En besked viser, hvilket nummer, hvilken konto eller hvilken enhed den kom fra. Den viser ikke, hvem der skrev den. I de fleste sager er forskellen ligegyldig, fordi ingen bestrider afsenderen. Men i nogle tvister bliver den afgørende: “Det var min søn, der havde telefonen.” “Min tidligere kæreste kendte min kode.” “Alle på kontoret brugte samme computer.”
Indsigelsen er forskellig fra påstanden om, at en konto er hacket. Her er udgangspunktet, at nogen med lovlig adgang til enheden eller kontoen har skrevet beskeden. Spørgsmålet er hvem.
Konto, enhed og person
Det hjælper at skille tre led ad:
- Kontoen: telefonnummeret, Messenger-profilen, mailadressen.
- Enheden: den telefon, tablet eller computer, beskeden blev sendt fra.
- Personen: den, der sad med enheden.
Data kan ofte forbinde beskeden med en konto og nogle gange med en enhed. Forbindelsen til en person er altid en slutning, der bygger på flere spor. Den slutning er rettens. → Bevisbyrden og de digitale beviser
Hvor deling typisk opstår
- Én telefon, flere brugere. En familietelefon, en telefon lånt ud for en aften, en telefon uden kode.
- Én konto, flere enheder. iMessage på både telefon og iPad. WhatsApp forbundet til en computer. Messenger åben i en browser på en fælles computer.
- Delte adgangskoder. Partnere, der kender hinandens koder. Kolleger, der deler login til et system eller en fælles postkasse.
- Fælles postkasser og profiler. En virksomheds Facebook-side, en info@-adresse eller en fælles kundeservice-chat.
Deling er almindelig og ikke i sig selv mistænkelig. Første skridt er at kortlægge, hvilke af disse muligheder der faktisk var til stede på tidspunktet. Det er ikke nok, at en anden teoretisk kunne have haft adgang. Spørg, hvem der faktisk var til stede, og hvor enheden befandt sig.
Spor, der kan pege på en enhed
Afhængigt af tjenesten kan der findes oplysninger om, hvilken enhed en besked blev sendt fra:
- Listen over forbundne enheder i appen eller kontoen, ofte med tidspunkt for seneste aktivitet.
- Loginhistorik hos tjenesten med tidspunkter og IP-adresser. → Sådan læser du en logfil
- Selve enhedens data, hvis den kan undersøges: hvornår beskeden blev oprettet, og hvad enheden ellers blev brugt til.
Viser data, at beskeden kom fra en computer, som kun én person brugte, er det et stærkere spor end et telefonnummer. Viser data, at kontoen var aktiv på tre enheder, åbner det for flere forklaringer.
Spor, der kan pege på en person
Når enheden er fastlagt, kan andre spor pege på, hvem der brugte den:
- Samtidig aktivitet. Brugte samme person enheden til andre ting lige før og efter, fx sendte mails, loggede på arbejdsportalen eller tog fotos?
- Placering. Var personen et andet sted på tidspunktet ifølge andre kilder, fx kalender, betalinger eller adgangskort?
- Sprog og indhold. Henviser beskeden til forhold, kun én person kendte? Svarer sprogbrugen til personens øvrige beskeder?
- Efterfølgende adfærd. Reagerede personen på svaret, som om hen kendte til beskeden?
Sprogbrug er et svagt spor alene og bør behandles forsigtigt. Mange skriver ens, og stil kan efterlignes. Samtidig aktivitet og placering er ofte mere håndfaste. Styrken ligger i, at flere uafhængige spor peger samme vej. → Tidslinjer som bevis
Når modparten fremsætter indsigelsen
Bestrider modparten at have skrevet en besked, kan advokaten bede om konkrete oplysninger:
- Hvem havde adgang til enheden eller kontoen på tidspunktet?
- Var enheden beskyttet med kode, og hvem kendte den?
- Hvilke andre enheder var forbundet til kontoen?
- Har modparten reageret på beskeden eller svaret på den senere?
- Hvornår blev indsigelsen fremsat første gang?
Svarene kan i sig selv være oplysende. Retsplejelovens § 344, stk. 2, giver retten mulighed for at tillægge uklare eller ufuldstændige erklæringer om sagens faktiske omstændigheder virkning til fordel for modparten (retsinformation.dk). En indsigelse, der først kommer, når beskeden bliver ubelejlig, og som ikke underbygges, er en del af det samlede billede. Vurderingen er rettens.
Når klienten fremsætter indsigelsen
Er det klienten, der ikke har skrevet beskeden, skal indsigelsen underbygges, før den fremsættes. Afklar med klienten, hvem der havde adgang, og sikr de data, der kan støtte forklaringen: forbundne enheder, loginhistorik og eventuelle beskeder fra den person, der skrev. Sikr dem, før kontoen ryddes op, eller enheder fjernes. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
En vag indsigelse kan svække klientens troværdighed. Hvis klienten ikke ved, hvem der skrev, er det bedre at sige det og vise, hvem der havde adgang, end at pege på en bestemt person uden grundlag.
Virksomheder og fælles konti
Bruger en virksomhed fælles konti eller fælles postkasser, bør det afklares, om systemet registrerer, hvilken medarbejder der sendte en besked. Mange kundeservicesystemer gør. En fælles Facebook-side kan have en aktivitetslog med navne på administratorer. Sikr den, før medarbejdere fjernes som administratorer.
Spørgsmål til modpartens sagkyndige
Fremlægger modparten en erklæring om, hvem der skrev en besked, er det værd at efterprøve, hvor langt den rækker. Relevante spørgsmål kan være:
- Hvilke data har den sagkyndige haft adgang til: hele enheden, en backup, eller kun en eksport fra tjenesten?
- Er det undersøgt, hvilke andre enheder der var forbundet til kontoen på tidspunktet?
- Bygger konklusionen om personen på tekniske spor, eller på oplysninger fra parten?
- Er sprogbrug brugt som spor, og i givet fald med hvilken metode og hvilket sammenligningsgrundlag?
- Hvilke alternative forklaringer er overvejet, og hvorfor er de afvist?
Svarene viser, om erklæringen skelner mellem det, data viser, og det, der er en slutning. En erklæring, der går direkte fra konto til person uden at nævne enheder og adgang, har ofte et svagt punkt netop dér. → Skabelon: spørgsmål til modpartens IT-sagkyndige
Gode og dårlige formuleringer
- “Sagsøgte skrev beskeden.” · “Beskeden er sendt fra sagsøgtes nummer. Sagsøgte har ikke oplyst, at andre havde adgang til telefonen.”
- “Beskeden kom fra sagsøgtes computer.” · “Ifølge kontoens enhedsliste var der på tidspunktet tre forbundne enheder. Beskeden er sendt fra den, der er registreret som computer.”
- “Det kan have været hvem som helst.” · “Telefonen var uden kode og lå i husstandens fælles stue, hvor fire personer boede.”
Den præcise formulering viser retten, hvor langt data rækker, og hvor slutningen begynder.
Rækkefølgen i praksis
- Sikr beskeden og samtalen hos den part, der har adgang.
- Kortlæg konto, enheder og mulige brugere på tidspunktet.
- Sikr enhedsliste og loginhistorik, før de ændrer sig.
- Find samtidig aktivitet og placering fra andre kilder.
- Vurder, om en teknisk undersøgelse af enheden er nødvendig.
Typiske fejl
- At behandle nummeret eller profilen som personen.
- At acceptere en indsigelse om delt adgang uden at spørge, hvem og hvornår.
- At overse forbundne enheder som computere og tablets.
- At bygge identifikationen på sprogbrug alene.
- At lade klienten pege på en anden person uden spor, der understøtter det.
Tjekliste
- ☐ Konto, enhed og person er skilt ad
- ☐ Mulige delte enheder og adgange er kortlagt for tidspunktet
- ☐ Forbundne enheder og loginhistorik er sikret
- ☐ Samtidig aktivitet og placering er undersøgt
- ☐ Indsigelsens tidspunkt er noteret
En IT-sagkyndig er relevant, når det skal fastslås, hvilken enhed en besked kom fra, eller når flere kilder skal sammenstilles for at belyse, hvem der brugte enheden.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
