En voldgiftsret har ikke de samme tvangsmidler som en domstol. Den kan ikke indkalde et vidne med pligt til at møde, og den kan ikke pålægge en tredjemand at udlevere data. I sager med digitale beviser er det et reelt problem, fordi de afgørende data ofte ligger hos en tredjemand: en hostingudbyder, en tidligere IT-leverandør, en bank eller en tidligere medarbejder.
Voldgiftsloven åbner for, at domstolene kan hjælpe. Denne artikel handler om, hvornår det giver mening, og hvordan advokaten forbereder anmodningen, så den kan bruges. Den generelle håndtering af digitale beviser i voldgift er beskrevet i Digitale beviser i voldgiftssager.
Reglen
Efter voldgiftslovens § 27, stk. 1, kan voldgiftsretten, eller en part med voldgiftsrettens samtykke, anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis efter retsplejelovens almindelige regler.
To forhold er værd at bemærke:
- Samtykket. En part kan ikke på egen hånd gå til domstolene. Det kræver voldgiftsrettens samtykke.
- Reglen kan ikke fraviges. Efter § 2, stk. 2, kan reglerne om anmodninger til domstolene, herunder § 27, ikke fraviges ved aftale.
Efter § 1, stk. 2, gælder § 27, stk. 1, også for voldgift, der finder sted i udlandet, og når det endnu ikke er fastlagt, hvor voldgiften skal finde sted. En udenlandsk voldgiftsret kan altså også få bistand fra danske domstole, hvis beviset findes i Danmark.
Hvornår er det relevant i IT-sager?
Domstolenes bistand er ikke en standardløsning. Den kræver tid og en ekstra procedure. Den giver mening, når et konkret bevis ikke kan skaffes på anden måde. Typiske situationer:
- Et vidne hos tredjemand. En IT-medarbejder hos en tidligere leverandør, der kender systemets historik, men ikke vil møde frivilligt. → Vidneforklaring fra IT-medarbejdere
- Data hos tredjemand. Logs hos en hostingudbyder eller mails på en server, som ingen af parterne kontrollerer.
- Et skøn, der kræver adgang. Hvis undersøgelsen forudsætter adgang til lokaler eller udstyr hos en, der ikke er part.
Hvis dataene ligger hos modparten, er udgangspunktet et andet. Voldgiftsretten kan selv pålægge en part at fremlægge dokumenter, og efter § 25, stk. 3, kan den afsige kendelse på det foreliggende grundlag, hvis en part uden rimelig grund undlader at fremlægge bevisdokumenter.
Tid er den største udfordring
Digitale data hos tredjemand forsvinder. Logs roteres, konti lukkes, og backup overskrives. En anmodning om domstolenes bistand tager tid: Voldgiftsretten skal give samtykke, anmodningen skal skrives, og domstolen skal behandle den.
Derfor bør advokaten tidligt overveje, om tredjemand kan bedes om at bevare data frivilligt, mens anmodningen forberedes. En skriftlig meddelelse om bevarelse koster ikke meget og kan gøre forskellen. → Skabelon: meddelelse om bevarelse af data
Er der akut risiko for, at data forsvinder, kan andre retsmidler være relevante. Det er en juridisk vurdering, hvilke der står til rådighed ved siden af voldgiften. → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager
Afklaring før anmodningen
Før anmodningen skrives, er det en fordel at kende de praktiske forhold hos tredjemand. Det kan ofte afklares med en kort henvendelse eller ud fra offentligt tilgængelige vilkår:
- Hvor længe opbevares den relevante type data, og er perioden allerede ved at udløbe?
- Hvilke eksportformater kan tredjemand levere, og bevarer de tidsstempler og andre metadata?
- Ligger dataene i Danmark, eller hos en underleverandør i et andet land?
- Er der en fast kontaktperson eller procedure for anmodninger om data?
- Er dataene blandet med andre kunders data, så der skal ske et udtræk?
Svarene gør det muligt at skrive en anmodning, der kan efterkommes i praksis. Ligger dataene uden for Danmark, kan danske domstoles bistand være begrænset, og andre veje skal overvejes. → Bevisoptagelse i udlandet
En IT-sagkyndig kan hjælpe med at oversætte tvistens spørgsmål til konkrete datatyper og felter. Det kan derimod ikke på forhånd garanteres, at dataene stadig findes, eller at de viser det, parten forventer.
Beskriv beviset præcist
En domstol, der skal bistå en voldgiftsret, kender ikke sagen. Anmodningen skal derfor være let at forstå og konkret. For digitale beviser betyder det:
- Hvilke data. Ikke “alle logs”, men fx loginlogs for bestemte konti i en bestemt periode.
- Hvor de ligger. Hvilket system, hvilken udbyder, og om muligt hvilken tjeneste.
- I hvilket format. Et format, der bevarer metadata, og som kan efterprøves.
- Hvorfor de har betydning. Kort, så domstolen kan se sammenhængen med tvisten.
Jo mere præcis beskrivelsen er, jo lettere er det for tredjemand at finde og levere dataene, og jo mindre er risikoen for indsigelser om, at kravet er for bredt. Fremgangsmåden ligner den, der bruges ved edition i almindelige retssager. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme
Vidneafhøring af tekniske vidner
Skal et teknisk vidne afhøres for en domstol til brug for voldgiften, bør advokaten forberede sig på, at afhøringen sker uden for den sædvanlige høring i voldgiften. Overvej:
- om voldgiftsretten eller parternes sagkyndige skal være til stede,
- om afhøringen skal optages eller protokolleres, så den kan bruges i voldgiften,
- om vidnet skal have adgang til dokumenter under afhøringen, fx loguddrag eller skærmbilleder af et system.
Forbered spørgsmålene sammen med en IT-sagkyndig, så de rammer det, vidnet faktisk ved noget om: opsætning, rutiner, ændringer og hændelser i den relevante periode. Tekniske vidner kan svare præcist på præcise spørgsmål. Spørgsmål, der forudsætter en viden om sagen, som vidnet ikke har, giver svage svar.
Når beviset er optaget
Det, der kommer ud af domstolens bevisoptagelse, skal ind i voldgiften. For data betyder det:
- Sikring ved modtagelse. Data fra tredjemand bør hashes og dokumenteres, når de modtages.
- Lige adgang. Begge parter og eventuelt voldgiftsrettens sagkyndige bør få samme datasæt.
- Teknisk gennemgang. Rå data fra en udbyder kræver ofte bearbejdning, før de kan forstås. Det skal ske på en måde, modparten kan efterprøve.
Samspillet med voldgiftsrettens sagkyndige
Har voldgiftsretten udpeget en sagkyndig, bør det overvejes, hvordan data fra domstolens bevisoptagelse når frem til den sagkyndige. Det kan være en fordel at beskrive beviset i samarbejde med den sagkyndige, så det, der hentes, passer til det, der skal undersøges. Det mindsker risikoen for, at data skal hentes en gang til i et andet format eller for en anden periode. → Voldgift: skønsmand udpeget af voldgiftsretten
Omkostninger og afvejning
En anmodning om domstolenes bistand koster tid og penge, og tredjemand kan have udgifter til at finde og levere data. Afvej derfor, om beviset er afgørende, eller om det blot er rart at have. Spørg også, om samme tema kan belyses med data, som parterne selv har. Et loginforløb hos en udbyder kan fx sommetider rekonstrueres delvist fra partens egne systemer. Er beviset afgørende, er en veldokumenteret anmodning en investering, der kan bære hele sagen.
Typiske fejl
- At vente med anmodningen, til data hos tredjemand er slettet.
- At beskrive beviset så bredt, at domstolen eller tredjemand ikke kan arbejde med det.
- At glemme voldgiftsrettens samtykke.
- At modtage data uden at sikre og dokumentere dem.
Tjekliste
- ☐ Det er afklaret, at beviset ikke kan skaffes på anden måde
- ☐ Tredjemand er bedt om at bevare data
- ☐ Voldgiftsrettens samtykke foreligger
- ☐ Data er beskrevet konkret med system, periode og format
- ☐ Modtagelse og deling af data er planlagt
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
