Mange civile tvister handler om beskeder på Messenger, Instagram, Gmail eller iMessage. Når den ene part har slettet sine beskeder, eller når der er tvivl om en samtale, ligger det nær at bede platformen om indholdet. I praksis kommer der sjældent noget ud af det. De store platforme er amerikanske, og de følger amerikanske regler, som generelt begrænser deres adgang til at udlevere indholdet af kommunikation. Det er nyttigt at vide tidligt, så tiden bruges på de veje, der faktisk kan give beviset.
Den amerikanske ramme
Amerikansk føderal lovgivning om lagret elektronisk kommunikation forbyder som udgangspunkt udbydere af kommunikations- og lagertjenester at videregive indholdet af kommunikation. Loven rummer en række undtagelser. Den vigtigste i en civil sag er, at indhold kan videregives med samtykke fra afsenderen eller modtageren af kommunikationen, eller fra abonnenten for visse lagertjenester. En begæring fra en part i en civil retssag er ikke blandt de undtagelser, der giver adgang til indholdet.
Oplysninger, der ikke er indhold, fx kontooplysninger, kan efter samme regler i et vist omfang videregives til private. Det er en mulighed for platformen, ikke en pligt.
Hertil kommer, at mange beskedtjenester bruger end-to-end-kryptering. Her har udbyderen efter egne oplysninger ikke adgang til indholdet, uanset hvad en domstol beslutter.
Hvad platformene typisk svarer
Platformene har som regel faste procedurer for henvendelser fra myndigheder og domstole. Henvendelser fra private parter i civile sager besvares ofte med en henvisning til, at brugeren selv kan hente sine data. Det er ikke en afvisning af sagen, men et udtryk for, at platformen peger på kontohaveren som den, der har adgang.
Platformenes vilkår og procedurer ændrer sig. Tjek altid den aktuelle vejledning hos den konkrete udbyder, før der bruges tid på en henvendelse.
Veje, der faktisk kan give beviset
Beskeder findes næsten altid flere steder end hos platformen. Det er dér, indsatsen bør ligge.
Klientens egen konto
Er klienten afsender eller modtager, ligger samtalen som regel også i klientens konto eller på klientens telefon. Platformene har eksportfunktioner, hvor kontohaveren kan hente sine egne data. En eksport kan suppleres med en sikring af telefonen, som kan vise mere end eksporten, fx tidspunkter og metadata. → Klientens egne beviser
Modpartens konto
Har modparten adgang til en konto med relevante beskeder, er det et spørgsmål om edition over for modparten, ikke over for platformen. Modparten kan selv eksportere sine data. Efterkommer modparten ikke et editionspålæg uden lovlig grund, kan retten efter retsplejelovens § 298, stk. 2, jf. § 344, stk. 2, tillægge det virkning ved bevisbedømmelsen. → Editionsbegæring om digitale beviser
Andre deltagere i samtalen
En gruppesamtale har flere deltagere. Har en af dem bevaret samtalen, kan vedkommende være en vej til beviset, fx som vidne eller ved edition fra tredjemand. → Edition fra tredjemand
Indsigtsretten
En person kan efter databeskyttelsesreglerne få indsigt i de oplysninger, en virksomhed behandler om vedkommende. For klientens egne data kan det supplere eksportfunktionen. Indsigtsretten giver ikke adgang til modpartens data. → Indsigtsanmodning i en tvist
Når modparten er ukendt
Er problemet ikke indholdet, men hvem der står bag en profil, er situationen en anden. Her er det kontooplysninger og loginoplysninger, der er interessante, og andre regler og veje kan komme i spil. → Identifikation af en anonym modpart
Samtykke som vej
Fordi samtykke fra afsender eller modtager er en anerkendt undtagelse, kan det i nogle tilfælde være en mulighed, at kontohaveren selv anmoder platformen om at udlevere data. I praksis er eksportfunktionen ofte hurtigere og mere forudsigelig. Er kontoen slettet, kan data være væk både hos brugeren og hos platformen efter platformens egne sletteregler.
Det tekniske udgangspunkt
Uanset vejen er det vigtigt at vide, hvad der kan forventes:
- En eksport viser det, der lå i kontoen på eksporttidspunktet. Slettede beskeder er typisk ikke med.
- Beskeder kan være slettet hos den ene part, men stadig ligge hos den anden.
- Telefonens database kan indeholde spor, som eksporten ikke viser.
- Skærmbilleder dokumenterer det, der stod på skærmen, men ikke hvor det kom fra. → Når modparten fremlægger skærmbilleder
Rækkefølgen i praksis
Når en sag drejer sig om beskeder på en amerikansk platform, kan arbejdet med fordel tilrettelægges i denne rækkefølge:
- Kortlæg samtalen. Hvem deltog, på hvilken platform, og i hvilken periode? Er der flere platforme i spil, fx en samtale, der startede på sms og fortsatte på Messenger?
- Sikr det, klienten har. Telefon, computer og konto sikres, før noget ændres. En opdatering af appen eller et skift af telefon kan ændre det, der kan findes.
- Opfordr modparten. Bed modparten bevare og fremlægge sine data, og beskriv dem præcist.
- Vurder tredjemand. Er der andre deltagere, der kan have samtalen?
- Overvej platformen til sidst. En henvendelse til platformen er sjældent den første vej og kan som regel højst give kontooplysninger.
Rækkefølgen sikrer, at de mest flygtige data sikres først, og at tiden ikke bruges på den vej, der har mindst udsigt til at give indholdet.
Hvad en eksport viser om tidspunkter
Eksporter fra platformene angiver typisk tidspunkter i UTC eller i den tidszone, kontoen er sat op til. Sammenlignes en eksport med skærmbilleder fra en telefon, kan tidspunkterne se ud til at afvige, selv om de beskriver det samme. Det bør afklares, før en uoverensstemmelse bruges som argument.
Hvad en undersøgelse af telefonen kan og ikke kan vise
Når platformen ikke udleverer indhold, bliver telefonen ofte den vigtigste kilde. En IT-sagkyndig kan typisk:
- sikre beskeddatabaserne fra appen, i det omfang telefonens styresystem og kryptering tillader det,
- vise tidspunkter for afsendelse og modtagelse, som de er registreret på enheden,
- finde vedhæftede billeder og filer, der stadig ligger på telefonen,
- sammenholde telefonens data med en eksport fra kontoen.
Det kan derimod ikke garanteres, at slettede beskeder kan gendannes. Om det lykkes, afhænger af app, styresystem, og hvor lang tid der er gået. Telefonen viser heller ikke, om modtageren faktisk har læst en besked, medmindre appen registrerer det. Og en undersøgelse viser, hvad der skete på den konkrete enhed, ikke hvem der brugte den.
Det er derfor en god idé at få den sagkyndiges forventninger på skrift, før undersøgelsen bestilles.
Typiske fejl
- At bruge måneder på en henvendelse til platformen, mens telefonen hos klienten ikke er sikret.
- At antage, at en dansk kendelse får en amerikansk platform til at udlevere indhold.
- At overse, at den anden part i samtalen har samme beskeder.
- At lade en konto blive slettet, før data er eksporteret.
- At forveksle kontooplysninger med beskedindhold.
Tjekliste
- ☐ Alle deltagere i samtalen er identificeret
- ☐ Klientens egen konto og enhed er sikret
- ☐ Modparten er opfordret til at eksportere eller fremlægge
- ☐ Platformens aktuelle procedure er tjekket, hvis en henvendelse overvejes
- ☐ Det er afklaret, om der søges indhold eller kontooplysninger
Hvilken vej der juridisk er bedst, afhænger af sagen. En IT-sagkyndig bør inddrages, når det skal vurderes, hvor beskederne teknisk kan findes, og hvordan de sikres, før de forsvinder.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
