Lovregler om digitale beviser: oversigt

Oversigten samler de regler, der oftest har betydning, når digitale beviser skal sikres, skaffes eller bruges i en civil sag. Hver regel er beskrevet kort med fokus på, hvorfor den er relevant set fra IT-siden, og med link til kilden.

Læst 20. oktober 2026. Alle henvisninger er læst i kilden på retsinformation.dk eller EUR-Lex på denne dato. Love ændres, så tjek altid, om der er kommet en nyere udgave eller senere ændringer. Beskrivelserne er forenklede og ikke juridisk rådgivning. → Redaktionel politik

Retsplejeloven henvises til lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 med senere ændringer: retsinformation.dk/eli/lta/2025/1298.

Edition

• Retsplejelovens § 298: Retten kan efter begæring pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet modpartens rådighed, og som parten vil påberåbe sig. Efterkommes pålægget ikke uden lovlig grund, kan det få virkning efter § 344, stk. 2. Set fra IT-siden er det afgørende, at data beskrives præcist nok til, at det kan afgøres, om de er under modpartens rådighed. → Editionsbegæring set fra IT-siden
• Retsplejelovens § 299: Tilsvarende pålæg kan gives til tredjemand om at forevise eller udlevere dokumenter, der har betydning for sagen. → Edition fra tredjemand
• Retsplejelovens § 300: Begæringen skal angive de kendsgerninger, der skal bevises, og grundene til, at modparten eller tredjemand har dokumenterne. Tredjemand kan kræve sine udgifter forudbetalt eller sikkerhed stillet.
• Retsplejelovens §§ 169-172: Editionspligten gælder ikke, hvis der derved kommer oplysninger frem, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, blandt andet efter § 170 om blandt andre advokater. → Fortrolig korrespondance i digitalt materiale

Syn og skøn og sagkyndige erklæringer

• Retsplejelovens § 196: En part kan begære syn og skøn. Begæringen skal oplyse genstanden og formålet.
• Retsplejelovens § 197: Parterne sender spørgsmål til skønsmanden via retten, som kan afvise spørgsmål uden for skønsmandens faglige kompetence eller uden betydning for sagen.
• Retsplejelovens §§ 198-199: Retten udpeger skønsmanden efter at have hørt parterne. Indsigelser skal komme straks. Vil skønnet ændre eller ødelægge genstanden, skal en del så vidt muligt holdes uden for undersøgelsen, hvilket er relevant ved undersøgelse af lagermedier. → Udmeldelse af en IT-skønsmand
• Retsplejelovens § 203: Skønsmanden underretter parterne om tid og sted for skønsforretningen. → Besigtigelsen
• Retsplejelovens §§ 205-206: Supplerende spørgsmål og skønsmandens møde i retten. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden
• Retsplejelovens § 208: Retten fastsætter vederlaget. Den part, der begærer skønnet, hæfter for omkostningerne. → Bevisomkostninger
• Retsplejelovens § 209: Fornyet syn og skøn, også ved andre skønsmænd. → Supplerende skøn og overskøn
• Retsplejelovens § 341 a: Erklæringer om tekniske forhold, som en part har indhentet hos sagkyndige før sagsanlægget, kan som udgangspunkt fremlægges. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?

Bevisoptagelse uden retssag og i udlandet

• Retsplejelovens § 343: Retten kan tillade bevisoptagelse, selv om der ikke verserer en retssag, herunder syn og skøn. Udgifterne afholdes foreløbigt af den, der ønsker beviset optaget. → Bevisoptagelse uden retssag
• Retsplejelovens § 340: Bevisførelse kan i visse tilfælde ske før hovedforhandlingen, hvilket kan være relevant, når data risikerer at gå tabt.
• Retsplejelovens § 342: Bevisoptagelse i udlandet sker ved retsanmodning. → Bevisoptagelse i udlandet

Fogedretlig bevissikring

• Retsplejelovens § 653: Fogedretten kan bestemme, at der foretages en undersøgelse hos en anden for at sikre bevis for krænkelse af immaterielle rettigheder, for eksempel ophavsret, varemærker, design og patenter.
• Retsplejelovens § 653 a: Forudgående underretning af modparten kan undlades, hvis der er risiko for, at bevis, herunder oplysninger på edb-anlæg, skaffes til side.
• Retsplejelovens § 653 b: Fogedretten kan fremstille kopier af oplysninger på edb-anlæg og udpege uvildige sagkyndige til at bistå. → Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle

Forbud og påbud

• Retsplejelovens § 413: Forbud eller påbud kan meddeles, når parten godtgør eller sandsynliggør sin ret, at modpartens adfærd nødvendiggør det, og at retten vil forspildes ved at vente.
• Retsplejelovens §§ 414-415: Forbud kan nægtes ved misforhold, og retten kan kræve sikkerhedsstillelse. → Sikkerhedsstillelse
• Retsplejelovens § 425: Sag om den påståede rettighed skal som udgangspunkt anlægges inden 2 uger efter, at afgørelsen er endelig. → Justifikationssagen · Forbud og påbud

Bevisbedømmelse og opfordringer

• Retsplejelovens § 344, stk. 1: Retten afgør på grundlag af forhandling og bevisførelse, hvilke faktiske omstændigheder der lægges til grund. → Fri bevisbedømmelse
• Retsplejelovens § 344, stk. 2: Uklare svar eller manglende efterlevelse af modpartens opfordringer kan tillægges virkning til fordel for modparten. → Opfordring og processuel skadevirkning
• Retsplejelovens § 339, stk. 3: Retten kan opfordre en part til at fremlægge dokumenter eller tilvejebringe syn og skøn.
• Retsplejelovens §§ 348 og 351: Stævning og svarskrift skal angive de dokumenter og andre beviser, parten vil påberåbe sig. → Stævningen
• Retsplejelovens § 148 a: Civile sager behandles på domstolenes digitale sagsportal. En digital meddelelse anses for kommet frem, når den er tilgængelig for retten. → Digitale bilag på minretssag.dk

Dørlukning og aktindsigt

• Retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3, og stk. 2: Dørlukning kan ske, blandt andet når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder, og i borgerlige sager efter parternes anmodning, når det er af særlig betydning for dem. → Lukkede døre og forretningshemmeligheder
• Retsplejelovens §§ 41 b og 41 d: Regler om andres aktindsigt i domme og i dokumenter i sager. → Aktindsigt i retsbøger, domme og processkrifter
• Retsplejelovens § 255 a: Parternes egen aktindsigt i dokumenter i sagen.

Databeskyttelse (GDPR)

Databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679: eur-lex.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj/dan

• Artikel 6, stk. 1, litra f: Behandling kan ske, når den er nødvendig for en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser går forud.
• Artikel 9, stk. 2, litra f: Særlige kategorier af oplysninger kan behandles, når det er nødvendigt for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
• Artikel 17, stk. 3, litra e, og artikel 18, stk. 1, litra c: Retten til sletning gælder ikke, i det omfang behandlingen er nødvendig for retskrav, og den registrerede kan kræve begrænsning frem for sletning, når data skal bruges til et retskrav. → GDPR og bevisførelse · Indsigtsanmodning efter GDPR

Databeskyttelsesloven supplerer forordningen: retsinformation.dk/eli/lta/2024/289.

Elektroniske signaturer, segl og tidsstempler (eIDAS)

Forordning (EU) nr. 910/2014: eur-lex.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj/dan, ændret ved forordning (EU) 2024/1183.

• Artikel 25: En elektronisk signatur må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis alene, fordi den er elektronisk. En kvalificeret elektronisk signatur har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift. → Digitale signaturer og elektroniske aftaler
• Artikel 35: For et kvalificeret elektronisk segl gælder en formodning for dataenes integritet og oprindelse.
• Artikel 41: For et kvalificeret elektronisk tidsstempel gælder en formodning for, at dato og tidspunkt er korrekte, og at dataene er uændrede. → Kvalificeret tidsstempel
• Artikel 46: Et elektronisk dokument må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis alene, fordi det er elektronisk.

Bogføring

Lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring med senere ændringer: retsinformation.dk/eli/lta/2022/700

• § 12: Regnskabsmateriale skal opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører.
• § 13: Regnskabsmaterialet må ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes og skal sikres mod fejl og misbrug.
• §§ 15-16: Krav til digitale bogføringssystemer, herunder bilag til hver registrering, it-sikkerhed med bruger- og adgangsstyring og automatisk sikkerhedskopiering, samt hvilke virksomheder der skal bruge et digitalt system. Bestemmelserne sættes i kraft af erhvervsministeren og kan gælde fra forskellige tidspunkter for forskellige virksomheder (§ 34).

Bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer: retsinformation.dk/eli/lta/2023/97. § 6 kræver blandt andet sikring af kontrolspor og opbevaring i 5 år, og § 7 kræver automatisk sikkerhedskopiering. → Digitale bogføringssystemer som bevis

Forretningshemmeligheder

Lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder: retsinformation.dk/eli/lta/2018/309

• § 2, nr. 1: En forretningshemmelighed forudsætter blandt andet, at oplysningerne har været underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. Det er her, adgangsstyring, logning og klassifikation bliver bevis. → Forretningshemmeligheder: beskyttelsesforanstaltninger
• § 4: Erhvervelse ved uautoriseret adgang til eller kopiering af blandt andet elektroniske filer er ulovlig. → Opgørelse af tab ved datatyveri

Tv-overvågning

Lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023: retsinformation.dk/eli/lta/2023/182

• § 1: Private må som udgangspunkt ikke tv-overvåge gade, vej, plads eller lignende område, der bruges til almindelig færdsel. Stk. 2 definerer tv-overvågning.
• § 4 c: Begrænser, hvornår optagelser fra tv-overvågning må videregives, blandt andet med den registreredes udtrykkelige samtykke, eller når det følger af lov. → Videoovervågning hos tredjemand · Nabotvister: kameraer og droner

Journalføring i sundhedssektoren

Bekendtgørelse nr. 1361 af 24. november 2025 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, i kraft 1. januar 2026: retsinformation.dk/eli/lta/2025/1361

• § 20: Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige. Rettelser skal ske, så den oprindelige tekst bevares, og det skal fremgå, hvem der rettede og hvornår. I en elektronisk journal skal den oprindelige version fortsat være tilgængelig.
• § 35: Behandlingssteder med blandt andre læger og tandlæger skal opbevare journaler i mindst 10 år, andre behandlingssteder i mindst 5 år, regnet fra seneste optegnelse. → Patientjournalen: loglister og senere ændringer

Kunstig intelligens

Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen): eur-lex.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj/dan

• Artikel 50, stk. 2 og 4: Udbydere af systemer, der genererer syntetisk indhold, skal sikre maskinlæsbar mærkning, og den, der anvender et system til at skabe deepfakes, skal som udgangspunkt oplyse, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret. → AI-manipulerede beviser
• Artikel 113: Efter den offentliggjorte tekst anvendes forordningen som udgangspunkt fra 2. august 2026. Kapitel I og II gælder fra 2. februar 2025, enkelte kapitler fra 2. august 2025 og artikel 6, stk. 1, fra 2. august 2027. Tjek EUR-Lex for senere ændringer. → Nyt om regler

Se også

• Nyt om regler
• Retspraksis om digitale beviser: sådan søger du
• Ressourcer