Digitale beviser i retssalen: skærme, tidslinjer og visualiseringer

Under hovedforhandlingen skal de digitale beviser forstås af mennesker, der ikke har siddet med dem i månedsvis. En tidslinje over hundredvis af loghændelser, en video eller en chattråd kan være svær at følge, hvis den kun gennemgås mundtligt med henvisning til sidetal. Visuel præsentation kan gøre forløbet tydeligt. Den kan også skabe problemer, hvis den ikke er forberedt ordentligt eller går videre end beviserne.

Hvad der må fremvises, og hvordan det skal være fremlagt forinden, er advokatens vurdering. Her ser vi på det praktiske og det tekniske.

Tre typer præsentation

Fremvisning af selve beviset: En video afspilles, en mail åbnes, en chattråd vises på skærmen. Formålet er, at retten ser beviset, som det er.
Bearbejdet gengivelse: En tidslinje, en tabel eller et diagram, der samler oplysninger fra flere bilag. Formålet er overblik.
Forklarende illustration: En skitse af, hvordan et system hænger sammen, eller hvordan en mail bevæger sig fra afsender til modtager. Formålet er forståelse.

De tre typer stiller forskellige krav. Det første skal være uændret. Det andet skal kunne efterprøves mod bilagene. Det tredje skal være korrekt og neutralt, men er ikke i sig selv et bevis.

Tidslinjer: det stærkeste og det farligste værktøj

En tidslinje kan vise, at en medarbejder loggede ind, downloadede filer og sendte en mail til en privat adresse inden for en kort periode. Den visuelle nærhed gør sammenhængen tydelig. Netop derfor skal den være præcis. → Tidslinjeanalyse

Krav til en tidslinje, der skal vises i retten:

Hver hændelse har en kilde. Et bilagsnummer eller en henvisning til det sted, hændelsen stammer fra.
Tidszonen er ens. Alle tidspunkter er omregnet til samme tid, og det fremgår, hvilken. → Tidsstempler og tidszoner
Skalaen er ærlig. Ligger to hændelser fire dage fra hinanden, må de ikke se ud til at ligge tæt.
Udvælgelsen er oplyst. Viser tidslinjen kun udvalgte hændelser, skal det fremgå, hvilke kriterier der er brugt.
Fortolkning er adskilt fra data. “Fil kopieret til USB-drev” er en fortolkning. “Fil åbnet fra drevbogstav E: kl. 14.03” er data. Hold dem adskilt, eller angiv tydeligt, at det er den sagkyndiges konklusion.

Hvad en visualisering ikke må gøre

Tilføje oplysninger, der ikke findes i bilagene.
Udelade hændelser, der svækker ens egen fremstilling, uden at det fremgår.
Bruge farver eller ord, der lægger en vurdering ind (“mistænkelig”, “skjult”).
Vise et billede, en lyd eller en video i en anden kvalitet eller et andet tempo end originalen uden at sige det.

En visualisering, som modparten kan påvise er skæv, kan svække tilliden til hele den tekniske del af sagen.

Gode og dårlige formuleringer på skærmen

“Medarbejderen stjal kundelisten” · “Filen kunder.xlsx blev åbnet fra et eksternt drev kl. 14.03”
“Mistænkelig login” · “Login fra IP-adresse uden for virksomhedens netværk”
“Slettede beviserne” · “Mappen indeholdt [antal] filer den [dato] og ingen filer den [dato] (kilde: bilag [nr.])”
Pile og farver uden forklaring · En kort forklaring af tegn og farver i hjørnet

Den neutrale formulering er ikke svagere. Den er sværere at angribe.

Forbered teknikken

Mange problemer i retssalen er rent praktiske:

Afklar udstyret. Spørg retten i god tid, hvilke skærme og tilslutninger der er. Medbring selv adapter og strømforsyning.
Test filerne på den maskine, der skal bruges. En video, der afspilles på kontoret, kan kræve et program, der ikke findes på en anden computer.
Brug ikke internettet. Har man brug for at vise en hjemmeside, så vis en sikret kopi, ikke den live side, som kan være ændret. → Gem en webside som dokumentation
Hav en reserve. Papirudskrift af tidslinjen og en kopi af filerne på et andet medium.
Kend tidskoderne. Ved video og lyd: notér på forhånd de tidspunkter i optagelsen, der skal afspilles, så der ikke spoles frem og tilbage.

Video, lyd og fotos

Afspilning af video og lyd kræver særlig omhu, fordi gengivelsen let afviger fra originalen.

Afspil originalfilen, ikke en version, der er komprimeret til at kunne sendes på mail. Komprimering kan fjerne detaljer i både billede og lyd.
Undgå forstørrelse og lysjustering under afspilningen, medmindre det er forklaret og kan efterprøves. Er der lavet en forbedret version, så vis den som en bearbejdning ved siden af originalen.
Vær opmærksom på lydforholdene. Små højttalere i et stort lokale kan gøre en samtale uhørlig. En skriftlig udskrift af samtalen kan være en nødvendig støtte, men den er en fortolkning af det, der høres. → Lydoptagelser som bevis
Fotos vises i fuld opløsning. Et billede indsat i et præsentationsprogram kan være skaleret ned.

Hvornår er det for meget?

Ikke alle sager har brug for grafik. Er forløbet enkelt, og kan det forklares med henvisning til tre-fire bilag, kan en tidslinje på skærmen virke overdreven. Visualisering giver mest værdi, når mange hændelser fra forskellige kilder skal ses i sammenhæng, eller når et teknisk forhold er svært at forklare med ord alene. Spørg: Bliver det lettere for retten at forstå sagen, eller blot mere imponerende at se på?

Den sagkyndiges rolle

Er der en IT-sagkyndig i sagen, kan vedkommende ofte forklare en tidslinje eller et diagram bedre end advokaten, fordi det er den sagkyndiges egne undersøgelser, der ligger bag. Aftal på forhånd:

hvilke visualiseringer den sagkyndige skal forklare,
om den sagkyndige selv har lavet dem eller blot skal bekræfte dem,
hvilket detaljeniveau der passer til retten.

En skønsmand er uvildig og forklarer sin erklæring, ikke partens sag. Visualiseringer, der skal bruges under en skønsmands forklaring, bør derfor bygge på skønserklæringen og være kendt af begge parter. → Krydsforhør af en IT-sagkyndig

Praktisk rækkefølge i forberedelsen

Visualiseringer bliver bedst, når de laves sidst, men planlægges tidligt. En fornuftig rækkefølge:

Fastlæg, hvilke forløb der faktisk er svære at forstå uden grafik, og nøjes med dem.
Saml de bilag, visualiseringen skal bygge på, og kontrollér, at de er fremlagt.
Lav et udkast, hvor hver hændelse eller hvert element har sin kildehenvisning.
Lad en anden end den, der har lavet udkastet, kontrollere det mod bilagene.
Afklar med retten og modparten, hvad der skal fremlægges på forhånd.
Test præsentationen på det udstyr, der skal bruges, og lav papirversionen.

Kontrollen i trin 4 er den, der oftest springes over. Den fanger de små fejl i datoer og klokkeslæt, som ellers først opdages, når modparten peger på dem.

Når modparten viser grafik

Bed om at få visualiseringerne udleveret før hovedforhandlingen, hvis det er muligt. Kontrollér hver hændelse mod det bilag, den henviser til. Typiske ting at se efter: