Svarskriftet: når sagen bygger på modpartens data

Nogle sager bygger næsten udelukkende på data fra sagsøgerens egne systemer: en loginlog, et udtræk fra et ERP-system, en rapport fra et overvågningsværktøj. Sagsøgte har ikke adgang til systemerne og har ingen mulighed for at kontrollere tallene, når stævningen lander. Svarskriftet skal alligevel tage stilling.

Svarskriftet er sjældent stedet for en teknisk modanalyse. Det er stedet, hvor sagsøgte markerer, hvad der bestrides, og lægger op til den bevisførelse, der skal til.

Rammerne

Efter retsplejelovens § 351 er fristen for svarskriftet i almindelighed mindst 4 uger, og den kan efter anmodning forlænges. Svarskriftet skal bl.a. indeholde en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, en angivelse af de beviser, sagsøgte vil påberåbe sig, og sagsøgtes forslag til sagens behandling, herunder temaer til det forberedende møde.

Fire uger er kort tid, hvis der skal sikres data hos klienten og læses tekniske bilag. Brug de første dage på at få overblik over, hvad der skal undersøges, og vurdér, om der er brug for en fristforlængelse.

En plan for de første uger

En enkel fordeling af svarskriftsfristen kan se sådan ud:

1. Første uge. Gennemgå stævningens tekniske bilag, og lav en liste over det, klienten skal forklare. Afklar, hvilke af klientens egne data der skal sikres, og sæt sikringen i gang.
2. Anden uge. Hold møde med klienten om de tekniske bilag. Lad en IT-sagkyndig gennemgå bilagene, hvis de er centrale.
3. Tredje uge. Formulér bestridelser, opfordringer og varsling af bevisførelse.
4. Fjerde uge. Kontrollér, at svarskriftet ikke siger mere, end klientens forklaring og de sikrede data kan bære.

Kan planen ikke holdes, er det bedre at bede om forlængelse end at skrive et svarskrift med påstande, der senere må trækkes tilbage.

Læs modpartens data med fire spørgsmål

Når stævningen bygger på modpartens egne data, kan svarskriftet ofte struktureres efter fire spørgsmål:

1. Kilde. Hvilket system kommer data fra, og hvem har trukket dem ud?
2. Fuldstændighed. Er det hele perioden eller et udvalg? Hvem har valgt ud?
3. Metode. Hvordan er data behandlet, fx filtreret, sorteret eller omregnet?
4. Tolkning. Bærer data den slutning, sagsøgeren drager?

Der er ofte svar på det første og det fjerde spørgsmål i stævningen. Det andet og tredje er sjældent beskrevet. Det er her, svarskriftet kan sætte ind.

Bestrid præcist

En generel bestridelse af “ægtheden” af modpartens bilag har sjældent stor vægt. En præcis bestridelse af, hvad bilaget viser, har mere. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed

• “Bilag 5 bestrides.” · “Det bestrides, at bilag 5 viser, at sagsøgte personligt hentede filerne. Bilaget viser alene, at brugerkontoen blev anvendt.”
• “Logudtrækket er ufuldstændigt.” · “Det fremgår ikke af bilag 6, om udtrækket omfatter hele perioden, eller hvilke filtre der er anvendt.”
• “Tidspunkterne er forkerte.” · “Bilag 7 angiver ikke tidszone. Sagsøgte gør gældende, at tiderne er i UTC, og at hændelserne fandt sted en time senere dansk tid.”

Den præcise bestridelse viser retten, hvor uenigheden ligger. Den binder også ikke sagsøgte til en påstand, som en senere undersøgelse ikke kan bære.

Brug opfordringer i svarskriftet

Svarskriftet er et naturligt sted at opfordre sagsøgeren til at oplyse det, der mangler:

• Fremlæg de rå data, som udtrækket er lavet af.
• Oplys, hvem der har lavet udtrækket, og med hvilket værktøj.
• Oplys, hvilke filtre og søgninger der er brugt.
• Oplys systemets opbevaringsregler og tidszone.

Efterkommer sagsøgeren ikke opfordringerne, kan det få betydning ved bevisbedømmelsen. → Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data

Varsl syn og skøn

Har sagsøgeren fremlagt en partsindhentet erklæring, er det ofte relevant at varsle syn og skøn over samme spørgsmål. En partsindhentet erklæring kan anfægtes, men en skønserklæring fra en udpeget skønsmand har normalt større vægt. Varslingen bør angive, hvad der ønskes undersøgt, og hvilke data skønsmanden skal have adgang til. → Modpartens IT-sagkyndige

Sikr klientens egne data først

Selv om sagen bygger på sagsøgerens data, har sagsøgte ofte data, der kan nuancere billedet: egne logs, mails, telefonens historik eller oplysninger fra en arbejdsgiver. De skal sikres, før de bruges, og før der skrives noget i svarskriftet, de kan modsige.

Tal også med klienten, før indsigelser formuleres. Klientens forklaring om, hvad der skete, er grundlaget for, hvad der kan bestrides. En teknisk indsigelse, der modsiger klientens senere forklaring, skader mere, end den gavner.

Vær forsigtig med alternative forklaringer

Det er fristende at fremsætte alternative forklaringer: kontoen var delt, computeren var hacket, tidspunkterne er manipuleret. De kan alle være rigtige. Men fremsættes de i svarskriftet uden grundlag, kan de blive en byrde. Modparten vil kræve dem underbygget, og forsvinder de senere, svækker det troværdigheden.

En bedre fremgangsmåde er ofte at holde svarskriftet på det, der faktisk mangler i modpartens dokumentation, og at varsle undersøgelser, der kan afklare de alternative forklaringer.

Når klienten havde adgang til systemet

I sager mellem arbejdsgiver og tidligere medarbejder eller mellem samarbejdspartnere har klienten ofte selv haft adgang til de systemer, data stammer fra. Det giver muligheder og risici. Klienten kan måske forklare, hvordan systemet logger, hvem der delte konti, og hvilke rutiner der var. Men klienten kan også have efterladt spor, der ikke passer med den forklaring, svarskriftet bygger på.

Spørg derfor klienten konkret om brugen af systemet: Hvilke konti blev brugt? Var adgangskoder delt? Blev der arbejdet hjemmefra eller fra private enheder? Svarene afgør, hvilke indsigelser der er realistiske.

Når modparten har fremlagt skærmbilleder

Bygger stævningen på skærmbilleder af beskeder eller systemer, gælder særlige spørgsmål om original og kontekst. → Modparten fremlægger skærmbilleder

Hvad en teknisk gennemgang kan og ikke kan nå

I svarskriftsfristen har en IT-sagkyndig typisk kun adgang til de bilag, sagsøgeren har fremlagt, og til klientens egne data. Det sætter grænser, som svarskriftet bør respektere.

En gennemgang af bilagene kan normalt afdække:

• om udtrækket mangler felter, der normalt findes i den type log,
• om tidsstempler er angivet uden tidszone eller i et uventet format,
• om der er huller i perioden eller spring i løbenumre,
• om tal i et regneark er beregnet eller indtastet,
• om klientens egne data peger i en anden retning.

Gennemgangen kan derimod sjældent konkludere, at modpartens data er manipuleret, eller at en anden person brugte kontoen. Det kræver adgang til de rå data og ofte til systemet selv. Svarskriftet bør derfor bruge gennemgangen til at pege på konkrete mangler og til at begrunde opfordringer og varsling af syn og skøn, ikke til at fremsætte tekniske konklusioner, der først kan underbygges senere.

Bed den IT-sagkyndige om at skelne skriftligt mellem det, der kan ses i bilagene, og det, der kun er en mulighed. Det gør det lettere at formulere svarskriftet på det rette niveau.

Typiske fejl

• At bestride generelt i stedet for at pege på det konkrete.
• At fremsætte alternative forklaringer uden grundlag.
• At undlade at opfordre til rå data og metode.
• At skrive svarskriftet, før klientens egne data er sikret.
• At vente med at varsle syn og skøn til senere i forberedelsen.

Bygger sagen på modpartens tekniske data, kan en IT-sagkyndig gennemgå bilagene i svarskriftsfristen og pege på, hvor dokumentationen er ufuldstændig.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT