Fogedretlig bevissikring: IT‑sagkyndiges rolle

Ved krænkelse af immaterielle rettigheder, for eksempel ophavsret, varemærker, design og patenter, kan fogedretten gennemføre en bevissikring hos den, der formodes at krænke rettighederne. Bevissikringen kan ske uden forudgående varsel, og i dag ligger beviserne næsten altid på computere, servere og i cloud. Det stiller krav til forberedelsen.

Hvorfor IT-forberedelsen er afgørende

En fogedretlig bevissikring er en enkelt mulighed. Er den digitale del ikke forberedt, risikerer man at komme hjem med for lidt, for meget eller med materiale, der ikke kan bruges. Typiske problemer:

• Data ligger i cloud, som ikke kan nås fra stedet.
• Computere er krypterede, og der er ingen adgang til nøglerne.
• Datamængden er så stor, at den ikke kan sikres inden for den tid, der er til rådighed.
• Søgningen er ikke afgrænset, så der sikres store mængder irrelevante og fortrolige data.

Forberedelsen foregår ofte under tidspres og i fortrolighed, fordi modparten ikke må få kendskab til den. → Tidsfrister og hastesager

Forberedelse

1. Hvad skal findes? Beskriv de krænkende produkter, filer, kildekode, tegninger eller markedsføring så præcist som muligt.
2. Hvor kan det ligge? Computere, servere, NAS, cloud (Microsoft 365, Google, Dropbox), kildekodesystemer (fx Git), webshop og sociale medier.
3. Hvordan afgrænses det? Søgeord, filnavne, filtyper, hashværdier af kendte filer, perioder og personer.
4. Hvordan sikres det? Forensiske kopier, målrettede kopier eller eksport fra cloud, afhængigt af datamængde og tid.
5. Udstyr og kapacitet: skrivebeskyttere, lagerplads og værktøjer til mobiltelefoner og cloud.

Hvad advokaten bør give den IT-sagkyndige

• Begæringen og, når den foreligger, rettens kendelse, så den IT-sagkyndige kender rammerne.
• Eksempler på klientens originale materiale: filer, tegninger, kildekode eller produktbilleder. Kendte filer kan bruges til at beregne hashværdier og søge efter præcise kopier.
• Det, der vides om modparten: antal medarbejdere, adresser, hjemmeside, og hvilke systemer der fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger.
• Navne på de personer, der formodes at være involveret.

Jo mere konkret materialet er, jo mere målrettet kan sikringen planlægges. Afklar også praktiske forhold i god tid: hvor mange lokationer forretningen omfatter, om der er brug for flere IT-sagkyndige samtidig, og hvordan det sikrede materiale opbevares og transporteres bagefter.

Fuld kopi eller målrettet sikring

Et centralt valg er, hvor meget der sikres. Valget træffes inden for kendelsen og afhænger af sagen.

• Hvad sikres · Fuld forensisk kopi: Hele lagermediet, også slettede data · Målrettet sikring: Udvalgte mapper, filer eller søgeresultater
• Tidsforbrug på stedet · Fuld forensisk kopi: Kan være langt ved store diske · Målrettet sikring: Kortere
• Risiko for at overse noget · Fuld forensisk kopi: Lav · Målrettet sikring: Højere
• Mængde af irrelevante og fortrolige data · Fuld forensisk kopi: Stor · Målrettet sikring: Mindre
• Mulighed for senere analyse · Fuld forensisk kopi: Bred · Målrettet sikring: Begrænset til det sikrede

Et eksempel: Forestil dig en bevissikring hos en mindre virksomhed, hvor kildekode formodes kopieret. En fuld kopi af en udviklers bærbare kan være relevant, mens det for virksomhedens fælles filserver kan være mere realistisk at sikre bestemte mapper og versionshistorikken i kildekodesystemet. → Kildekode som bevis

Kryptering, adgangskoder og telefoner

Mange computere er i dag krypteret som standard. Tages en kopi af en slukket, krypteret disk uden nøgle, kan den være ubrugelig. Det skal derfor planlægges, om enheder sikres, mens de er tændte og låst op, og hvordan adgang til nøgler eller adgangskoder håndteres inden for kendelsen. → BitLocker og FileVault ved bevissikring

Mobiltelefoner kræver særligt udstyr og adgang til den oplåste telefon. Hvorvidt telefoner er omfattet, er et spørgsmål for kendelsen.

Under bevissikringen

• Den IT-sagkyndige arbejder under fogedens ledelse og inden for rettens kendelse.
• Hver sikring dokumenteres med tidspunkt, enhed, metode og hashværdier. → Kæde af ansvar
• Fortrolige data og data uden for kendelsen skal holdes ude. Søgninger afgrænses, og der laves logs over, hvad der er søgt efter.
• Cloud-data kræver adgang via modpartens konti. Det skal planlægges, hvordan adgangen opnås og dokumenteres.

Det er en fordel, hvis der på stedet er en klar rollefordeling: Fogeden leder forretningen, advokaten varetager det juridiske, og den IT-sagkyndige står for den tekniske sikring og dokumentationen af den. Spørgsmål om, hvorvidt noget er omfattet af kendelsen, afgøres ikke af den IT-sagkyndige.

Praktisk rækkefølge på stedet

Rækkefølgen på stedet har betydning, fordi nogle data forsvinder, så snart nogen rører ved udstyret. En typisk plan ser sådan ud:

1. Overblik før handling. Den IT-sagkyndige noterer, hvilke enheder der er tændt, hvem der er logget ind, og hvilke netværk og servere der er i brug. Skærmbilleder og fotos af opstillingen kan dokumentere udgangspunktet.
2. Flygtige data først. Tændte og oplåste computere og telefoner prioriteres, fordi en genstart eller en låst skærm kan betyde, at krypterede data bliver utilgængelige.
3. Cloud og konti. Mens der er adgang via modpartens indloggede sessioner eller oplyste adgangsoplysninger, sikres data fra cloud inden for kendelsens rammer. Adgangsændringer fra modpartens side kan ellers lukke adgangen hurtigt.
4. Servere og fælles drev. Målrettede kopier eller eksport afhængigt af størrelse.
5. Slukkede enheder og lagermedier. USB-drev, eksterne diske og ældre computere, der ikke ændrer sig undervejs.
6. Afsluttende kontrol. Hashværdier kontrolleres, og der laves en samlet oversigt over det sikrede, før forretningen afsluttes.

Planen er et udgangspunkt. Forholdene på stedet er sjældent, som man forventede, og det er en fordel, at advokat og IT-sagkyndig på forhånd har aftalt, hvordan der prioriteres, hvis tiden bliver knap. → Tjekliste dagen før fogedforretningen

Efter bevissikringen

Det sikrede materiale gennemgås, og der udarbejdes en rapport om, hvad der er fundet. Forretningshemmeligheder og andet fortroligt materiale kan kræve særlig håndtering, før rekvirenten får indsigt.

Rapporten bør skelne mellem, hvad der er sikret, hvad der er fundet, og hvad fundene kan og ikke kan vise. At en fil med samme indhold findes hos modparten, viser ikke i sig selv, hvordan den er kommet dertil. Tidsstempler, filstier og versionshistorik kan ofte belyse forløbet nærmere. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport

Typiske fejl

• Den IT-sagkyndige inddrages først dagen før, så der ikke er tid til at skaffe udstyr og kapacitet.
• Cloud-tjenester er ikke tænkt ind, selvom modpartens filer oplagt ligger der.
• Afgrænsningen er for bred, så sikringen tager længere tid end forretningen tillader.
• Der mangler kendte referencefiler at søge efter.
• Dokumentationen af, hvad der er sikret og hvordan, er ufuldstændig.

Krav til den IT-sagkyndige

• Erfaring med forensiske kopier af computere, servere og telefoner
• Erfaring med sikring fra cloud
• Evne til at arbejde hurtigt og afgrænset på stedet
• Uvildighed og grundig dokumentation
• Forståelse for de juridiske rammer

Tjekliste til advokaten

• ☐ Beskrivelse af det krænkende materiale, med eksempler
• ☐ Oversigt over sandsynlige datakilder hos modparten
• ☐ Forslag til afgrænsning: søgeord, filtyper, perioder, personer
• ☐ Aftale med IT-sagkyndig om udstyr og kapacitet
• ☐ Plan for cloud-adgang
• ☐ Plan for håndtering af fortrolige data

Læs også om de sagstyper, hvor fogedretlig bevissikring typisk er aktuel:

→ Ophavsret til software og kildekode → Varemærker og design ved onlinesalg

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT