Processkrifter med tekniske argumenter

En sagkyndig rapport er skrevet til at beskrive fund. Et processkrift er skrevet til at overbevise. Afstanden mellem de to er større, end den ser ud. Rapportens forbehold forsvinder let, når et fund skal blive til et anbringende, og et teknisk udtryk kan få en anden betydning, når det står i en juridisk sætning. Denne artikel handler om oversættelsen: hvordan advokaten bruger tekniske fund i replik, duplik og sammenfattende processkrifter uden at love mere, end dataene kan holde.

Stævningen og svarskriftet har deres egne artikler. → Stævningen: digitale beviser og bevistemaer

Rammerne for processkrifterne

Under forberedelsen kan retten efter retsplejelovens § 355, stk. 2, bestemme, at en part skal indlevere et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål inden en frist. Efter § 357 kan retten bestemme, at parterne skal indlevere et endeligt påstandsdokument, eller opfordre dem til et sammenfattende processkrift. Nye anbringender og beviser efter forberedelsen kræver efter § 358, at retten og modparten får meddelelse, og at retten tager stilling.

For tekniske argumenter betyder det, at de skal være på plads i tide. Et teknisk anbringende, der først dukker op efter en skønserklæring eller sent i forberedelsen, kan blive mødt med en indsigelse. → Præklusion: digitale beviser fremlagt sent

Fund, vurdering og anbringende

Det hjælper at skille tre niveauer ad, før der skrives:

Fundet. Det, der konkret står i dataene. For eksempel at en loglinje viser et login på en bestemt konto fra en bestemt IP-adresse på et bestemt tidspunkt.
Vurderingen. Den sagkyndiges fortolkning. For eksempel at loginet efter alt at dømme kom fra virksomhedens eget netværk.
Anbringendet. Den juridiske konsekvens, parten gør gældende. For eksempel at medarbejderen havde adgang til materialet, mens ansættelsen stadig løb.

Den hyppigste fejl er at springe fra fund til anbringende og lade vurderingen forsvinde undervejs. Så står anbringendet, som om dataene selv siger det. Modparten behøver da kun at påvise, at vurderingen er usikker, for at hele argumentet virker svagt. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport

Bevar sikkerhedsgraden

En sagkyndig skriver typisk med graduerede udtryk: “kan ikke udelukkes”, “taler for”, “med høj sandsynlighed”. De udtryk er ikke pynt. De er den sagkyndiges egentlige konklusion.

Filen blev efter alt at dømme kopieret til et USB-drev · Svag gengivelse: Medarbejderen kopierede filen · Bedre gengivelse: Undersøgelsen viser, at filen efter alt at dømme blev kopieret til et USB-drev, der var tilsluttet medarbejderens computer
Det kan ikke udelukkes, at tidsstemplet er ændret · Svag gengivelse: Tidsstemplet er manipuleret · Bedre gengivelse: Den sagkyndige kan ikke udelukke, at tidsstemplet er ændret, og bilaget kan derfor ikke alene bære datoen
Ingen spor af sletning i den undersøgte periode · Svag gengivelse: Der er ikke slettet noget · Bedre gengivelse: Undersøgelsen har ikke fundet spor af sletning i perioden fra … til …

Den bedre gengivelse er længere, men den holder. Den viser også retten, at parten har forstået forskellen på det sikre og det sandsynlige. → Fri bevisbedømmelse og digitale beviser

Henvis præcist

Et teknisk argument bør kunne føres tilbage til et bestemt sted i materialet. Det gælder både partens egne bilag og en skønserklæring.

Henvis til bilagsnummer og side, og helst til den konkrete linje, række eller tidsstempel.
Angiv tidszonen, når et tidspunkt nævnes. Står der kun “kl. 14.12”, kan modparten med rette spørge, om det er dansk tid eller UTC.
Brug de samme betegnelser for konti, enheder og systemer som i bilagene og i erklæringen. Skifter processkriftet mellem “den bærbare”, “arbejdscomputeren” og “PC-01”, opstår der let tvivl om, hvad der menes.
Når et skønssvar citeres, så gengiv spørgsmålet og svaret samlet. Et svar uden spørgsmål kan læses bredere, end det var ment.

Forklar teknikken én gang

Retten skal kunne følge argumentet uden at kende teknikken på forhånd. Det løses bedst med en kort forklaring det sted, hvor begrebet bruges første gang, og derefter konsekvent brug af samme ord.

En god forklaring er en eller to sætninger, der beskriver funktionen, ikke teknikken bag. For eksempel: “En hashværdi er et digitalt fingeraftryk af en fil. Ændres filen, ændres fingeraftrykket.” Mere er sjældent nødvendigt i processkriftet. Detaljerne hører til i erklæringen eller i afhjemlingen.

Undgå at bruge tekniske udtryk som argument i sig selv. At noget er sket “på metadataniveau” eller “i registreringsdatabasen” siger ikke retten, hvorfor det er vigtigt.

Mød modpartens tekniske argumenter

Når modparten fremfører et teknisk argument, er det fristende at svare med et modargument af samme type. Ofte er det mere effektivt at stille spørgsmål ved grundlaget:

Hvilket bilag bygger argumentet på, og hvordan er det fremstillet?
Er der tale om et fund, eller er det partens egen fortolkning?
Er alternative forklaringer overvejet?
Er argumentet fremsat af en sagkyndig, eller af parten selv?

Et processkrift kan også pege på, hvad der mangler. Hvis modparten bygger på et udtræk, men ikke har fremlagt den rå kilde, kan det beskrives konkret, og der kan fremsættes en opfordring. → Svarskriftet: når sagen bygger på modpartens data

Når skønserklæringen er kommet

Efter en skønserklæring skal processkrifterne ofte justeres. Det gælder også, når erklæringen kun delvis støtter klienten.

Gennemgå hvert anbringende og notér, hvilke skønssvar der støtter, svækker eller er neutrale.
Ret formuleringer, der går længere end skønsmandens svar.
Overvej, om uklare svar bør afklares med supplerende spørgsmål, før det sammenfattende processkrift skrives.
Hvis et anbringende ikke længere har teknisk dækning, kan det være bedre at frafalde det end at lade det stå og trække troværdighed fra resten.

Typiske fejl

At gøre en sagkyndig vurdering til et sikkert faktum.
At bruge tekniske ord uden forklaring eller med skiftende betydning.
At henvise til “loggen” eller “rapporten” uden bilag og side.
At nævne tidspunkter uden tidszone.
At fremsætte tekniske anbringender, som ingen sagkyndig står bag.
At svare på et teknisk argument med et andet i stedet for at undersøge grundlaget.