Sådan vælger du en IT-sagkyndig

Valget af IT-sagkyndig træffes ofte under tidspres og på et tyndt grundlag: et navn fra en kollega, en søgning eller et forslag fra klientens IT-leverandør. Men valget har betydning for hele sagen. En sagkyndig med det forkerte fagområde, en uheldig tilknytning eller en metode, der ikke kan efterprøves, kan svække et ellers stærkt bevis.

Siden her samler de kriterier, advokaten bør bruge, uanset om der skal bestilles en partsindhentet IT-erklæring, eller om der skal foreslås en IT-skønsmand. Ved skøn er det retten, der udpeger. Et velbegrundet forslag står dog stærkere end et tilfældigt. → IT-skønsmand i civile sager

1. Fagområdet

“IT” er ikke ét fag. Start med at beskrive, hvad spørgsmålene i sagen faktisk kræver:

• Digital forensics: telefoner, computere, mails, metadata, slettede data.
• Systemudvikling og projekter: kravspecifikationer, leverancer, fejl og timeforbrug.
• Drift og infrastruktur: servere, netværk, backup og oppetid.
• IT-sikkerhed: adgangsstyring, hændelser og sikringsniveau.
• Konkrete standardsystemer: ERP, økonomi- og fagsystemer.

Find derefter en kandidat, der matcher. En bred IT-profil er ikke det samme som erfaring med netop den type data eller det system, sagen handler om. Dækker sagen flere områder, kan to sagkyndige være bedre end én. → Sådan findes og udmeldes en IT-skønsmand

2. Uvildighed og konflikttjek

Et konflikttjek bør ske, før kandidaten får sagens detaljer. Det skal afdække:

• tidligere opgaver for klienten, modparten eller deres koncernselskaber,
• om kandidaten har leveret, drevet eller rådgivet om de systemer, der er i spil,
• partnerskaber, forhandleraftaler eller provisioner fra leverandører i sagen,
• offentlige udtalelser om sagen eller parterne.

Skal personen foreslås som skønsmand, gælder retsplejelovens krav i § 199, som henviser til habilitetsreglerne for dommere i § 60. Bed om svarene skriftligt. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

3. Erfaring fra retten og afhjemling

En erklæring skal kunne forsvares mundtligt. Skønsmænd kan indkaldes til at besvare spørgsmål i retten (§ 206), og partsvalgte sagkyndige kan blive afhørt som vidner. Spørg til erfaring med skønserklæringer, partsindhentede erklæringer og forklaringer i retten, og til hvordan kandidaten forbereder sig. → Afhjemling af en IT-skønserklæring og Krydsforhør af en IT-sagkyndig

4. Metode og dokumentation

Kvaliteten af en IT-erklæring afhænger af, om en anden sagkyndig kan gentage arbejdet og nå samme resultat. Det kræver:

• arbejde på sikrede kopier, identificeret med hashværdier,
• en log over, hvem der har haft data, hvornår og hvordan (chain of custody),
• angivelse af værktøjer og versioner,
• en klar skelnen mellem konstaterede fund og faglige vurderinger.

Den internationale standard ISO/IEC 27037 beskriver principper for identifikation, indsamling og sikring af digitale beviser. Det er ikke et krav, at en sagkyndig henviser til den, men det er rimeligt at spørge, hvilke anerkendte principper metoden bygger på. → Metode

5. Rapporter, der kan forstås

Dommere og advokater skal kunne følge ræsonnementet uden IT-baggrund. Bed gerne om et anonymiseret eksempel på en tidligere erklæring eller en skabelon over opbygningen. Se efter, om tekniske begreber forklares, om forbehold er tydelige, og om bilag gør det muligt at efterprøve fundene. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport og Skabelon: indholdet i en IT-erklæring

6. Kapacitet og tidsplan

En sagkyndig, der ikke kan levere til tiden, kan forsinke sagen. Ved syn og skøn giver den påtænkte skønsmand et overslag over omkostninger og tidspunkt for erklæringen, og retten kan afvise at udpege en skønsmand, der ikke kan svare inden rimelig tid (§ 201). Afklar også, om kandidaten kan rykke ud med kort varsel, hvis data skal sikres hurtigt. → Hastesag

7. Fortrolighed

Den sagkyndige får adgang til klientens data og ofte til forretningshemmeligheder og persondata om tredjemænd. Afklar, hvordan data modtages, opbevares og slettes, om der bruges underleverandører eller cloudtjenester, og hvad der aftales om tavshedspligt. → Tavshedspligt og den IT-sagkyndige

Spørgsmål at stille kandidaten

1. Hvilket fagområde ligger sagens spørgsmål inden for, og hvilken erfaring har du med netop det?
2. Har du eller din virksomhed haft opgaver for parterne, deres koncern eller leverandørerne i sagen?
3. Har du partnerskaber, forhandleraftaler eller provisioner fra leverandører, der indgår?
4. Hvordan sikrer og dokumenterer du data, så modparten kan efterprøve det?
5. Hvordan skelner du i erklæringen mellem fund og vurderinger?
6. Har du forklaret i retten om lignende spørgsmål?
7. Hvornår kan du begynde, og hvornår kan en erklæring foreligge?
8. Hvordan håndteres data under og efter opgaven?

Røde flag

• Kandidaten lover et bestemt resultat, før data er undersøgt.
• Kandidaten sælger produkter eller ydelser, der kunne blive en del af løsningen bagefter.
• Kandidaten har bygget eller driver det system, sagen handler om.
• Metoden kan ikke beskrives, eller værktøjerne er hemmelige.
• Tidligere erklæringer blander fund og holdninger, eller forbehold mangler.
• Kandidaten vil arbejde direkte i originale data uden sikring.
• Uklare svar om fortrolighed og underleverandører.

Hvor findes kandidater?

Domstolenes blanket. Ved syn og skøn bruger domstolene særlige blanketter (§ 204, stk. 3). Blanketten har et felt, hvor den, der begærer skønnet, angiver, hvem der skal foreslå skønsmanden, fx en navngiven person eller en organisation. Domstolene vejleder om syn og skøn på domstol.dk.

Voldgiftsinstituttet. Voldgiftsinstituttet foreslår efter anmodning sagkyndige til domstole, voldgiftsretter og parter, og har ifølge instituttet især erfaring med at foreslå sagkyndige på IT-området. Det sker mod et gebyr, og anmodningen skal blandt andet beskrive sagen, spørgsmålene og de ønskede kvalifikationer. → IT-tvister ved Voldgiftsinstituttet

Direkte forslag af en navngiven person. Parterne kan selv foreslå en bestemt person (§ 198, stk. 3). Det giver advokaten mulighed for at gennemføre konflikttjek og indhente overslag, før forslaget sendes. Kan parterne blive enige om én kandidat, mindskes risikoen for indsigelser. → Fælles IT-sagkyndig aftalt mellem parterne

Pas på med partens egen brancheorganisation. Lader man en organisation foreslå skønsmanden, bør det være en organisation uden tilknytning til nogen af parterne. Er klienten eller modparten medlem af den brancheorganisation, der skal pege på skønsmanden, kan den anden part rejse tvivl om uvildigheden, og forslaget risikerer at blive afvist eller føre til en diskussion, der forsinker sagen.

Nielco IT

Nielco IT er John Nielsen, én IT-sagkyndig med retssagserfaring, der arbejder for parter, advokater og domstole og ikke sælger produkter eller har leverandørpartnerskaber. Tilknytning til parter, systemer og leverandører afklares, før en opgave aftales. → IT-sagkyndig og skønsmand i civile sager og Send en sag