Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme

Nogle af de vigtigste digitale beviser ligger hverken hos klienten eller modparten, men hos en tredjemand. Teleselskabet ved, hvilke numre der har ringet til hinanden. Banken ved, fra hvilken konto en betaling kom. En platform ved, hvilken konto der oprettede en profil. En IT-leverandør har logdata fra modpartens systemer.

Retten kan pålægge tredjemand at fremlægge dokumenter og data. Den juridiske vurdering er advokatens. Denne artikel handler om det tekniske: hvad tredjemand typisk har, hvor længe, og hvordan det beskrives, så begæringen kan opfyldes. → Editionsbegæring set fra IT-siden

Tid er den største udfordring

Tredjemand gemmer data af egne grunde: drift, fakturering, sikkerhed, lovkrav. Når grunden ophører, slettes dataene. Det sker automatisk og uden hensyn til, at der måske er en tvist. Opbevaringstiden varierer meget mellem virksomheder og datatyper og kan ændre sig med lovgivning og interne politikker. → Hvor længe gemmes data?

Derfor:

• Afklar så tidligt som muligt, hvilke tredjemænd der kan have relevante data.
• Overvej, om tredjemand kan gøres opmærksom på, at data er relevante for en tvist. Om en sådan henvendelse er hensigtsmæssig, og hvordan den formuleres, er en juridisk vurdering.
• Gå ikke ud fra, at data, der fandtes for et år siden, findes i dag.

Hvad de forskellige tredjemænd typisk har

• Teleselskab · Typiske data: Abonnementsoplysninger, oplysninger om opkald og SMS (hvem, hvornår, varighed) i det omfang, de gemmes · Typisk ikke: Indholdet af samtaler og SMS
• Bank · Typiske data: Kontoudtog, transaktioner, modtagerkonti, eventuelt oplysninger om log-ind i netbank · Typisk ikke: Formålet med en betaling ud over teksten
• Sociale medier og platforme · Typiske data: Kontooplysninger, oprettelsestidspunkt, IP-adresser ved log-ind, indhold · Typisk ikke: Hvem der fysisk sad ved skærmen
• Mail- og hostingudbyder · Typiske data: Kontooplysninger, log-ind, serverlogs, eventuelt mailindhold · Typisk ikke: Hvad modtageren gjorde med mailen
• IT-leverandør eller driftspartner · Typiske data: Revisionslogs, backup, ticket-historik, adgangslogs · Typisk ikke: Oplysninger fra systemer, leverandøren ikke driver
• Internetudbyder · Typiske data: Hvilken kunde der havde en IP-adresse på et bestemt tidspunkt, i det omfang, det gemmes · Typisk ikke: Hvad kunden lavede på internettet

Reglerne om, hvad teleselskaber og internetudbydere må og skal gemme, er ændret flere gange og kan begrænse, hvad der kan udleveres til brug i en civil sag. → Telefonlogfiler og VoIP som bevis

Beskriv data med tredjemands identifikatorer

Tredjemand søger i sine systemer ud fra tekniske nøgler. En begæring, der bruger de samme nøgler, er lettere at opfylde og sværere at afvise som uklar.

• Teleselskab: telefonnummer og periode.
• Bank: kontonummer, transaktionsdato, beløb og eventuelt transaktions-id.
• Platform: profilens adresse (URL), brugernavn eller konto-id, og periode.
• Internetudbyder: IP-adresse, præcis dato og klokkeslæt med tidszone. Ved delte IP-adresser kan også portnummeret være nødvendigt for at finde den rigtige kunde.
• IT-leverandør: system, kunde, brugerkonti og logtype.

Gode og dårlige formuleringer

• “Oplysninger om, hvem der står bag profilen” · “Oplysninger om den eller de e-mailadresser og telefonnumre, der er knyttet til kontoen [URL], samt IP-adresser ved oprettelse og log-ind i perioden [dato] til [dato]”
• “Opkaldsoversigt for sagsøgte” · “Oversigt over opkald og SMS mellem nummer [x] og nummer [y] i perioden [dato] til [dato], med tidspunkt og varighed”
• “Hvem havde IP-adressen” · “Oplysning om, hvilken kunde der var tildelt IP-adressen [x] den [dato] kl. [tid] (dansk tid)”

Bed om et brugbart format

Tredjemand vælger ofte selv, hvordan data udleveres, og det bliver typisk som PDF eller papir, fordi det er det, kundeservice er vant til. Til en teknisk gennemgang er et maskinlæsbart format langt bedre. Beskriv derfor i begæringen:

• at data ønskes i elektronisk form, fx som regneark eller CSV, når det er muligt,
• at tidszonen for alle tidspunkter skal fremgå,
• at det skal oplyses, hvilket system dataene er trukket fra, og hvilke søgekriterier der er brugt,
• at det skal oplyses, hvis data for en del af perioden ikke længere findes.

Det sidste punkt er vigtigt. Et tomt resultat kan betyde, at der ingen aktivitet var, eller at dataene er slettet. Det er to meget forskellige oplysninger.

IT-leverandøren som tredjemand

En IT-leverandør, der driver modpartens systemer, kan have data, som modparten selv ikke har adgang til, fx logs på infrastrukturniveau, backup og supporthistorik. Leverandøren er ofte bundet af fortrolighed over for sin kunde og udleverer kun efter kundens accept eller rettens pålæg. Afklar, hvem leverandøren er, hvilke ydelser der leveres, og om aftalen nævner opbevaring af logs. Det kan ofte udledes af kontrakter eller databehandleraftaler, som allerede er i sagen.

Udenlandske platforme

Mange platforme har hovedsæde uden for Danmark. Det kan gøre edition vanskelig eller umulig at gennemføre via en dansk domstol. Nogle platforme har egne procedurer for henvendelser i civile sager. Andre udleverer kun efter retsanmodning i det land, hvor de har hjemsted. → Beviser i cloud uden for EU

Et praktisk alternativ kan være, at den part, der ejer en konto, selv downloader sine data via platformens eksportfunktion. Det kan modparten eventuelt opfordres til.

Hvad tredjemands data kan og ikke kan vise

Data fra tredjemand er ofte pålidelige, fordi de er dannet automatisk af en uafhængig part. Men de har grænser:

• En IP-adresse peger på en internetforbindelse, ikke på en person. → Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?
• Et telefonnummer peger på et abonnement, ikke nødvendigvis på den, der brugte telefonen.
• En transaktion viser en betaling, ikke aftalen bag.

Tredjemands data skal derfor ofte kombineres med andre beviser for at kunne bære en konklusion.

Modtagelse og kontrol

Når tredjemand udleverer:

• Notér, hvordan dataene er modtaget, og gem dem uændret med hashværdi.
• Spørg, hvordan udtrækket er lavet, og om det er fuldstændigt for perioden.
• Kontrollér tidszonen. Mange systemer bruger UTC.
• Sammenhold med klientens egne data for at finde uoverensstemmelser.

Praktisk rækkefølge

1. Kortlæg de tredjemænd, der kan have relevante data, og notér for hver, hvilke identifikatorer klienten allerede kender, fx numre, konti, IP-adresser og tidspunkter.
2. Undersøg, hvad klienten eller en part selv kan hente via egne konti og eksportfunktioner. Det er ofte hurtigere end edition.
3. Vurder for hver kilde, hvor længe data typisk gemmes, og prioritér dem, der risikerer at blive slettet først.
4. Formulér begæringen med tredjemands egne nøgler, en præcis periode og krav til format og tidszone.
5. Modtag, sikr og kontrollér det udleverede, før det gennemgås indholdsmæssigt.

En IT-sagkyndig kan hjælpe med at oversætte klientens oplysninger til de tekniske nøgler, tredjemand søger på, og bagefter vurdere, om det udleverede er fuldstændigt og hænger sammen med sagens øvrige data. Den sagkyndige kan derimod ikke vide, hvad tredjemand faktisk har gemt, før tredjemand har svaret.

Typiske fejl

• Begæringen kommer, efter at dataene er slettet.
• Data beskrives med navne i stedet for numre, konti og adresser.
• Tidspunkter angives uden tidszone eller uden tilstrækkelig præcision.
• Der forventes indhold, som tredjemand ikke har, fx indholdet af SMS hos teleselskabet.
• Det udleverede gemmes ikke uændret, så det senere er uklart, hvad tredjemand faktisk leverede.
• Et tomt svar tolkes som fravær af aktivitet, uden at det er afklaret, om dataene blot er slettet.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT