Et bilag med fem beskeder fra en samtale, der strakte sig over et halvt år. Skærmbilleder, hvor svarene mangler. En eksport, der begynder midt i et forløb. Modparten har valgt de beskeder, der støtter egen version, og udeladt resten. Det er ikke nødvendigvis manipulation. Det er ofte bare sådan, folk udvælger beviser. Men det kan give retten et skævt billede.
Opgaven er at få hele den relevante del af samtalen frem, uden at kræve mere end nødvendigt. Hvordan selve skærmbillederne vurderes, er beskrevet i Modparten fremlægger skærmbilleder. Her er fokus på det, der mangler.
Tegn på, at noget er udeladt
Gennemgå bilaget med disse spørgsmål:
- Spring i tid. Er der dage eller uger mellem beskeder, hvor samtalen tydeligvis fortsatte?
- Svar uden spørgsmål. Begynder et udsnit med “ja, det er fint”, uden at det fremgår, hvad der blev svaret på?
- Kun én parts beskeder. Ses kun modpartens beskeder, eller kun klientens?
- Beskåret visning. Er toppen eller bunden af skærmbilledet skåret væk, så datolinjer mangler?
- Henvisninger, der ikke kan følges. “Som jeg skrev i går”, uden at gårsdagens besked er med.
- Svarfunktion. Viser en besked, at den svarer på en anden besked, som ikke er fremlagt?
Notér konkret, hvor hullerne er. Det gør en senere opfordring præcis. En kort oversigt med dato, tidspunkt og beskrivelse af hvert hul kan vedlægges opfordringen. Den viser retten, at kritikken bygger på bilaget selv og ikke på en generel mistanke. Den gør det også lettere at se, om et senere fremlagt supplement faktisk lukker hullerne.
Klientens egen kopi
Det mest effektive modtræk er ofte klientens egen version af samme samtale. Den ligger som regel på klientens telefon eller i en eksport fra klientens konto. Sikr den, før noget andet sker, og sammenlign den med modpartens bilag.
Sammenligningen kan vise:
- hvilke beskeder modparten har udeladt,
- om rækkefølgen eller tidspunkterne afviger,
- om beskeder er slettet hos den ene part, men ikke hos den anden.
Afvigelser i tidspunkter skyldes ofte tidszoner eller forskellen mellem afsendt og modtaget. Afvigelser i indhold er mere alvorlige og kan kræve en teknisk undersøgelse. → Klienten har selv sikret beviserne
Husk, at klientens kopi også kan indeholde beskeder, som ikke støtter klienten. Gennemgå den derfor helt, før den bruges som modbevis, og vurder, om den samlede samtale styrker eller svækker klientens sag. Fremlægges hele samtalen, gælder det for begge sider.
Opfordring til at fremlægge hele samtalen
Har klienten ikke selv samtalen, eller er der tvivl om fuldstændigheden, kan modparten opfordres til at fremlægge den. Retsplejelovens § 344, stk. 2, giver retten mulighed for at tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en part undlader at efterkomme modpartens opfordringer (retsinformation.dk).
En god opfordring er afgrænset. Den angiver:
- samtalen: app, parter og eventuel gruppe,
- perioden: fra og til,
- formen: fx eksport fra appen eller skærmbilleder uden beskæring med synlig dato,
- om vedhæftede billeder og filer skal med.
Edition
Efterkommes opfordringen ikke, kan en editionsbegæring komme på tale. Efter retsplejelovens § 298 kan retten pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet modpartens rådighed. Efter § 300 skal den, der begærer edition, angive de kendsgerninger, der skal bevises, og grundene til, at modparten er i besiddelse af dokumenterne. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme et pålæg, finder § 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse efter § 298, stk. 2.
Det betyder i praksis, at begæringen skal knytte samtalen til et konkret bevistema. “Hele chatten” er ikke et bevistema. “Beskederne mellem 1. og 20. marts, hvor leveringstiden blev drøftet” er tættere på. → Skabelon: editionsbegæring
Proportionalitet og privatliv
Mange samtaler indeholder private emner, som intet har med tvisten at gøre. Det kan gøre modparten tilbageholdende og retten varsom. En afgrænsning efter periode og emne er derfor både mere realistisk og lettere at begrunde. En mulighed er, at en uvildig IT-sagkyndig foretager udtrækket efter aftalte kriterier og kun udleverer de relevante dele. → Søgeord og afgrænsning: aftaler med modparten
Når klienten har valgt ud
Samme problem kan opstå på egen side. Klienter sender ofte de beskeder, der støtter deres version. Bed om hele samtalen for den relevante periode, før bilaget udarbejdes. Et bilag, der viser hele forløbet, er sværere at angribe og giver retten bedre grundlag. Udeladte beskeder, der dukker op senere via modparten, kan skade troværdigheden.
Opstilling af en hel samtale
En hel samtale kan fylde meget. Overvej at fremlægge hele samtalen som ét bilag og samtidig udarbejde et kort uddrag i processkriftet med henvisning til sidetal. Så kan retten se både det, der påberåbes, og sammenhængen. → Bilagsekstrakt med mails, chats og logdata
Gode og dårlige formuleringer
- “Bilaget er ufuldstændigt.” · “Bilag B springer fra 3. til 11. marts. Sagsøgtes besked af 11. marts kl. 9.14 svarer på en besked, der ikke er fremlagt.”
- “Sagsøgte opfordres til at fremlægge hele chatten.” · “Sagsøgte opfordres til at fremlægge en eksport af WhatsApp-samtalen mellem parterne for perioden 1. til 31. marts, inklusive vedhæftede billeder.”
- “Beskederne er taget ud af sammenhæng.” · “Sagsøgtes besked ‘ok’ den 12. marts er ifølge appens svarfunktion et svar på sagsøgers spørgsmål om pris, ikke om leveringstid.”
Datoer og tidspunkter er eksempler på formuleringer.
Når modparten ikke længere har samtalen
Modparten kan svare, at resten af samtalen ikke findes, fordi telefonen er skiftet, eller beskeder er slettet. Svaret bør ikke stå alene. Spørg, hvornår telefonen blev skiftet, om der var backup, og om samtalen findes på andre enheder. Er beskederne slettet efter tvisten opstod, kan det rejse spørgsmål om bevisforspildelse. → Når data er slettet: bevisforspildelse i civile sager
Hvad en teknisk sammenligning kan og ikke kan vise
Når to versioner af samme samtale ligger side om side, kan en IT-sagkyndig sammenholde dem besked for besked. En eksport fra de fleste chatapps indeholder dato og tidspunkt for hver besked, og nogle apps markerer slettede beskeder med en pladsholder i stedet for at fjerne dem sporløst. Det gør det muligt at se, om et hul skyldes et udvalg ved fremlæggelsen, eller om beskederne mangler i selve kilden.
Undersøgelsen kan typisk vise, hvilke beskeder der findes i den ene version og ikke i den anden, om tidspunkterne stemmer, og om der er markeringer af sletning. Den kan ikke vise, hvorfor en besked er udeladt, eller hvad en besked indeholdt, hvis den er væk i begge versioner. Den kan heller ikke udelukke, at parterne har talt om det samme i en anden kanal, fx i telefonen eller i en anden app. Formulér derfor spørgsmålene til den sagkyndige som spørgsmål om data og ikke om hensigt.
Typiske fejl
- At angribe udvalget generelt uden at påpege konkrete huller.
- At opfordre til “hele samtalen” uden periode og form.
- At glemme at sikre klientens egen kopi først.
- At overse, at klientens kopi også indeholder ugunstige beskeder.
- At fremlægge egne udvalgte beskeder og kritisere modparten for det samme.
Tjekliste
- ☐ Konkrete huller i modpartens bilag er noteret
- ☐ Klientens egen kopi er sikret og sammenlignet
- ☐ Opfordring er afgrænset til samtale, periode og form
- ☐ Bevistemaet for en eventuel editionsbegæring er formuleret
- ☐ Private emner er håndteret ved afgrænsning
En IT-sagkyndig er relevant, når to versioner af samme samtale afviger i indhold, eller når et udtræk skal foretages uvildigt efter aftalte kriterier.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
