Afhjemling af en IT‑skønserklæring

Ved afhjemlingen møder skønsmanden i retten og forklarer om sin erklæring. I en IT-sag er det ofte her, retten for første gang hører de tekniske forhold forklaret med ord frem for tabeller og logudtræk. Det giver muligheder, men også risici. Et svar, der falder i retssalen, kan ikke længere justeres skriftligt. Afhjemlingen skal derfor forberedes som en målrettet afhøring og ikke som en gennemgang af hele erklæringen.

Rammerne

Efter retsplejeloven § 206 kan skønsmænd i en borgerlig sag indkaldes til et retsmøde for at besvare spørgsmål i tilknytning til skønserklæringen. Afhøringen sker efter reglerne om afhøring af vidner, og reglerne om vidner gælder i øvrigt for skønsmænd med de lempelser, der følger af forholdets natur, jf. § 207. Har flere skønsmænd med samme fagområde afgivet erklæringen, møder som udgangspunkt én af dem.

Den part, der har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter efter § 208, stk. 3, for omkostningerne hertil. Det er et praktisk argument for at overveje, om afhjemlingen er nødvendig, og hvad den skal bruges til.

Hvad afhjemlingen kan bruges til

Afhjemlingen er ikke en ny skønsforretning. Skønsmanden har som regel ikke dataene foran sig og kan ikke lave nye undersøgelser i retssalen. Det, afhjemlingen kan, er:

At oversætte. Få skønsmanden til at forklare tekniske begreber, så retten forstår dem.
At fremhæve. Få de svar, der støtter klientens sag, sagt højt og tydeligt.
At afgrænse. Få skønsmanden til at bekræfte, hvad erklæringen ikke siger.
At præcisere sikkerhedsgraden. Få oplyst, hvor sikker en konklusion er, og hvad den bygger på.

Store uklarheder bør være afklaret skriftligt forinden ved supplerende spørgsmål. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden

Forberedelse i fire trin

1. Vælg de få svar, der betyder noget

En IT-erklæring kan rumme mange svar, men kun nogle få er afgørende for sagen. Vælg dem ud og forbered spørgsmål til netop dem. En afhjemling, der forsøger at dække alt, mister retten undervejs.

2. Kend grundlaget for hvert svar

Notér for hvert udvalgt svar, hvilke data det bygger på, hvilke forudsætninger skønsmanden har lagt til grund, og hvilke alternativer der er behandlet. Det er de punkter, modparten vil gå efter, og de punkter, du selv kan bygge videre på. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport

3. Forudse modpartens spørgsmål

Hvilke svar er ufordelagtige for klienten? Hvordan kan de forklares eller afgrænses? Ofte handler det om at få skønsmanden til at bekræfte, at en konklusion kun gælder for en bestemt periode, en bestemt konto eller et bestemt sæt data.

4. Planlæg hjælpemidlerne

Skal retten se en tabel, en tidslinje eller et udsnit af en log, mens skønsmanden forklarer? Så skal materialet være fremlagt som bilag, og det skal være afklaret, hvordan det vises i retssalen. → Digitale beviser i retssalen

Spørgsmål, der virker

Afhøring af en skønsmand adskiller sig fra krydsforhør af en partssagkyndig. Skønsmanden er udpeget af retten og har ingen interesse i udfaldet. Det giver sjældent mening at angribe skønsmandens troværdighed. Det, der virker, er præcise spørgsmål, der får skønsmanden til at uddybe:

“Hvad betyder det, når De skriver, at loggen er ufuldstændig?”
“Hvilke data havde De adgang til ved besvarelsen af spørgsmål 3?”
“Gælder den konklusion også for perioden efter [dato]?”
“Hvad skulle der til, for at De kunne udtale Dem mere sikkert?”

Undgå spørgsmål, der beder skønsmanden om at vurdere bevisets juridiske betydning. Det er rettens opgave, og skønsmanden vil normalt afvise at svare.

Krydsforhør af en partssagkyndig er en anden disciplin, hvor sikringen, metoden og den sagkyndiges forudsætninger prøves mere direkte. Over for en skønsmand er tonen spørgende, og målet er at få det tekniske indhold frem, så retten kan bruge det.

Skønsmand og partssagkyndige i samme retsmøde

Har retten efter fælles anmodning tilladt partsindhentede sagkyndige erklæringer efter § 209 a, kan de sagkyndige som udgangspunkt overvære afhøringen af hinanden og af skønsmanden. Det kan give en mere direkte drøftelse af de tekniske punkter. Det kræver til gengæld, at advokaten på forhånd har aftalt med sin egen sagkyndige, hvilke punkter der er vigtige, og hvordan uenighed med skønsmanden formuleres sagligt. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?

Afhjemling via video

Afgiver skønsmanden forklaring via video, fordi retten har tilladt det, stiller det ekstra krav til, hvordan bilag vises og henvises til, fordi skønsmanden ikke kan pege på en skærm i retssalen. Aftal på forhånd præcise bilagshenvisninger med sidetal. → IT-sagkyndige og vidner via video i retten

Hjælp fra egen IT-sagkyndig

En partssagkyndig kan hjælpe med forberedelsen uden at optræde i retten. Typiske opgaver er at gennemgå erklæringen for svage punkter, foreslå spørgsmål i en hensigtsmæssig rækkefølge og forklare advokaten de tekniske begreber, så opfølgende spørgsmål kan stilles sikkert. Det kan også være nyttigt, at den sagkyndige følger afhjemlingen og efterfølgende peger på svar, der bør kommenteres i proceduren.

Efter afhjemlingen

Skriv de vigtigste svar ned, mens de er friske, og sammenhold dem med erklæringen. Har skønsmanden uddybet eller nuanceret et svar, skal proceduren bygge på den nuancerede version og ikke kun på erklæringens ordlyd. Notér også, hvis skønsmanden har sagt, at noget ikke kan afgøres ud fra de foreliggende data. Det kan have betydning for, hvordan bevisbyrden spiller ind. → Bevisbyrden og de digitale beviser

Når erklæringen taler imod klienten

Afhjemlingen af en ufordelagtig erklæring kræver en anden tilgang end afhjemlingen af en gunstig. Målet er sjældent at få skønsmanden til at trække en konklusion tilbage. Målet er at få konklusionens rækkevidde frem. Spørgsmålene kan typisk dreje sig om:

hvilke data konklusionen ikke bygger på,
om der er perioder eller kilder, skønsmanden ikke har haft adgang til,
om konklusionen udelukker andre forklaringer eller blot ikke har undersøgt dem,
hvor sikker konklusionen er på den skala, skønsmanden selv har brugt.

Stil spørgsmålene roligt og med henvisning til erklæringens egne formuleringer. Et svar som “det har jeg ikke undersøgt” kan være værdifuldt, hvis det står klart for retten, hvorfor det har betydning.

Vær forberedt på, at skønsmanden fastholder sin konklusion. Er afgrænsningen ikke lykkedes skriftligt, er det ikke sikkert, at den lykkes mundtligt, og et mislykket forsøg i retssalen kan understrege konklusionen.