Dokumentation ved begæring om bevissikring

En begæring om fogedretlig bevissikring bliver ofte behandlet hurtigt og uden at modparten er hørt først. Fogedretten har derfor kun det, der står i begæringen og dens bilag. Er dokumentationen tynd eller uklar, kan begæringen blive afslået eller indskrænket. Er den præcis, bliver det lettere for retten at se, hvad der skal sikres, og hvorfor. Denne artikel handler om dokumentationen bag begæringen. Selve forretningen og den IT-sagkyndiges rolle på dagen er beskrevet i Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle.

Hvad loven kræver

Efter retsplejelovens § 653, stk. 1, kan fogedretten træffe bestemmelse om undersøgelse hos en anden, hvis det sandsynliggøres, at den pågældende har begået eller vil begå en krænkelse, og der er grund til at antage, at bevis for krænkelsen og dens omfang kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt. Bestemmelsen gælder de krænkelser og overtrædelser, der er opregnet i stk. 2, blandt andet af ophavsret, varemærker, design og patenter.

Efter § 653 a, stk. 1, skal anmodningen være skriftlig og indeholde de oplysninger, rekvirenten påberåber sig, og de oplysninger, der i øvrigt er nødvendige for sagens behandling. Efter § 653, stk. 4, afslår fogedretten helt eller delvis, hvis undersøgelsen vil påføre modparten skade eller ulempe, som står i misforhold til rekvirentens interesse, blandt andet under hensyn til privatlivets fred og erhvervshemmeligheder.

Det giver tre spørgsmål, som dokumentationen skal svare på:

1. Hvad taler for, at der foreligger en krænkelse?
2. Hvorfor er der grund til at tro, at beviset findes netop hos modparten og i de angivne lokaler eller systemer?
3. Hvorfor står indgrebet i rimeligt forhold til formålet?

Sandsynliggørelse med digitale bilag

Sandsynliggørelse er ikke det samme som fuldt bevis. Men bilagene skal kunne tåle, at modparten senere angriber dem, og at retten læser dem uden forklaring fra parten. Typiske digitale bilag er:

• Testkøb. Ordrebekræftelse, betalingsspor, fotos af den modtagne vare og eventuelt indholdet af en leveret fil. Dokumentér, hvem der foretog købet, hvornår og fra hvilken konto.
• Sikring af websider og annoncer. Ikke kun skærmbilleder, men en sikring med adresse, tidspunkt og en beskrivelse af fremgangsmåden. → Varemærke- og designsager: sikring af online-salg
• Sammenligning af filer eller kode. En sagkyndig sammenligning, der viser lighederne og forklarer, hvorfor de ikke kan skyldes tilfældigheder eller fælles kilder. → Ophavsret og software: dokumentation af kopiering
• Klientens egne logdata. For eksempel logins fra en tidligere medarbejders konto eller store download-mængder lige før fratrædelsen.
• Erklæringer. En kort, faktuel erklæring fra den person, der har foretaget testkøbet eller sikringen.

Hvert bilag bør have en kort kildeangivelse: hvem har lavet det, hvornår, hvordan, og hvor ligger originalen. Er bilaget en kopi af en kopi, svækkes det.

Hvorfor beviset findes hos modparten

Begæringen skal knytte krænkelsen til bestemte steder. For digitale beviser er “stederne” ikke kun fysiske lokaler, men også computere, servere og cloudtjenester, der kan tilgås derfra. § 653, stk. 3, nævner udtrykkeligt oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og elektroniske lagringsmidler.

Dokumentationen kan for eksempel vise:

• at en webshop eller et system drives fra modpartens adresse eller af modpartens selskab,
• at en bestemt medarbejder har haft materialet og nu arbejder hos modparten,
• hvilke systemer modparten typisk bruger, set ud fra offentligt tilgængelige oplysninger, fakturaer eller tidligere samarbejde.

Jo mere konkret forbindelsen er, jo lettere er det at afgrænse undersøgelsen. Det er også her, at forslaget til søgekriterier hører hjemme.

Afgræns det digitale indgreb

En begæring, der beder om “alle computere og al data”, er svær at forene med proportionalitetskravet. En præcis afgrænsning er både et argument for begæringen og en hjælp til fogedretten.

Beskriv blandt andet:

• hvilke enheder og konti der ønskes undersøgt,
• hvilken periode der er relevant,
• hvilke filtyper, filnavne, søgeord eller referencefiler der skal bruges,
• om der ønskes fuld kopi, målrettet kopi eller kun gennemsyn,
• hvordan privat materiale og fortrolige oplysninger, der ikke vedrører sagen, kan holdes ude.

En kort teknisk beskrivelse fra en IT-sagkyndig kan forklare, hvorfor den valgte metode er nødvendig, og hvorfor en mere skånsom metode ikke er tilstrækkelig. Indgrebets omfang hænger også sammen med den sikkerhed, der skal stilles. → Sikkerhedsstillelse ved forbud og bevissikring

Risikoen for, at beviset forsvinder

Efter § 653 a, stk. 2, kan forudgående underretning af modparten undlades, hvis underretning må antages at medføre risiko for, at materiale, herunder oplysninger på edb-anlæg, fjernes, tilintetgøres eller ændres.

Fra IT-siden kan det dokumenteres, hvor let og hurtigt de relevante data kan slettes eller flyttes. Det kan være cloudlager, der kan tømmes fra en telefon, beskedtjenester med automatisk sletning eller en hjemmeside, der kan tages ned på minutter. Beskrivelsen bør være konkret for den type system, sagen handler om, og ikke en generel påstand om, at data altid kan slettes. → Bevissikring før stævning: timing og risikoen for at advare modparten

Skriv til en læser uden teknisk baggrund

Fogedretten skal ofte tage stilling hurtigt og på skriftligt grundlag. Begæringen bør derfor kunne læses uden forudgående kendskab til de systemer, sagen handler om.

• Forklar kort, hvad et teknisk begreb betyder, første gang det bruges.
• Lav en kort oversigt over bilagene med en linje om, hvad hvert bilag skal vise.
• Hold fast i de samme betegnelser for enheder, konti og domæner hele vejen igennem.
• Adskil det, klienten har iagttaget, fra det, en sagkyndig har vurderet.

En overskuelig begæring gør det også lettere for fogedretten at formulere kendelsen præcist. Det har betydning på dagen, hvor alle skal arbejde inden for kendelsens rammer.

Typiske fejl

• At vedlægge skærmbilleder uden tidspunkt, adresse eller oplysning om, hvem der tog dem.
• At beskrive krænkelsen præcist, men undersøgelsen bredt.
• At påstå risiko for sletning uden at beskrive, hvordan den konkrete type data kan slettes.
• At glemme modpartens private materiale og forretningshemmeligheder i afgrænsningen.
• At lade bilag være bearbejdet, så kilden ikke kan følges.

Tjekliste til begæringen

• ☐ Sagen falder inden for § 653, stk. 2
• ☐ Hvert digitalt bilag har kilde, tidspunkt og metode
• ☐ Testkøb og sikringer er udført af navngivne personer
• ☐ Forbindelsen mellem krænkelsen og modpartens lokaler og systemer er beskrevet
• ☐ Enheder, konti, periode og søgekriterier er afgrænset
• ☐ Metoden er begrundet, og skånsomme alternativer er overvejet
• ☐ Risikoen for sletning er beskrevet konkret
• ☐ Der er taget stilling til sikkerhedsstillelse

En god begæring forbereder også den senere sag. Det materiale, der sandsynliggør krænkelsen, bliver ofte det første, modparten angriber. → Justifikationssagen efter forbud eller bevissikring

→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT