sager. Et skøn over et ERP-system kræver en anden faglighed end et skøn over en telefon.
Skøn over klientens egne systemer
Begæres skøn over klientens egne systemer, fx for at dokumentere, at en leverance ikke virker, skal klienten være klar til at give adgang. Det kræver forberedelse: hvem skal være til stede, hvilke konti skal oprettes, og hvordan sikres det, at systemet ikke ændres i mellemtiden.
Timingen
Syn og skøn tager tid. Begæringen bør derfor komme tidligt. Det naturlige tidspunkt er ofte i stævningen eller svarskriftet, så spørgsmålet kan drøftes på det forberedende møde. Retsplejeloven nævner anmodninger om syn og skøn som et af de emner, mødet kan omfatte (§ 353, stk. 1, nr. 13).
Begæres syn og skøn senere, og forlænger det sagsbehandlingstiden væsentligt, gælder reglerne om sen bevisførelse (§ 358, stk. 3). → Præklusion: digitale beviser fremlagt sent
Sikring før begæringen
Er genstanden et system i drift, ændrer det sig hver dag. Logs roteres, data overskrives, og versioner opdateres. Er der tid mellem begæringen og skønsforretningen, kan det, skønsmanden skal undersøge, være væk. Derfor bør data sikres, før begæringen sendes, og begæringen kan oplyse, at sikrede kopier findes.
Ligger data hos modparten, kan en meddelelse om bevarelse eller en fogedretlig bevissikring være nødvendig, før begæringen sendes.
Beskriv i begæringen, hvordan sikringen er sket, og hvem der har opbevaret kopierne siden. Så kan modparten ikke uden videre indvende, at skønsmanden får et materiale med ukendt oprindelse.
Modpartens indsigelser
Modparten kan udtale sig om begæringen. Typiske indsigelser i IT-sager er:
- at skønnet er uden betydning for sagen,
- at det er for omfattende eller for dyrt,
- at det giver adgang til forretningshemmeligheder eller persondata,
- at spørgsmålene er for ledende eller juridiske.
Begæringen kan foregribe flere af dem. Afgræns data, forklar betydningen, og foreslå, hvordan fortrolighed sikres, fx ved at skønsmanden kun gennemgår bestemte data. → Skønsmandens adgang til systemer og data
Alternativer til syn og skøn
Syn og skøn er ikke altid den rette vej. Overvej:
- Partsindhentet erklæring. Hurtigere, men normalt med mindre vægt. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?
- Erklæringer fra hver parts sagkyndige. Retten kan efter fælles anmodning fra parterne tillade, at hver part fremlægger erklæringer fra sagkyndige i stedet for eller som supplement til syn og skøn (§ 209 a).
- Skøn uden retssag. Retten kan tillade bevisoptagelse, selv om der ikke er en verserende sag (§ 343). → Bevisoptagelse uden retssag
Omkostninger
Inden udpegningen indhenter retten et overslag fra skønsmanden over omkostninger og tidspunkt for erklæringen (§ 201). Et realistisk billede af omfanget i begæringen gør overslaget mere præcist.
Når modparten begærer skøn
Begærer modparten syn og skøn over klientens systemer, gælder samme overvejelser omvendt. Læs genstand og formål kritisk, og overvej, om afgrænsningen er rimelig, før der afgives udtalelse til retten.
Spørgsmål til den IT-sagkyndige, før begæringen sendes
Begæringens tekniske beskrivelse bliver bedre, hvis advokaten har afklaret nogle grundlæggende forhold med en IT-sagkyndig eller med klientens IT-ansvarlige:
- Kan spørgsmålene overhovedet besvares ud fra de data, der findes?
- Er de nødvendige data sikret, og i hvilket format?
- Kræver undersøgelsen adgang til et system i drift, eller rækker en kopi?
- Hvilken faglighed kræver undersøgelsen?
- Hvor stor er datamængden, og hvor lang tid tager en gennemgang?
- Er der data hos tredjemand, fx en cloudleverandør, som skønsmanden skal have adgang til?
Det første spørgsmål er det vigtigste. Spørges der om noget, som data ikke kan belyse, fx hvem der sad ved tastaturet, får klienten en erklæring, der blot konstaterer, at spørgsmålet ikke kan besvares. Det er bedre at vide det før begæringen, så formålet kan formuleres om, eller så skønnet kan suppleres med andre beviser.
Svarene kan også bruges, når modparten udtaler sig om begæringen. Kan advokaten forklare, hvorfor genstanden er afgrænset, som den er, står begæringen stærkere.
Typiske fejl
- At beskrive genstanden så bredt, at afgrænsningen må tages op igen senere.
- At undlade at sikre data, før skønnet begæres.
- At begære skønnet så sent, at det kommer i konflikt med tidsplanen.
- At ignorere fortrolighed, så modparten får en let indsigelse.
- At vælge syn og skøn, hvor en enklere bevisførelse kunne række.
En IT-sagkyndig kan bidrage til begæringens tekniske beskrivelse af genstand og formål, så den er præcis nok til, at skønnet kan gennemføres.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
