I erhvervstvister er beviset ofte netop det, klienten vil beskytte. Kildekode, kundelister, prisberegninger og konfigurationer af systemer kan være afgørende for sagen og samtidig værdifulde for modparten og for konkurrenter. Retsplejeloven giver mulighed for at begrænse offentligheden. Men reglerne handler om retsmøder og forklaringer, mens det digitale materiale stadig skal udveksles, læses og opbevares. Det er den del, advokaten skal planlægge fra starten.
Hvad reglerne giver mulighed for
Udgangspunktet er, at retsmøder er offentlige. Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde holdes for lukkede døre, blandt andet når offentlig behandling vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. I borgerlige sager kan retten også lukke dørene efter anmodning fra parterne, hvis det er af særlig betydning for dem at undgå offentlighed, og ingen afgørende offentlig interesse taler imod.
Retsmøder under forberedelsen, hvor der ikke føres bevis til brug for hovedforhandlingen, holdes som udgangspunkt for lukkede døre efter § 339 a. Og efter § 41 b omfatter offentlighedens ret til aktindsigt ikke forklaringer afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørene alene var lukket af hensyn til ro og orden.
I sager om forretningshemmeligheder kommer lov om forretningshemmeligheder oveni. Retten skal ved afgørelser om offentlighed og aktindsigt tage hensyn til parternes og relevante tredjeparters legitime interesser, jf. lovens § 7. Efter § 6 kan det få retlige følger, hvis deltagere i sagen eller personer med adgang til sagens dokumenter uberettiget bruger eller videregiver oplysninger, som retten har identificeret som fortrolige.
Om dørlukning bevilges, beror på rettens vurdering. Det kan ikke tages for givet.
Dørlukning beskytter ikke filerne
Lukkede døre begrænser, hvem der hører forklaringerne. De ændrer ikke på, at modparten typisk skal have adgang til de bilag, der fremlægges. Et regneark med kundedata, der er sendt som bilag, ligger hos modpartens advokat, hos modparten selv og muligvis hos en sagkyndig. Det er her, risikoen for udbredelse reelt ligger.
Det betyder, at fortrolighed skal tænkes ind i selve bevismaterialet:
- Hvad er nødvendigt for at bevise påstanden, og hvad følger bare med?
- Kan beviset føres med et udsnit, et sammendrag eller en analyse i stedet for de fulde data?
- Hvem på modpartens side har et sagligt behov for at se materialet?
- Hvordan dokumenteres det, hvad modparten har fået, og hvornår?
Afgræns det fortrolige præcist
En anmodning om fortrolighed står stærkere, når det er klart, hvad den omfatter. “Kildekoden” eller “kundedatabasen” er for bredt. Fra IT-siden kan materialet ofte deles op:
- Kildekode: de konkrete moduler eller filer, sagen drejer sig om, frem for hele kodebasen.
- Databaser: de felter og den periode, der er relevante, frem for alle tabeller.
- Prismodeller: de beregninger, der indgår i tvisten, frem for hele regnearket med formler og skjulte faner.
- Systemopsætning: de indstillinger, der er omtvistede, frem for komplette konfigurationsfiler med adgangsoplysninger.
Hver del bør identificeres med filnavn, placering og hashværdi. Så kan det senere vises, at det fremlagte uddrag stammer fra den sikrede original, og at intet er ændret. → Fremlæggelse af digitale beviser
Modeller for adgang
Der findes flere praktiske måder at give modparten og retten adgang uden at udlevere alt. Hvilken der er mulig, afhænger af aftale mellem parterne eller af rettens bestemmelse.
Fortrolige bilag i særskilte filer
De fortrolige dele samles i særskilte bilag, tydeligt mærket, mens resten fremlægges som normalt. Det gør det lettere at styre, hvem der modtager hvad, og det mindsker risikoen for, at følsomme data ender i en almindelig bilagsekstrakt.
Kontrolleret gennemsyn
Kildekode og store datasæt kan stilles til rådighed i et kontrolleret miljø, fx på en computer uden netadgang eller via en fjernforbindelse, hvor der ikke kan kopieres ud. Adgangen logges, så det bagefter kan dokumenteres, hvem der så hvad. → Skønsmandens adgang til systemer og data
Uvildig gennemgang
En uvildig IT-sagkyndig eller en skønsmand gennemgår det fulde materiale og udleverer kun resultatet. Modparten får konklusionen og metoden, ikke de rå data. Det kræver, at begge parter har tillid til den sagkyndige, og at spørgsmålene er stillet præcist.
Begrænset kreds
Parterne aftaler, at bestemte bilag kun må ses af advokaterne og en navngiven sagkyndig.
Teknisk sikkerhed omkring bilagene
Når fortrolige bilag deles, er håndteringen en del af beskyttelsen:
- Del via en løsning med adgangsstyring og log, ikke som vedhæftning i en almindelig mail. → Deling af store datamængder
- Fjern metadata, skjulte faner og kommentarer fra de dokumenter, I selv har lavet, men lad bevisfilerne være uændrede. → Metadata i advokatens egne dokumenter
- Kontrollér, at overstreget tekst faktisk er fjernet, og ikke blot dækket.
- Notér, hvem der har fået adgang, hvornår og til hvilken version.
- Aftal på forhånd, hvad der skal ske med materialet efter sagen.
Retsmødet
Under hovedforhandlingen kan der være behov for at vise kode eller data på skærm. Planlæg, hvad der vises, og hvornår. Hvis dørene kun er lukket under en del af forhandlingen, bør det fortrolige samles i den del. En IT-sagkyndig, der skal forklare om materialet, bør vide på forhånd, hvilke detaljer der ikke må nævnes i den offentlige del, og hvordan der kan henvises til bilag uden at gengive indholdet. → Digitale beviser i retssalen
Spørgsmål til klienten om det fortrolige
Klienten ved, hvad der er værdifuldt, men ikke altid, hvor det ligger i bevismaterialet. Før anmodninger og aftaler om fortrolighed formuleres, bør advokaten afklare:
- Hvilke oplysninger vil skade klienten, hvis modparten eller en konkurrent får dem?
- I hvilke filer, systemer og bilag optræder de oplysninger?
- Indeholder materialet oplysninger om kunder, leverandører eller medarbejdere, som klienten har pligt til at beskytte?
- Har modparten allerede kendskab til dele af materialet, fx fra et tidligere samarbejde?
- Hvem hos klienten kan pege på de konkrete filer og moduler?
Det fjerde spørgsmål har praktisk betydning. Oplysninger, som modparten allerede kender, er sværere at begrunde som fortrolige over for netop modparten, selv om de stadig kan være beskyttelsesværdige over for offentligheden.
Svarene gør det muligt at afgrænse anmodningen præcist og at vælge en adgangsmodel, der passer til det konkrete materiale.
Typiske fejl
- At anmode om dørlukning, men fremlægge de fortrolige data som almindelige bilag.
- At beskrive det fortrolige så bredt, at anmodningen bliver svær at tage stilling til.
- At sende hele kodebasen, når tvisten handler om få moduler.
- At glemme skjulte faner, kommentarer og tidligere versioner i regneark.
- At overveje fortrolighed først, når modparten beder om at se materialet.
Tjekliste
- ☐ Det fortrolige er afgrænset til konkrete filer, felter og perioder
- ☐ Hver fil er identificeret med hashværdi
- ☐ Fortrolige bilag er adskilt fra de øvrige
- ☐ Adgangsmodel er aftalt eller begæret
- ☐ Deling sker med adgangsstyring og log
- ☐ Den sagkyndige er orienteret om, hvad der ikke må gengives offentligt
Hvornår dørlukning skal begæres, og hvad der kan aftales med modparten, er en juridisk vurdering. En IT-sagkyndig bør inddrages, når materialet skal deles op, identificeres og stilles til rådighed, så fortroligheden også holder i praksis. → IT-sager i Sø- og Handelsretten
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
