Voldgift: skønsmand udpeget af voldgiftsretten

I en voldgiftssag med tekniske spørgsmål er der to hovedmodeller. Enten fører hver part sin egen sagkyndige, eller også udpeger voldgiftsretten en sagkyndig, der arbejder for voldgiftsretten. Den første model er den mest almindelige i mange voldgiftssager og er omtalt i Digitale beviser i voldgiftssager. Denne artikel handler om den anden: den sagkyndige, som voldgiftsretten selv udpeger, og som i praksis ofte kaldes voldgiftsrettens skønsmand.

Rammen i voldgiftsloven

Efter voldgiftslovens § 26, stk. 1, kan voldgiftsretten udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsretten om bestemte spørgsmål, som voldgiftsretten skal afgøre. Voldgiftsretten kan pålægge en part at give den sagkyndige alle relevante oplysninger og adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser.

Efter stk. 2 skal den sagkyndige deltage i en mundtlig forhandling efter at have afgivet sin erklæring, hvis en part anmoder om det, eller hvis voldgiftsretten finder det nødvendigt. Her har parterne lejlighed til at stille spørgsmål til den sagkyndige og til at føre egne sagkyndige vidner om de samme spørgsmål.

Reglerne i lovens kapitel 3-7 gælder efter § 2, stk. 1, kun, hvis andet ikke er aftalt. Parternes voldgiftsaftale eller institutionsregler kan derfor indeholde andre regler om sagkyndige. Efter § 18 skal parterne under alle omstændigheder behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag.

Forskellen fra et skøn ved domstolene

Ved domstolene følger syn og skøn faste regler i retsplejeloven om begæring, spørgsmål, udpegning, frister og supplerende spørgsmål. Ved voldgift er rammen langt mere åben. Det giver frihed, men også flere ting, som advokaten selv skal sørge for bliver aftalt:

Hvem formulerer spørgsmålene? Voldgiftsretten, parterne i fællesskab eller hver part for sig.
Hvordan får den sagkyndige data? Direkte fra parterne, gennem voldgiftsretten eller via et fælles datasæt.
Må parterne tale med den sagkyndige? Og i givet fald kun samlet eller også hver for sig.
Hvad sker der med udkastet? Får parterne et udkast til kommentarer, før erklæringen er endelig?

Er intet aftalt, kan voldgiftsretten efter § 19, stk. 2, behandle sagen, som den finder hensigtsmæssigt. Det er bedre at få spørgsmålene afklaret i en procesordre end at diskutere dem midt i sagen. Udmeldelse af en skønsmand ved domstolene er beskrevet i Sådan findes og udmeldes en IT-skønsmand, og mange af de samme overvejelser om fagområde og kapacitet gælder her.

Mandatet er alt

Den sagkyndiges mandat afgør, hvad erklæringen kommer til at handle om. I IT-sager er det let at formulere et mandat, der enten er for bredt (“vurder systemets kvalitet”) eller for snævert til at besvare det, sagen faktisk drejer sig om.

Et godt mandat:

beskriver de konkrete tekniske spørgsmål, voldgiftsretten skal afgøre,
angiver, hvilke data og systemer den sagkyndige skal se på, og for hvilken periode,
siger, hvad den sagkyndige ikke skal tage stilling til, fx kontraktfortolkning,
fastsætter frister og eventuelt et loft over tidsforbruget.

Gode og dårlige spørgsmål til en IT-sagkyndig er gennemgået i Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål. Principperne gælder også for et mandat i voldgift.

Adgang til data

§ 26, stk. 1, giver voldgiftsretten mulighed for at pålægge en part at give den sagkyndige adgang. I IT-sager kan det være adgang til kildekode, et testmiljø, logs eller en database. Praktiske spørgsmål bør aftales:

Format og udtræk. Får den sagkyndige en kopi, eller skal der arbejdes i partens system?
Fortrolighed. Forretningshemmeligheder kan kræve særlige vilkår, fx at kun den sagkyndige ser bestemte data.
Dokumentation. Hvilke data den sagkyndige har fået, bør kunne identificeres, fx med hashværdier, så begge parter ved, hvad erklæringen bygger på.

Voldgiftsretten har ikke de samme tvangsmidler som en domstol. Hvis en part ikke medvirker, kan voldgiftsretten efter § 25, stk. 3, fortsætte og afsige kendelse på det foreliggende grundlag, hvis en part uden rimelig grund undlader at fremlægge bevisdokumenter. Domstolenes bistand er beskrevet i Domstolenes hjælp til bevisoptagelse i voldgift.

Partssagkyndige ved siden af

Selv om voldgiftsretten udpeger en sagkyndig, kan parterne efter § 26, stk. 2, føre egne sagkyndige vidner. Det betyder, at advokaten fortsat kan have brug for en IT-sagkyndig på sin side, typisk til at:

foreslå spørgsmål til mandatet,
gennemgå den udpegede sagkyndiges erklæring kritisk,
forberede spørgsmål til den mundtlige forhandling,
forklare som sagkyndigt vidne, hvis erklæringen anfægtes.

Partens egen sagkyndige kan også hjælpe med at klargøre data til den udpegede sagkyndige, så udtræk og formater er i orden fra starten. Rollerne skal holdes adskilt. Partens sagkyndige må ikke påvirke den udpegede sagkyndige uden om de aftalte kanaler.

Uvildighed

Voldgiftsloven har udtrykkelige regler om voldgiftsdommernes upartiskhed i § 12. Spørgsmålet om den udpegede sagkyndiges uvildighed bør også afklares, enten i institutionsreglerne eller i procesordren. I IT-sager er det almindeligt, at en sagkyndig har relationer til leverandører eller systemer, som indgår i sagen. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

Erklæringens form

Voldgiftsloven siger ikke meget om, hvordan erklæringen skal se ud. Det kan derfor være en fordel at aftale en struktur på forhånd. En brugbar IT-erklæring indeholder typisk:

en gengivelse af hvert spørgsmål efterfulgt af svaret,
en beskrivelse af datagrundlaget med identifikation af de data, der er undersøgt,
en beskrivelse af metode og værktøjer, så resultatet kan efterprøves,
en klar adskillelse mellem det, der er konstateret, og det, der er vurderet,
de forbehold, den sagkyndige tager.

Den sidste adskillelse er særligt vigtig i IT-sager. Et fund i en log er en konstatering. En slutning om, hvem der stod bag, er en vurdering. Begge dele kan være relevante, men voldgiftsretten skal kunne se forskellen. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport

Omkostninger

Udgiften til voldgiftsrettens sagkyndige indgår typisk i voldgiftens omkostninger og fordeles efter aftalen eller voldgiftsrettens afgørelse. Bed om et overslag, før udpegningen, og vær opmærksom på, at brede mandater og store datamængder hurtigt øger udgiften.

Typiske fejl

At overlade mandatet helt til voldgiftsretten uden at foreslå konkrete spørgsmål.
At glemme at aftale, om parterne får et udkast til kommentarer.
At give den sagkyndige data uden at dokumentere præcist hvilke.
At undlade at have egen sagkyndig, fordi voldgiftsretten har udpeget en.