Digitale signaturer og elektroniske aftaler som bevis

Mange aftaler underskrives i dag digitalt. Kontrakten sendes via en signeringstjeneste, parterne godkender med MitID eller en anden elektronisk identifikation, og alle får en underskrevet PDF retur. Andre aftaler indgås med et klik, en mail eller en besked. Når en part senere siger, at aftalen aldrig blev indgået, eller at dokumentet er et andet end det, der blev underskrevet, bliver spørgsmålet: Hvad kan de digitale spor vise?

Den juridiske ramme er advokatens område. Aftaler kan som udgangspunkt indgås uden særlige formkrav, og EU’s eIDAS-forordning fastlægger regler om elektroniske signaturer, herunder at en elektronisk signatur ikke kan afvises som bevis alene, fordi den er elektronisk. Her ser vi på det tekniske.

Tre niveauer af elektronisk underskrift

eIDAS skelner mellem tre niveauer. Forskellen er teknisk, men har betydning for bevisværdien.

• Simpel elektronisk signatur · Teknisk kendetegn: Data, der knyttes til et dokument og bruges til at underskrive · Eksempler: Et navn under en mail, et klik på “Accepter”, en indscannet underskrift
• Avanceret elektronisk signatur · Teknisk kendetegn: Entydigt knyttet til underskriveren, kan identificere vedkommende, og ændringer i dokumentet efter underskrift kan opdages · Eksempler: Mange signeringsløsninger, der bygger på elektronisk identifikation
• Kvalificeret elektronisk signatur · Teknisk kendetegn: Avanceret signatur, baseret på et kvalificeret certifikat og en kvalificeret signaturenhed · Eksempler: Løsninger fra kvalificerede tillidstjenesteudbydere

Hvilket niveau en konkret signeringsløsning leverer, afhænger af løsningen og opsætningen. Det bør afklares hos udbyderen eller af en sagkyndig i den konkrete sag, ikke udledes af navnet på tjenesten.

Hvad en signeringstjeneste typisk logger

Signeringstjenester fører som regel en log over forløbet, ofte kaldet et revisionsspor eller en signeringsrapport. Indholdet varierer, men typisk indgår:

• hvornår dokumentet blev oprettet og sendt til underskrift,
• hvilke e-mailadresser eller telefonnumre der modtog invitationen,
• hvornår dokumentet blev åbnet og underskrevet,
• hvilken metode der blev brugt til at identificere underskriveren,
• de identitetsoplysninger, der blev modtaget fra den elektroniske identifikation,
• IP-adresse og eventuelt oplysninger om browser og enhed,
• et digitalt fingeraftryk (hashværdi) af dokumentet. → Hashværdier forklaret

Ofte er en del af disse oplysninger indlejret i den underskrevne PDF, mens andre kun findes hos tjenesten. Bed derfor om begge dele, hvis underskriften bestrides.

Hvad signaturen kan og ikke kan vise

En teknisk gyldig digital signatur kan typisk vise:

• at dokumentet ikke er ændret, efter det blev underskrevet,
• hvilket certifikat eller hvilken identitet der blev brugt,
• hvornår underskriften blev sat, i det omfang der er et pålideligt tidsstempel.

Den kan ikke i sig selv vise:

• at underskriveren har læst eller forstået dokumentet,
• at det var underskriveren selv, der brugte sin elektroniske identifikation, og ikke en anden med adgang til den,
• hvad der blev sagt eller aftalt ved siden af dokumentet.

Spørgsmål om fuldmagt, misbrug af legitimation og ugyldighed er juridiske. De tekniske spor kan dog belyse omstændighederne, fx fra hvilken IP-adresse og enhed der blev underskrevet.

Kontrol af en underskrevet PDF

En underskrevet PDF kan valideres med et valideringsværktøj, der kontrollerer signaturen og certifikatet. Valideringen viser, om dokumentet er ændret efter underskrift. Bemærk:

• En PDF kan indeholde flere signaturer og flere versioner. Senere ændringer kan være tilladte, fx flere underskrivere, eller være ændringer af indholdet.
• En udskrift eller et skærmbillede af en underskrevet PDF har mistet signaturen. Den kan ikke valideres.
• En PDF, der er gemt igen eller konverteret, kan have mistet signaturen, selv om den ser ens ud. → Kan man stole på et PDF-dokument som bevis?

Bed derfor altid om den underskrevne fil, som den blev modtaget fra signeringstjenesten.

Tidspunktet for underskriften

Tidspunktet i en signatur kan komme fra forskellige kilder. Nogle løsninger bruger et tidsstempel fra en uafhængig tidsstempeltjeneste. Andre bruger tidspunktet fra tjenestens egen server eller fra underskriverens computer. Et tidspunkt fra en uafhængig tjeneste er sværere at anfægte end et tidspunkt fra en almindelig computer, hvor uret kan være forkert indstillet. Er tidspunktet afgørende for sagen, fx i forhold til en frist, bør det afklares, hvor tidsstemplet kommer fra.

Sikring af signeringsdata

Den part, der har sendt dokumentet til underskrift, har typisk adgang til både den underskrevne fil og signeringsrapporten via sin konto hos tjenesten. Den adgang er ikke nødvendigvis varig. Dokumenter kan blive slettet efter en periode afhængigt af opsætningen, og adgangen kan forsvinde, når et abonnement ophører eller en medarbejders bruger lukkes. Hent derfor filen og rapporten, så snart der er tegn på tvist, og gem dem uændret med en hashværdi og en note om, hvornår og hvordan de er hentet.

Aftaler indgået uden signeringstjeneste

Mange aftaler indgås ved mail, besked eller klik. Her er beviset ikke en signatur, men de digitale spor omkring handlingen:

• Mail med accept: Mailens header og serverspor viser, hvornår den blev sendt og fra hvilken konto.
• Besked: Tråden på begge parters enheder.
• Klik på en hjemmeside: Logdata fra systemet, der registrerede accepten. → Logdata som bevis for aftaleindgåelse online

Spørgsmål, når en underskrift bestrides

1. Hvilken signeringstjeneste og hvilken identifikationsmetode blev brugt?
2. Findes den underskrevne fil i original form?
3. Kan signeringstjenestens log for forløbet fremskaffes?
4. Hvilken e-mailadresse eller hvilket nummer modtog invitationen, og hvem havde adgang til den?
5. Passer IP-adresse og tidspunkt med, hvor den påståede underskriver var?
6. Er der andre spor, der bekræfter eller afkræfter forløbet, fx mails før og efter?

Er loggen kun tilgængelig hos tjenesten, og vil den part, der har kontoen, ikke fremskaffe den, kan edition komme på tale. → Edition fra tredjemand

Gode og dårlige formuleringer

• “Aftalen er underskrevet med MitID, så den er gyldig.” · “Aftalen er underskrevet via [tjeneste] med identifikation ved MitID. Den underskrevne fil og signeringsrapporten fremlægges som bilag [nr.] og [nr.].”
• “Underskriften er falsk.” · “Klienten bestrider at have underskrevet. Signeringsrapporten angiver en IP-adresse, som klienten ikke har benyttet. Der opfordres til fremlæggelse af tjenestens fulde log.”

Hvad en IT-sagkyndig konkret kan undersøge

Når en underskrift eller en elektronisk aftale bestrides, kan en IT-sagkyndig typisk:

• validere den underskrevne PDF og beskrive, om den er ændret efter underskrift, og hvilke signaturer og versioner den indeholder,
• gennemgå signeringsrapporten og sammenholde den med de oplysninger, der er indlejret i filen,
• vurdere, hvorfra tidspunktet for underskriften stammer, og hvor pålideligt det er,
• sammenholde IP-adresser og tidspunkter med klientens egne spor, fx log-ind i andre systemer eller mails sendt kort før og efter,
• undersøge, om den mailadresse, invitationen blev sendt til, kan have været tilgængelig for andre.

Den sagkyndige kan ikke afgøre, om aftalen er gyldig, om der forelå fuldmagt, eller om underskriveren forstod indholdet. Den sagkyndige kan heller ikke ud fra signaturen alene fastslå, hvem der fysisk brugte den elektroniske identifikation. Konklusionerne vil derfor typisk handle om dokumentets integritet og om, hvorvidt de tekniske spor passer med den forklaring, parterne giver.

Typiske fejl

• Kun en udskrift af den underskrevne aftale er gemt.
• Signeringsrapporten er ikke hentet, før abonnementet på tjenesten ophørte.
• Signaturniveauet antages ud fra tjenestens markedsføring.
• Det overses, at en underskrift kun binder til den version, der blev underskrevet.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT