Skønsforretningen er det møde, hvor skønsmanden undersøger genstanden for skønnet med parterne til stede. I en byggesag er det en tur rundt i huset. I en IT-sag er det typisk en gennemgang af et system, en demonstration af en funktion eller en sikring af en enhed. Mødet er kortere, end mange forventer, men det kan få stor betydning for erklæringen.
Hvordan skønsmanden får teknisk adgang til systemer og data, er beskrevet i Skønsmandens adgang til systemer og data. Her handler det om selve forretningen og parternes rolle.
Rammerne
Efter retsplejelovens § 203 giver skønsmanden i civile sager parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen. Klage over skønsmandens fremgangsmåde fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden, og retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen.
Vil skønnet medføre, at genstanden ødelægges eller ændres, skal en del af den så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen. Er det ikke muligt, bør der udpeges mindst to skønsmænd (§ 198, stk. 2). I IT-sager undgås ændringer normalt ved, at der arbejdes på en sikret kopi. Men nogle undersøgelser af systemer i drift kan påvirke data, og det bør afklares før forretningen.
Typiske former i IT-sager
- Demonstration. Klienten eller modparten viser, hvordan et system fungerer, eller hvordan en fejl opstår.
- Gennemgang af data. Skønsmanden ser logs, konfigurationer eller dokumenter i systemet.
- Sikring. Skønsmanden laver en kopi af en enhed eller et datasæt til senere undersøgelse.
- Afprøvning. Skønsmanden udfører bestemte handlinger og registrerer resultatet.
Ofte er det en kombination. Selve analysen sker typisk bagefter hos skønsmanden.
Aftal en dagsorden
En IT-skønsforretning bliver bedre, når alle ved, hvad der skal ske. Det kan være en fordel, at skønsmanden udsender en kort plan, eller at parterne foreslår en. Den kan indeholde:
- hvilke spørgsmål forretningen skal belyse,
- hvilke systemer eller enheder der skal undersøges,
- hvilke demonstrationer eller afprøvninger der skal ske,
- hvem der skal være til stede fra hver part,
- hvilken teknik der skal være klar, fx skærm, netværk eller adgang.
Planen hjælper især, når der skal undersøges flere systemer, eller når modparten skal demonstrere noget i sine egne systemer.
Forbered klienten
Klienten og klientens IT-medarbejdere skal vide, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem:
- Lad systemet være. Undgå opdateringer, oprydning og ændringer i opsætningen i perioden før forretningen, medmindre det er aftalt.
- Hav adgangen klar. Konti, rettigheder og eventuelt fjernadgang skal være på plads før mødet.
- Afklar, hvem der betjener systemet. Det bør være en person, der kender systemet og kan forklare, hvad der sker.
- Svar på det, der spørges om. Medarbejdere skal ikke argumentere for klientens sag over for skønsmanden.
- Indtast selv adgangskoder. Skønsmanden skal normalt ikke have klientens adgangskoder udleveret, medmindre det er nødvendigt og aftalt.
Klientens IT-medarbejdere kan senere blive vidner. Det, de siger og gør på forretningen, kan få betydning for deres forklaring. → Vidneforklaring fra IT-medarbejdere
Advokatens rolle
Advokaten er til stede for at sikre, at forretningen foregår korrekt, ikke for at procedere. Det indebærer:
- at følge med i, hvad skønsmanden undersøger, og om det svarer til spørgsmålene,
- at notere, hvad der bliver vist, og hvad der bliver sagt,
- at påpege, hvis modparten giver skønsmanden oplysninger, som ikke er fremlagt i sagen,
- at sikre, at materiale, der overleveres til skønsmanden, også gives til modparten.
Skønsmanden skal have samme oplysninger fra begge parter. Ensidige drøftelser med skønsmanden bør undgås, også før og efter mødet.
Notér undervejs
Skønsmanden laver typisk sine egne notater, men parterne bør også notere:
- tidspunkt og deltagere,
- hvilke systemer, enheder eller data der blev undersøgt,
- hvad der blev demonstreret, og hvad resultatet var,
- hvilke kopier der blev taget, og af hvad,
- hvad der blev sagt af betydning for sagen.
Notaterne er nyttige, når erklæringen kommer. Afviger erklæringen fra det, der skete på forretningen, er notaterne grundlaget for supplerende spørgsmål. → Supplerende skøn og overskøn i IT-sager
Når modparten demonstrerer
Foregår forretningen i modpartens systemer, er rollerne byttet om. Modparten betjener systemet, og klienten ser på. Her er det særlig vigtigt at følge med i, hvad der faktisk bliver vist. Er det produktionssystemet eller et testmiljø? Er data de oprindelige, eller er de genskabt? Er opsætningen den samme som i den periode, sagen drejer sig om? Spørgsmålene kan stilles høfligt via skønsmanden under forretningen og noteres, så de kan følges op i supplerende spørgsmål.
Fortrolige data
En IT-skønsforretning kan vise data, som modparten ikke bør se: forretningshemmeligheder, persondata om kunder eller korrespondance med advokaten. Aftal på forhånd, hvordan det håndteres. Det kan ske ved, at visse data kun gennemgås af skønsmanden, eller ved at skærmen ikke vises for alle. → Fortrolig korrespondance i digitalt materiale
Når noget går galt
Det sker, at et system ikke virker som ventet, at adgangen svigter, eller at en demonstration giver et uventet resultat. Notér, hvad der skete, og hvorfor. Er der behov for et nyt møde, er det bedre at aftale det end at improvisere.
Mener en part, at skønsmanden har brugt en forkert fremgangsmåde, er vejen en klage til retten (§ 203, stk. 2). Den bør fremsættes hurtigt og være konkret.
Efter forretningen
Når skønsmanden har forladt mødet, er der stadig ting at gøre. Saml parternes notater, mens de er friske. Kontrollér, at systemet kan bringes tilbage til normal drift, hvis noget blev ændret til forretningen. Og registrér, hvilke data skønsmanden fik med, så det senere kan sammenholdes med erklæringens beskrivelse af materialet.
Tjekliste til dagen før forretningen
En kort gennemgang dagen før kan forhindre, at forretningen må udsættes:
- Er tid, sted og deltagere bekræftet over for skønsmanden og modparten?
- Virker adgangen til de systemer, der skal vises, med de konti, der skal bruges?
- Er den person, der skal betjene systemet, orienteret om sin rolle?
- Ved klientens IT-medarbejdere, at systemet ikke må ændres frem til forretningen?
- Findes dokumentationen for tidligere sikringer, fx hashværdier og kæde af opbevaring?
- Er det aftalt, hvordan fortrolige data håndteres under gennemgangen?
- Er der aftalt, hvem fra advokatens side der noterer?
Spørg også, om forretningen kræver noget fysisk: en bestemt computer, en telefon, der skal være opladet, eller et lokale med netværk. Det lyder banalt, men en demonstration, der ikke kan gennemføres, fordi en enhed ikke kan tændes, giver et dårligt indtryk og kan betyde et nyt møde.
Gennemgå til sidst skønsspørgsmålene igen. De afgør, hvad der skal vises, og hvad der ligger uden for forretningen.
Typiske fejl
- At ændre i systemet i ugerne før forretningen.
- At lade en medarbejder betjene systemet, som ikke kender det.
- At lade medarbejdere argumentere over for skønsmanden.
- At undlade at notere, hvad der blev vist og sagt.
- At give skønsmanden materiale, som modparten ikke har fået.
Ved en skønsforretning i en IT-sag kan det være en fordel at have en IT-sagkyndig med som rådgiver, så tekniske detaljer kan noteres og forstås undervejs.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
