I mange IT-sager kan skønsmanden ikke besvare spørgsmålene ud fra bilag alene. Skønsmanden skal se systemet, afprøve en funktion eller trække data ud. Det kræver adgang, og adgang til et IT-system er ikke en simpel sag. Hvem giver den, med hvilke rettigheder, hvem er til stede, og hvordan sikres det, at intet ændres undervejs?
Reglerne om skønsforretninger, herunder parternes ret til at være til stede, er advokatens område. Denne artikel handler om den praktiske og tekniske tilrettelæggelse.
Hvilken slags adgang er der brug for?
Det første spørgsmål er, hvad skønsmanden skal gøre. Det afgør formen.
- Se, hvordan systemet fungerer · Demonstration ved en bruger, som skønsmanden observerer
- Afprøve funktioner eller fejl · Egen testbruger i et testmiljø eller en kopi af systemet
- Undersøge historik og logdata · Eksport af logs eller læseadgang til revisionsloggen
- Undersøge en database eller filer · Kopi af data udleveret til skønsmanden
- Undersøge en server eller computer · Forensisk kopi, eventuelt foretaget af skønsmanden selv
Jo mindre skønsmanden skal arbejde i det levende system, jo bedre. Arbejde i et system i drift kan ændre data, udløse automatiske processer eller blive afbrudt af opdateringer. Kopier og eksporter er lettere at dokumentere og kan gennemgås igen. → Hvad er en forensisk kopi?
Adgang til et system i drift
Er det nødvendigt at arbejde i det levende system, fx fordi en fejl kun kan ses dér, bør følgende være aftalt på forhånd:
- Hvilken bruger: En personlig bruger til skønsmanden, ikke en lånt konto. Så kan alt, skønsmanden gør, adskilles fra andres aktivitet.
- Hvilke rettigheder: Læseadgang, hvis det er muligt. Skrive- eller administratoradgang kun, hvis opgaven kræver det.
- Hvilken periode: Adgangen oprettes til skønsforretningen og lukkes bagefter.
- Logning: Det bør være muligt at se bagefter, hvad der er sket i systemet under besigtigelsen.
- Ingen ændringer undervejs: Opdateringer, oprydning og konfigurationsændringer sættes i bero i perioden.
Cloud og eksterne leverandører
Ligger systemet hos en cloududbyder eller en leverandør, som ikke er part i sagen, kan adgang kræve leverandørens medvirken. Det tager tid. Afklar tidligt:
- Hvem er kontraktpart hos leverandøren, og hvem kan bestille adgang eller eksport?
- Kan leverandøren lave en eksport af de relevante data, og i hvilket format?
- Hvor længe gemmes logs hos leverandøren?
Hvis leverandøren ikke vil medvirke frivilligt, kan det være relevant at overveje edition fra tredjemand. → Edition fra tredjemand
Testmiljø eller kopi af systemet
Skal skønsmanden afprøve, om en funktion virker, eller genskabe en fejl, er et testmiljø ofte den bedste løsning. Det gør det muligt at afprøve uden at påvirke driften og uden risiko for at ændre data, der er bevis i sagen. Men et testmiljø er kun brugbart, hvis det svarer til det system, tvisten handler om. Spørg derfor:
- Har testmiljøet samme version og konfiguration som produktionssystemet på det relevante tidspunkt?
- Er der lavet ændringer eller rettelser siden, som kan have fjernet fejlen?
- Indeholder testmiljøet realistiske data, eller kun testdata?
Er systemet opdateret, siden tvisten opstod, kan det være nødvendigt at genskabe den gamle version fra backup. Det bør afklares tidligt, om det overhovedet er muligt. → Backup som bevis
Fjernadgang
Fjernadgang kan spare tid, men den gør det sværere at se, hvem der gør hvad. Hvis skønsmanden arbejder via fjernadgang, bør sessionen kunne følges af parterne, fx via skærmdeling, og forbindelsen bør logges. Personlige login og tofaktorgodkendelse skal være på plads før aftalt tidspunkt, så besigtigelsen ikke går i stå ved den første log-ind-skærm.
Hvem er til stede?
Ved en besigtigelse af et IT-system er der typisk brug for:
- en, der kan betjene systemet, fx en IT-medarbejder eller leverandørens tekniker,
- parternes repræsentanter, efter rettens regler og aftale,
- eventuelt parternes egne IT-sagkyndige som observatører, hvis det er aftalt.
Aftal på forhånd, hvem der må gøre hvad. Det er skønsmanden, der leder undersøgelsen. Den, der betjener systemet, gør det efter skønsmandens anvisninger. Parterne kan iagttage og eventuelt stille spørgsmål, men bør ikke selv betjene systemet. Uklarhed om rollerne kan føre til diskussion bagefter om, hvad der skete. → Vidneforklaring fra IT-medarbejdere
Fortrolighed og persondata
Et system kan indeholde forretningshemmeligheder eller persondata, der ikke vedrører sagen. Overvej:
- om adgangen kan afgrænses til bestemte kunder, sager eller perioder,
- om data kan udleveres i en form, hvor uvedkommende oplysninger er fjernet eller pseudonymiseret,
- om der skal aftales særlige vilkår for skønsmandens opbevaring og sletning af data efter sagen.
Persondataretlige spørgsmål er en juridisk vurdering. → GDPR og bevisførelse
Dokumentation af besigtigelsen
En besigtigelse af et IT-system er et øjebliksbillede, som ikke kan gentages præcist. Dokumentationen er derfor vigtig:
- Dato og klokkeslæt for start og slut.
- Systemets tilstand: version, konfiguration og eventuelt skærmbilleder af centrale indstillinger.
- Hvad der blev gjort, trin for trin, og af hvem.
- Hvad der blev eksporteret, med filnavne og hashværdier.
- Skærmoptagelse kan være en god støtte, hvis parterne er enige om det.
Gode og dårlige aftaler om adgang
- “Skønsmanden får adgang til systemet.” · “Skønsmanden får en personlig bruger med læseadgang til modulet [navn] fra [dato] til [dato]. Brugeren lukkes efter besigtigelsen.”
- “IT-afdelingen hjælper skønsmanden.” · “[Navn], IT-ansvarlig, betjener systemet efter skønsmandens anvisninger. Parternes repræsentanter er til stede.”
- “Relevante data udleveres.” · “Revisionslog for perioden [dato] til [dato] eksporteres som CSV og udleveres med hashværdi.”
Spørgsmål til klienten før skønsforretningen
Mange praktiske forhindringer kan opdages i god tid, hvis advokaten spørger klienten om de rigtige ting:
- Hvem har administratorrettigheder til systemet, og hvem kan oprette en ny bruger?
- Er der automatiske opdateringer, oprydningsjob eller slettepolitikker, der kan køre inden besigtigelsen?
- Hvor længe gemmes logdata, og er de relevante perioder stadig tilgængelige?
- Findes der et testmiljø, og hvornår blev det sidst opdateret?
- Er systemet afhængigt af en ekstern leverandør, og er leverandøren orienteret?
- Kræver adgangen tofaktorgodkendelse via en bestemt medarbejders telefon?
Svarene giver et billede af, hvor lang tid forberedelsen tager, og om noget skal sikres med det samme. Viser det sig, at logdata snart slettes efter en fast politik, bør de eksporteres og sikres straks, uanset hvornår skønsforretningen finder sted. En sikret eksport med hashværdi kan gives til skønsmanden senere, selv om systemet har ændret sig i mellemtiden.
Typiske fejl
- Adgangen aftales først på dagen, så besigtigelsen må udsættes.
- Skønsmanden låner en eksisterende brugers login.
- Systemet opdateres mellem aftale og besigtigelse, så fejlen ikke længere kan ses.
- Det dokumenteres ikke, hvad der blev gjort, og af hvem.
- Logs, der skulle have vist historikken, er slettet efter almindelig slettepolitik, inden besigtigelsen. → Logfiler og logrotation
Tjekliste før besigtigelsen
- ☐ Er formålet med adgangen beskrevet?
- ☐ Er adgangsformen valgt, så det levende system påvirkes mindst muligt?
- ☐ Har skønsmanden en personlig bruger med begrænsede rettigheder?
- ☐ Er opdateringer og oprydning sat i bero?
- ☐ Er det aftalt, hvem der er til stede, og hvem der betjener systemet?
- ☐ Er fortrolighed og persondata håndteret?
- ☐ Er det aftalt, hvordan besigtigelsen dokumenteres?
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
