Når skønserklæringen i en IT-sag foreligger, er det sjældent slut. Svarene kan være korte, bygge på forudsætninger, der ikke er nævnt, eller lade et teknisk punkt stå åbent. Supplerende spørgsmål er det almindelige værktøj til at få erklæringen gjort færdig. De bruges til at præcisere, ikke til at få skønsmanden til at skifte mening. Valget mellem supplerende spørgsmål, nyt skøn og overskøn er gennemgået i Supplerende skøn og overskøn i IT-sager. Her handler det om selve spørgsmålene: hvornår de stilles, hvordan de bygges op, og hvad de kan og ikke kan opnå.
Rammen i retsplejeloven
Efter retsplejeloven § 205 kan parterne i en borgerlig sag efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål, når erklæringen er afgivet. Spørgsmålene sendes til retten og modparten inden en frist, som retten fastsætter. Retten afgør derefter, om de skal besvares skriftligt i en supplerende erklæring eller mundtligt i et retsmøde.
Er erklæringen mangelfuld, kan retten også efter § 204, stk. 1, pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere den. Det er en anden vej end partens egne spørgsmål, og den kan være relevant, hvis et stillet spørgsmål slet ikke er besvaret.
Fristen er det første praktiske punkt. En teknisk gennemgang af en IT-erklæring tager tid, især hvis den henviser til bilag med logudtræk eller filoversigter. Planlæg gennemgangen, så den er færdig i god tid før fristen.
Find først det præcise problem
Et godt supplerende spørgsmål tager udgangspunkt i et konkret svar. Læs erklæringen igennem og notér for hvert svar, hvilken type problem der er:
- Svaret er uklart. Det kan læses på flere måder.
- Grundlaget mangler. Konklusionen står, men det fremgår ikke, hvilke data den bygger på.
- En forudsætning er ikke nævnt. Fx at systemets ur var korrekt, eller at en log var komplet.
- Et alternativ er ikke behandlet. Fx om en fil kan være kommet via synkronisering i stedet for manuel kopiering.
- Svaret går videre end spørgsmålet. Skønsmanden har vurderet noget, der ikke blev spurgt om.
- Svaret er reelt et nyt tema. Spørgsmålet kræver nye undersøgelser og hører måske til et nyt skøn.
Den sidste type er vigtig at skille ud. Et supplerende spørgsmål, der i virkeligheden kræver ny dataindsamling, kan blive afvist eller føre til en lang og dyr supplerende forretning. Hvordan en IT-erklæring læses metodisk, er beskrevet i Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport.
Spørgeteknik
Henvis til erklæringen
Hvert spørgsmål bør pege på det svar, det bygger på, med spørgsmålsnummer og gerne sidetal. Det gør det let for skønsmanden og retten at se, hvad der skal præciseres, og det forhindrer, at spørgsmålet opfattes som et nyt tema.
Ét forhold pr. spørgsmål
Sammensatte spørgsmål giver sammensatte svar. Del hellere op: først hvilke data der blev undersøgt, derefter hvad de viser, og til sidst hvor sikker konklusionen er.
Spørg til grundlag og usikkerhed
Mange IT-konklusioner afhænger af, hvilke kilder der var adgang til. Det er legitimt at bede skønsmanden oplyse:
- hvilke datakilder svaret bygger på,
- om der var kilder, som ikke var tilgængelige,
- hvordan tidsstempler er omregnet,
- hvor sikker konklusionen er, og hvad der kunne ændre den.
Spørg neutralt
Skønsmanden svarer på det tekniske. Et spørgsmål, der indeholder partens fremstilling, giver sjældent det ønskede svar og kan svække partens troværdighed. Spørg “kan det udelukkes, at …” eller “er det teknisk muligt, at …” frem for “bekræft, at …”.
Ét eksempel på opbygning
Et typisk forløb for ét uklart svar kan være:
- Hvilke logkilder ligger til grund for besvarelsen af spørgsmål 4?
- Omfatter disse kilder hele perioden fra [dato] til [dato]?
- Hvis ikke: hvilke perioder mangler, og hvad skyldes det?
- Ændrer de manglende perioder ved konklusionen i besvarelsen af spørgsmål 4?
Rækkefølgen fastlægger først grundlaget og prøver derefter konklusionen. Samme logik bruges i krydsforhør. → Krydsforhør af en IT-sagkyndig
Skriftligt eller mundtligt
Retten bestemmer formen, men parterne kan argumentere for den ene eller den anden. Som tommelfingerregel:
- Skriftligt passer til spørgsmål, der kræver opslag i data, beregninger eller omregning af tider. Skønsmanden har brug for tid ved computeren.
- Mundtligt kan passe til korte præciseringer af ordvalg eller sikkerhedsgrad, som ikke kræver nye undersøgelser.
Et teknisk svar, der først kommer frem under hovedforhandlingen, giver ingen af parterne mulighed for at få det vurderet af egen sagkyndig. Er punktet vigtigt for sagen, taler det for skriftlighed.
Modpartens supplerende spørgsmål
Modparten har samme mulighed. Når dennes spørgsmål modtages, bør de læses med samme tekniske blik:
- Bygger spørgsmålet på en forudsætning, der ikke er bevist?
- Er det i realiteten et nyt tema, der burde behandles som nyt skøn?
- Er det formuleret, så et kort svar kan misforstås?
Indsigelser mod spørgsmålenes formulering bør fremsættes over for retten, inden de sendes til skønsmanden. Det gælder også, hvis et spørgsmål forudsætter adgang til data, som skønsmanden ikke har haft. → Skønsmandens adgang til systemer og data
Når svaret er ufordelagtigt
Det er fristende at bruge supplerende spørgsmål til at få et ufordelagtigt svar ændret. Det lykkes sjældent, og forsøget kan få svaret til at stå stærkere, fordi skønsmanden bekræfter det en gang til. En mere realistisk tilgang er at afgrænse svaret:
- Gælder konklusionen kun for de data, skønsmanden havde adgang til?
- Gælder den kun for en bestemt periode, en bestemt konto eller en bestemt enhed?
- Bygger den på en forudsætning, som ikke er efterprøvet, fx at et systemur gik korrekt?
- Er der en anden teknisk forklaring, som skønsmanden ikke har taget stilling til?
Et afgrænset svar kan være lige så brugbart som et ændret. Står det klart, at en konklusion kun bygger på en del af dataene, kan resten af sagens beviser udfylde billedet.
Overvej også, om svaret faktisk er ufordelagtigt. Et svar, der umiddelbart ser skidt ud, kan ved nærmere teknisk læsning vise sig at være forbeholdent eller at bygge på en usikker kilde. Lad en IT-sagkyndig læse netop de svar, før der tages stilling til, om de skal følges op.
Typiske fejl
- At gentage det oprindelige spørgsmål med andre ord i håb om et andet svar.
- At stille mange spørgsmål på én gang uden at prioritere.
- At bruge supplerende spørgsmål til at fremføre partens anbringender.
- At overse, at et spørgsmål kræver ny dataindsamling.
- At gemme vigtige tekniske afklaringer til afhjemlingen.
Tjekliste
- ☐ Fristen er noteret, og gennemgangen er planlagt
- ☐ Hvert spørgsmål henviser til et konkret svar i erklæringen
- ☐ Hvert spørgsmål handler om ét forhold
- ☐ Formuleringerne er neutrale
- ☐ Spørgsmål, der kræver nye undersøgelser, er identificeret
- ☐ Der er taget stilling til skriftlig eller mundtlig besvarelse
- ☐ Modpartens spørgsmål er gennemgået for skjulte forudsætninger
Selve skønstemaet og de oprindelige spørgsmål afgør meget af, hvor mange supplerende spørgsmål der bliver brug for. Et præcist tema fra starten sparer en runde senere. → Skabelon: skønstema i en IT-sag
En IT-sagkyndig kan med fordel gennemgå erklæringen for advokaten, før spørgsmålene formuleres, så de rammer de tekniske punkter, der faktisk er uklare.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
