Modparten fremlægger en mail, et dokument eller en chatbesked, og klienten siger: “Det har jeg aldrig skrevet.” Eller: “Sådan så den ikke ud.” Det er fristende at gøre indsigelse med det samme. Men en generel bemærkning om, at digitale beviser kan forfalskes, siger ikke meget. Næsten alt digitalt kan i teorien ændres. Spørgsmålet er, om der er konkrete holdepunkter for, at netop dette bevis er ændret.
Retten vurderer beviserne frit. Denne artikel handler om, hvordan indsigelsen kan bygges op, så den hviler på noget teknisk konkret.
Start med klienten, ikke med teknikken
Før der gøres indsigelse, bør klientens forklaring være præcis. Spørg:
- Er det hele beviset, klienten bestrider, eller kun en del af det?
- Har klienten selv en version af samme mail, besked eller fil?
- Hvilken enhed eller konto ville klienten have brugt?
- Har andre haft adgang til kontoen eller enheden i perioden?
- Er der en anden forklaring, fx at teksten er skrevet, men i en anden sammenhæng?
Svarene afgør, hvilken af tre påstande der reelt er tale om:
- Beviset er opdigtet. Klienten har aldrig sendt noget lignende.
- Beviset er ændret. Der fandtes en original, men indholdet, datoen eller modtageren er ændret.
- Beviset er taget ud af sammenhæng. Indholdet er ægte, men udsnittet giver et forkert billede.
Det er tre forskellige indsigelser, og de underbygges forskelligt. Den tredje er oftest den, der holder, og den kræver sjældent teknisk analyse, blot den fulde sammenhæng. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Klientens egen version er det stærkeste modbevis
Har klienten sendt eller modtaget det samme, ligger der typisk en kopi i klientens egen postkasse, telefon eller filsystem. Det er ofte den hurtigste vej til et svar:
- Findes en tilsvarende mail i klientens “Sendt”-mappe, kan de to sammenlignes. Afviger indholdet, er det et konkret holdepunkt.
- Findes intet, kan det skyldes sletning, men det er også et relevant fund, især hvis klientens postkasse ellers er komplet for perioden.
- Serverlogs hos klientens mailudbyder eller i virksomhedens mailsystem kan vise, om der overhovedet er sendt en mail fra kontoen på det tidspunkt.
Klientens version skal sikres korrekt, før den bruges. Ellers kan modparten stille de samme spørgsmål til den.
Undersøgelse af ægthed: hvad kan undersøges teknisk?
- Mail · Header, serverstempler, signaturer (DKIM), om afsenderserveren passer med afsenderdomænet → Mail-headere og SPF, DKIM, DMARC
- Word, Excel, PDF · Interne metadata, versionshistorik, uoverensstemmelser mellem datoer, spor af redigeringsprogrammer → Dokumentforfalskning i Office og PDF
- Chat og SMS · Beskeden i telefonens database, rækkefølge, tidsstempler, om tråden findes på begge parters enheder
- Fotos og video · Billedmetadata, kamera- og softwareoplysninger, spor af redigering eller AI-generering
En teknisk undersøgelse kan finde uoverensstemmelser. Den kan sjældent bevise, at noget aldrig har eksisteret. Og fravær af spor efter redigering er ikke det samme som bevis for ægthed. Begge dele bør stå klart, før der lægges op til en undersøgelse.
Kræv originalen
Er beviset fremlagt som PDF, udskrift eller skærmbillede, er det første skridt typisk at bede om originalen: mailen som fil, dokumentet i oprindeligt format, adgang til telefonen eller en eksport af chatten. Det kan ske ved en opfordring og om nødvendigt ved en editionsbegæring. → Editionsbegæring set fra IT-siden
Kan eller vil modparten ikke fremlægge originalen, er det i sig selv en oplysning, som retten kan tillægge betydning. Hvilken betydning, er en juridisk vurdering.
Gode og dårlige formuleringer
- “Mailen kan være forfalsket.” · “Sagsøgte bestrider at have sendt mailen. Mailen findes ikke i sagsøgtes postkasse. Sagsøger opfordres til at fremlægge mailen som originalfil med fuld header.”
- “Dokumentet er ikke ægte.” · “Dokumentets metadata angiver oprettelse [dato], hvilket er efter den dato, dokumentet er dateret til. Der anmodes om syn og skøn om dokumentets oprettelse og ændringer.”
- “Skærmbilledet er manipuleret.” · “Skærmbilledet viser kun tre beskeder. Den fulde tråd for perioden fremlægges som bilag [nr.], hvoraf det fremgår, at beskederne indgik i en anden sammenhæng.”
Den stærke indsigelse er konkret, peger på et bestemt forhold og angiver, hvad der ønskes gjort.
Syn og skøn eller partsindhentet undersøgelse?
Kræver indsigelsen en teknisk vurdering af, om beviset er forfalsket, kan det ske ved syn og skøn eller ved en partsindhentet erklæring. Valget har betydning for bevisværdien. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring
En praktisk mellemvej er at lade en IT-sagkyndig foretage en kort, indledende vurdering. Den kan vise, om der er tekniske holdepunkter, som er værd at bygge videre på, før der bruges tid og penge på et skøn.
Sikr klientens data, før indsigelsen fremsættes
Når indsigelsen er fremsat, vil modparten ofte spørge til klientens egne data. Derfor bør klientens postkasse, telefon eller computer være sikret, inden indsigelsen sendes. Sker det først bagefter, kan modparten hævde, at klienten har haft lejlighed til at rydde op. Det gælder også, selv om ingen har gjort noget forkert. En sikring med dato og hashværdi fjerner den diskussion. → Hvad er en forensisk kopi?
Når undersøgelsen ikke støtter klienten
Det sker, at en teknisk undersøgelse ikke finder noget, der tyder på ændring, eller ligefrem finder spor, der peger på, at klienten har sendt beskeden. Det er en oplysning, advokaten har brug for tidligt. Det er bedre at justere sagens linje efter en indledende vurdering end at opdage det under en skønsmands forklaring. Aftal derfor med den sagkyndige, at resultatet rapporteres til advokaten, før der tages stilling til, om det skal fremlægges.
Hvad der ikke kan konkluderes
Det er vigtigt at kende grænserne for en teknisk undersøgelse, før indsigelsen bygges på den:
- Ægte metadata viser ikke, hvem der sad ved tastaturet. At en mail er sendt fra klientens konto, siger ikke i sig selv, at klienten personligt har sendt den. Andre kan have haft adgang.
- Et manglende spor er ikke et bevis. At en mail ikke findes i klientens postkasse, kan skyldes sletning, en anden enhed eller en synkroniseringsfejl.
- En uoverensstemmelse er ikke altid manipulation. Forkerte datoer i et dokument kan skyldes en computer med forkert ur, en kopiering eller en konvertering.
- Et skærmbillede kan ikke analyseres til bunds. Uden originalen kan der kun peges på visuelle forhold, ikke på data.
Advokaten bør derfor bede den IT-sagkyndige om at skrive tydeligt, hvilke alternative forklaringer der er overvejet, og hvorfor de er fravalgt eller ikke kan udelukkes. Det gør indsigelsen mere troværdig og sværere at afvise. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport
Typiske fejl
- Indsigelsen fremsættes generelt og sent, uden konkret begrundelse.
- Klientens egen version undersøges ikke.
- Der kræves teknisk analyse af en kopi, fx et skærmbillede, hvor originalen ikke er tilgængelig. Analysen kan så kun sige lidt.
- Der skelnes ikke mellem “ændret” og “taget ud af sammenhæng”.
- Klientens egne enheder bruges videre, så spor efter det omtvistede tidspunkt forsvinder.
Tjekliste
- ☐ Er det klart, hvilken af de tre påstande der er tale om?
- ☐ Er klientens egen version fundet og sikret?
- ☐ Er der opfordret til fremlæggelse af originalen?
- ☐ Er det konkrete forhold, der peger på ændring, beskrevet?
- ☐ Er det overvejet, om der skal syn og skøn til?
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
