Vidneindkaldelse af platforme og udenlandske udbydere

Når et digitalt bevis bestrides, opstår ofte ønsket om at høre “dem, der har dataene”. Det kan være en social platform, en mailudbyder, en hostingvirksomhed eller en SaaS-leverandør. Tanken er, at en medarbejder hos udbyderen kan bekræfte, at en besked blev sendt, eller at en log er ægte. I praksis er det sjældent så enkelt. Denne artikel handler om, hvad en vidneindkaldelse kan give, hvornår den er realistisk, og hvilke alternativer der ofte giver mere. Edition fra tredjemand og bevisoptagelse i udlandet har deres egne artikler.

Udgangspunktet

Efter retsplejelovens § 168 har enhver med de i loven fastsatte undtagelser pligt til at afgive forklaring for retten som vidne. Udebliver et vidne uden lovligt forfald, kan retten efter § 178 bruge tvangsmidler. Efter § 174, stk. 2, kan retten bestemme, at et vidne afgiver forklaring ved telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt.

Vidnepligten knytter sig til personer, ikke til virksomheder som sådan. Der skal altså peges på en bestemt person, som har iagttaget eller kender til det, der skal forklares om. Og de danske tvangsmidler virker reelt over for personer, der kan nås her i landet.

Hvem hos udbyderen ved noget?

Store platforme har ofte et dansk selskab, men det er typisk et salgs- eller markedsføringsselskab. Medarbejderne der har sjældent adgang til brugerdata eller kendskab til, hvordan en bestemt besked er behandlet. Et vidne, der svarer “det ved jeg ikke” på alle tekniske spørgsmål, hjælper ikke sagen.

Hos mindre danske udbydere ser det anderledes ud. En driftsansvarlig hos en dansk hostingvirksomhed eller IT-leverandør kan ofte forklare konkret om logs, backup og opbevaringstider. Her kan et vidne være både realistisk og nyttigt. → Vidneforklaring fra IT-medarbejdere

Hvad et vidne fra en udbyder kan forklare

Selv når en relevant person findes, er det vigtigt at være præcis om, hvad vidnet skal belyse. Typiske emner er:

hvordan systemet registrerer bestemte hændelser,
hvor længe forskellige typer data gemmes,
hvordan et udtræk eller en eksport er lavet,
om udbyderen kender til fejl eller nedbrud i den relevante periode,
hvilke tidszoner og formater systemet bruger.

Det er sjældnere, at et vidne kan bekræfte indholdet af en bestemt brugers beskeder. Udbyderens medarbejdere har ofte hverken adgang eller lov til at se indholdet, og nogle tjenester har slet ikke indholdet. → Hvorfor Meta, Google og Apple ikke udleverer beskedindhold

Udenlandske udbydere

Når personen er i udlandet, er der grundlæggende tre veje:

Frivillig forklaring. Udbyderen kan acceptere at stille en medarbejder til rådighed, eventuelt via video. Store platforme siger ofte nej, men mindre leverandører, der har et kundeforhold til en af parterne, siger nogle gange ja.
Bevisoptagelse i udlandet. En retsanmodning til det land, hvor personen befinder sig. Det tager tid, og resultatet afhænger af det andet lands regler. → Bevisoptagelse i udlandet
Skriftlig erklæring. Efter § 297 kan retten tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en person, der ville kunne afhøres som vidne, hvis det findes ubetænkeligt. Modparten skal have adgang til at udtale sig først.

Den praktiske afvejning handler om tid. En retsanmodning kan tage så lang tid, at sagen forsinkes væsentligt, mens en skriftlig erklæring eller en frivillig videoforklaring kan klares hurtigere. → IT-sagkyndige og vidner via video i retten

Ofte er vidnet ikke den bedste vej

Spørg først, hvad vidnet skal bevise, og om det kan bevises på anden måde:

Dokumentation fra udbyderen. Mange udbydere har offentlig dokumentation om, hvordan de logger, og hvor længe data gemmes. Den kan fremlægges og forklares af en sagkyndig.
Klientens egen eksport. En korrekt sikret eksport fra klientens konto kan ofte vise det samme som et vidne, og med metadata. → “Download dine data”: platformseksport som alternativ til edition
Edition fra tredjemand. En begæring om udlevering af konkrete data kan give mere end en forklaring om dem. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme
Syn og skøn. En skønsmand kan undersøge data fra flere kilder og forklare, om de hænger sammen.

Et vidne fra udbyderen er mest værdifuldt, når der er et konkret spørgsmål om systemets funktion, som ikke kan besvares ud fra dokumentation eller data. Er spørgsmålet bredere, er en sagkyndig, der kan se på data fra flere kilder, ofte det bedre valg.

Forbered indkaldelsen

Hvis et vidne skal indkaldes, kræver det forberedelse:

Identificér den rette person, helst ved navn og funktion.
Send på forhånd en præcis liste over emner, så vidnet kan forberede sig og eventuelt hente oplysninger.
Overvej, om vidnet skal have adgang til bestemte bilag før forklaringen.
Afklar sprog og behov for tolk, hvis vidnet ikke taler dansk.
Vær forberedt på, at vidnet kan være bundet af virksomhedens interne regler om, hvad der må oplyses.

Erklæringer fra udbyderen om data

Nogle udbydere udsteder på anmodning en skriftlig bekræftelse af, at et udtræk stammer fra deres systemer, eller af hvordan et bestemt felt skal forstås. En sådan bekræftelse er ikke en vidneforklaring, og modparten kan ikke stille spørgsmål til den. Den kan alligevel være nyttig, især hvis den er konkret.

En brugbar bekræftelse fra en udbyder bør angive:

hvilken konto, periode og datatype den vedrører,
hvordan udtrækket er lavet, og af hvem,
hvilken tidszone tidsstemplerne er angivet i,
om udtrækket er fuldstændigt for perioden eller filtreret,
hvilke begrænsninger der er i, hvad systemet registrerer.

Bed om den i et format, der kan fremlægges som bilag, og med kontaktoplysninger, så den kan efterprøves. Hvis modparten bestrider indholdet, er personen bag den nu kendt. Det kan gøre det lettere at indkalde vedkommende eller at anmode om en skriftlig erklæring efter § 297.

Spørgsmål til klienten om udbyderen

Før der overvejes et vidne eller en erklæring fra en udbyder, bør advokaten afklare med klienten:

Har klienten et kundeforhold til udbyderen, og findes der en kontaktperson?
Har klienten tidligere fået hjælp fra udbyderens support i sagen, fx ved en hændelse?
Findes der sagsnumre, mails eller supporthenvendelser, der beskriver, hvad udbyderen allerede har oplyst?
Har klienten adgang til en administrationsportal med logs eller eksportfunktioner?

Supporthenvendelser er ofte overset. En skriftlig forklaring fra udbyderens support, givet før tvisten, kan belyse det samme som et vidne og er allerede dokumenteret. Den skal sikres med afsender og tidspunkt ligesom andre mails.

Typiske fejl

At indkalde en medarbejder fra et dansk salgsselskab og forvente tekniske svar.
At bede vidnet bekræfte indholdet af beskeder, som udbyderen ikke har adgang til.
At vælge en retsanmodning uden at overveje tidsforbruget.
At overse, at dokumentation eller en eksport kan bevise det samme.
At indkalde uden en præcis beskrivelse af, hvad vidnet skal forklare om.