De fleste skøn i IT-sager forløber uden problemer. Men det sker, at erklæringen trækker ud, at skønsmanden ikke besvarer spørgsmålene, at fremgangsmåden giver anledning til tvivl, eller at honoraret ender langt over overslaget. Denne artikel gennemgår de muligheder, retsplejeloven giver, og hvordan advokaten kan dokumentere problemet på en måde, retten kan bruge.
Spørgsmålet om skønsmandens uvildighed er behandlet i Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige. Når uenigheden handler om skønsmandens faglige konklusioner, er vejen typisk supplerende spørgsmål eller overskøn, som beskrevet i Supplerende skøn og overskøn i IT-sager.
Rammerne
Reglerne om syn og skøn står i retsplejelovens kapitel 19. For klager over skønsmanden er disse bestemmelser centrale:
- Overslag. Efter § 201, stk. 1, skal skønsmanden inden udpegningen give retten et overslag over de forventede omkostninger og oplyse, hvornår erklæringen forventes at foreligge. Parterne skal efter stk. 2 have lejlighed til at udtale sig om overslaget.
- Frist. Efter § 202 fastsætter retten en frist for erklæringen. Overholdes fristen ikke, kan retten tilbagekalde udpegningen og udpege en ny skønsmand.
- Fremgangsmåde. Efter § 203, stk. 2, fremsættes klage over skønsmandens fremgangsmåde ved skønsforretningen over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen.
- Mangelfuld erklæring. Efter § 204, stk. 1, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere en mangelfuld erklæring i en yderligere skriftlig erklæring.
- Vederlag. Efter § 208, stk. 1, fastsætter retten vederlaget efter at have indhentet parternes bemærkninger. Efter stk. 2 kan det indgå, om skønsmanden har overskredet fristen for erklæringen.
Forsinkelse
IT-skøn tager ofte længere tid end forventet. Data kan være sværere at få adgang til, systemer mere komplekse, og parterne kan forsinke processen ved ikke at levere det, skønsmanden beder om.
Før advokaten klager over en forsinkelse, bør årsagen være klar. Spørg skønsmanden skriftligt via retten eller som aftalt:
- Hvad mangler for at erklæringen kan færdiggøres?
- Venter skønsmanden på data eller adgang fra en af parterne?
- Hvornår forventes erklæringen nu?
Ligger forsinkelsen hos en part, er en klage over skønsmanden sjældent vejen. Ligger den hos skønsmanden selv, kan retten efter § 202, stk. 2, tilbagekalde udpegningen. Det er et alvorligt skridt, fordi en ny skønsmand skal starte forfra. I IT-sager kan det betyde, at data skal udleveres igen, og at arbejdet med at forstå systemet skal gentages. Overvej derfor, om en ny, fast frist er bedre end en ny skønsmand.
Fremgangsmåden ved skønsforretningen
Klager over fremgangsmåden kan i IT-sager handle om:
- at skønsmanden har arbejdet direkte i et system i drift uden at sikre data først,
- at kun den ene part blev indkaldt til en besigtigelse,
- at skønsmanden har modtaget materiale fra den ene part, som den anden ikke har set,
- at undersøgelsen er foretaget på en måde, der ikke kan efterprøves.
Klagen skal være konkret. Beskriv, hvad der skete, hvornår, og hvorfor det har betydning for erklæringens pålidelighed. En IT-sagkyndig på partens side kan hjælpe med at forklare, hvad en korrekt fremgangsmåde ville have været. → Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag
Mangelfuld erklæring
En erklæring kan være mangelfuld på flere måder. Den kan undlade at besvare et spørgsmål, besvare et andet spørgsmål end det, der blev stillet, eller mangle en beskrivelse af metode og datagrundlag.
Retten kan efter § 204, stk. 1, pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere erklæringen. Det er forskelligt fra supplerende spørgsmål efter § 205, hvor parterne stiller nye spørgsmål. En mangel er noget, skønsmanden burde have leveret i første omgang. Gør det klart i henvendelsen, hvilken af de to situationer der er tale om. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden
Honoraret
Uenighed om honoraret er den mest almindelige klage. Den kommer typisk, når skønsmandens regning ligger væsentligt over overslaget.
Retten skal efter § 208, stk. 1, indhente parternes bemærkninger, før vederlaget fastsættes. Det er her, advokaten har mulighed for at gøre indsigelse. En god indsigelse bygger på konkrete forhold:
- Overslaget. Hvad blev der oplyst efter § 201, og hvad har ændret sig siden?
- Fristoverskridelse. Efter § 208, stk. 2, kan det indgå, om skønsmanden har overskredet fristen.
- Tidsforbruget. Er der brugt tid på emner uden for spørgsmålene, eller på arbejde, der burde være unødvendigt?
- Udvidelser. Har parterne selv udvidet opgaven med nye spørgsmål eller mere data?
Bed om en specificeret opgørelse fra skønsmanden. En IT-sagkyndig kan vurdere, om tidsforbruget står i et rimeligt forhold til opgaven, fx om en dataanalyse burde have taget timer eller dage.
Vær også opmærksom på, hvem der hæfter. Efter § 208, stk. 3, hæfter den part, der har begæret skønnet, og partens advokat for omkostningerne. Modparten hæfter for den del, der kan henføres til modpartens spørgsmål. Fordelingen er beskrevet i Bevisomkostninger: hvad koster syn og skøn, og hvem betaler?
Kære
Rettens afgørelse om vederlaget kan i visse tilfælde kæres. Afgørelser truffet under forberedelsen kan dog efter § 389 a kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Efter § 393, stk. 4, kan skønsmanden selv kære mundtligt til retsbogen. Fristerne for kære er korte, så en eventuel indsigelse bør være forberedt, når vederlaget fastsættes.
Når problemet ligger hos en part
Ikke alle problemer med et skøn skyldes skønsmanden. I IT-sager er det ofte en part, der ikke leverer data, ikke giver adgang til et system eller leverer data i et format, der ikke kan bruges. Den situation håndteres anderledes end en klage over skønsmanden. Det kan være relevant at bede retten om at give parten en frist eller at opfordre parten til at medvirke, så manglende medvirken kan indgå i bevisbedømmelsen. → Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data
Forebyg i stedet for at klage
Mange klager kan undgås ved at stille krav tidligt:
- Bed om et overslag, der er opdelt på spørgsmål.
- Aftal, at skønsmanden giver besked, hvis overslaget forventes overskredet.
- Sørg for, at data og adgange leveres hurtigt, så forsinkelser ikke ligger hos klienten.
- Hold en log over korrespondance og leverancer til skønsmanden.
Typiske fejl
- At klage over forsinkelse, der skyldes klientens egen sene levering.
- At blande klage over fremgangsmåden sammen med uenighed om konklusionerne.
- At gøre indsigelse mod honoraret uden en specificeret opgørelse.
- At vente med indsigelsen, til vederlaget er fastsat.
Tjekliste
- ☐ Årsagen til en forsinkelse er afklaret
- ☐ Klager over fremgangsmåden er konkrete og dokumenterede
- ☐ Mangler er adskilt fra supplerende spørgsmål
- ☐ En specificeret honoraropgørelse er indhentet
- ☐ Bemærkninger til vederlaget er afgivet rettidigt
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT
