Fri bevisbedømmelse og digitale beviser

I danske civile sager er der ingen fast rangorden mellem beviser. En mail er ikke automatisk stærkere end en vidneforklaring, og en logfil er ikke automatisk stærkere end et skærmbillede. Retten vurderer frit, hvad der skal lægges til grund. Det betyder, at vægten af et digitalt bevis afhænger af, hvordan det er sikret, hvor det kommer fra, og hvordan det passer sammen med resten af sagen. Mange af de forhold kan påvirkes af parten og advokaten, længe før sagen kommer for retten.

Udgangspunktet

Efter retsplejeloven § 344, stk. 1, afgør retten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund. Reglen skelner ikke mellem digitale og andre beviser.

Hvem der skal bevise hvad, er et andet spørgsmål. Det er behandlet i Bevisbyrden og de digitale beviser. Her handler det om, hvad der giver et digitalt bevis vægt, når det først er ført.

Fem forhold, der påvirker vægten

Fra IT-siden er der nogle forhold, der går igen, uanset om beviset er en mail, en chat eller en logfil. De er ikke juridiske kriterier, men de tekniske spørgsmål, som modparten og en eventuel skønsmand vil stille.

1. Hvor tæt er beviset på kilden?

Et bevis, der er hentet direkte fra systemet med metadata, står stærkere end en kopi af en kopi. En mail fremlagt i sit oprindelige format med header kan efterprøves. En udskrift af samme mail kan ikke. → Fremlæggelse af digitale beviser: formater og bilag

2. Er sikringen dokumenteret?

Kan det vises, hvem der har sikret dataene, hvornår og hvordan, og at de ikke er ændret siden? Hashværdier og en beskrivelse af fremgangsmåden gør det muligt at afvise en påstand om ændring. Mangler dokumentationen, kan modparten rejse tvivl, selv om dataene er ægte. → Klienten har selv sikret beviserne

3. Hvem kontrollerer kilden?

Data fra en uafhængig tredjemand, fx en mailudbyder eller en bank, er sværere at anfægte end data fra et system, som den ene part selv administrerer. Det betyder ikke, at partens egne data er værdiløse, men at spørgsmålet om adgang til at ændre dem bliver relevant.

4. Bekræfter flere kilder hinanden?

Et enkelt digitalt spor kan ofte forklares på flere måder. Når flere uafhængige kilder peger samme vej, bliver alternative forklaringer sværere at fastholde. Et login i en log, en mail sendt fra samme konto og en fil åbnet på samme tidspunkt er tre spor, der støtter hinanden. → Tidslinjer som bevis

5. Går påstanden længere end dataene?

Den hyppigste svaghed er ikke dataene, men det, de bruges til. En log viser, at en konto blev brugt, ikke hvem der sad ved tastaturet. Et skærmbillede viser, hvad der stod på en skærm, ikke at beskeden blev sendt. Jo tættere påstanden ligger på det, dataene faktisk registrerer, jo sværere er den at angribe.

Typiske bevistyper set fra IT-siden

Mail · Hvad styrker den: Originalformat med header, kan sammenholdes med modtagerens kopi · Hvad svækker den: Kun udskrift eller PDF, videresendt version
Chat og sms · Hvad styrker den: Sikret fra enheden eller som eksport med metadata · Hvad svækker den: Udvalgte skærmbilleder, manglende sammenhæng
Logdata · Hvad styrker den: Rå udtræk med tidszone, kendt opbevaringsperiode · Hvad svækker den: Bearbejdet regneark, ukendt filtrering
Skærmbillede · Hvad styrker den: Understøttet af andre kilder, dokumenteret tidspunkt · Hvad svækker den: Står alene, kan ikke føres tilbage til kilde
Dokument med metadata · Hvad styrker den: Metadata er sikret med filen · Hvad svækker den: Fil kopieret eller konverteret, så metadata er ændret

Tabellen er en tommelfingerregel, ikke en vurdering af konkrete beviser. Et skærmbillede kan i en given sag være det bedste bevis, der findes. → Modparten fremlægger skærmbilleder

Når modparten ikke medvirker

Bevisbedømmelsen påvirkes også af, hvordan parterne opfører sig under sagen. Efter § 344, stk. 2, kan retten tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en part fx ikke efterkommer modpartens opfordringer eller giver uklare eller ufuldstændige oplysninger. For digitale beviser er det relevant, når den ene part sidder på data, som kunne have afklaret et spørgsmål. Det forudsætter, at opfordringen har været præcis, og at det er sandsynligt, at dataene fandtes.

Fra IT-siden handler det om at dokumentere, at de efterspurgte data typisk findes i den type system, modparten bruger, og hvor længe de normalt gemmes. → Når data er slettet: bevisforspildelse

Sagkyndige vurderinger i bevisbedømmelsen

En skønserklæring eller en partsindhentet erklæring indgår også i den frie bevisbedømmelse. Retten er ikke bundet af en sagkyndigs konklusion, men det kræver normalt et konkret grundlag at se bort fra en teknisk vurdering. Derfor er det vigtigt, at erklæringen tydeligt skiller fund fra vurderinger og angiver, hvor sikker hver konklusion er.

Hvad advokaten kan gøre tidligt

Mange af de forhold, der afgør vægten, ligger fast, før stævningen skrives:

Sikr data i originalformat og med dokumentation, før de bearbejdes.
Notér, hvem der har haft adgang til dataene, og hvem der har trukket dem ud.
Søg efter uafhængige kilder, der kan bekræfte de vigtigste spor.
Formulér påstande, så de ikke går længere end dataene.
Overvej alternative forklaringer, før modparten fremfører dem.

Hvad en IT-sagkyndig kan sige om vægten, og hvad ikke

Det er retten, der vurderer beviserne. En IT-sagkyndig kan ikke udtale sig om, hvilken vægt et bevis bør have, men kan belyse de tekniske forhold, som vægten afhænger af. I praksis kan en sagkyndig typisk:

beskrive, hvordan et bevis er sikret, og om sikringen kan efterprøves,
vurdere, om metadata er bevaret eller ændret ved kopiering eller konvertering,
forklare, hvad et system normalt registrerer, og hvor længe data gemmes,
sammenholde flere kilder og pege på, hvor de stemmer overens eller afviger,
angive, hvilke alternative tekniske forklaringer der findes på et spor.

En sagkyndig kan derimod ikke afgøre, hvem der sad ved en enhed, hvad en person havde til hensigt, eller om en forklaring er troværdig. Det er spørgsmål, som retten vurderer på grundlag af alle sagens beviser.

For advokaten er skellet nyttigt i to retninger. Det viser, hvad en erklæring realistisk kan bidrage med, og det giver grundlag for at påpege, hvis modpartens sagkyndige går ud over det tekniske og udtaler sig om forhold, der hører under rettens vurdering. → Modpartens IT-sagkyndige