Aktindsigt i retsbøger, domme og processkrifter

I sager med digitale beviser ender tekniske detaljer ofte i dokumenter, som andre end parterne senere kan få adgang til. En dom kan gengive indholdet af en mail. En retsbog kan beskrive, hvordan et system var sat op. Et skriftligt procedureindlæg kan nævne konti, IP-adresser og svagheder i en virksomheds IT-sikkerhed. Advokaten bør derfor vide, hvilke dokumenter offentligheden og pressen kan få indsigt i, og skrive med det for øje fra starten. Denne artikel handler om aktindsigt i domstolenes dokumenter. Aktindsigt hos myndigheder som bevisvej er beskrevet i Aktindsigt som bevisvej hos myndigheder.

Reglerne kort

Reglerne står i retsplejelovens §§ 41-41 g. For civile sager er hovedpunkterne:

Domme og kendelser. Efter § 41 b kan enhver forlange kopi af domme og kendelser samt af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager. Efter § 41 a kan enhver gennemse en doms konklusion, når anmodningen fremsættes inden en uge efter afsigelsen.
Skriftlig procedure. Er der anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, har enhver efter § 41 c som udgangspunkt ret til kopi heraf, når der er afsagt dom.
Særlig interesse. Efter § 41 d kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, få indsigt i dokumenter i sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang de har betydning for retsspørgsmålet.
Massemedier. Efter § 41 f har journalister ved massemedier blandt andet adgang til at gennemse domme fra de seneste fire uger og til kopi af andre retsbogsindførsler. I borgerlige sager kan sagens dokumenter udlånes til dem under et retsmøde, hvis parterne samtykker.

Der er undtagelser. Efter § 41 b, stk. 2, nr. 4, omfatter retten til aktindsigt ikke forklaringer afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørene alene blev lukket af hensyn til ro og orden. Efter § 41 b, stk. 3, nr. 5, kan aktindsigt begrænses, når en dom eller kendelse indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, og hensynet ikke kan varetages ved anonymisering. Personnummer er efter § 41 e, stk. 5, ikke omfattet.

Hvorfor det er særligt relevant i IT-sager

Digitale beviser indeholder ofte oplysninger, som ikke er følsomme for sagen, men som kan være skadelige uden for den:

brugernavne, mailadresser og IP-adresser,
beskrivelser af netværk, servere og sikkerhedsopsætning,
svagheder, der blev udnyttet ved et angreb, og som måske ikke er lukket,
kundelister, priser og kildekode,
private beskeder mellem medarbejdere eller familiemedlemmer.

Når sådanne oplysninger gengives i en dom eller en retsbog, kan de nå langt ud over parterne. For en virksomhed, der har været ramt af et angreb, kan en detaljeret beskrivelse af sårbarheden i en dom være et nyt sikkerhedsproblem. → Forsikringssager efter cyberangreb

Hvad der står hvor

Det hjælper at vide, hvilke dokumenter der typisk kan blive tilgængelige:

Dom · Typisk indhold om digitale beviser: Sagsfremstilling, forklaringer i referat, rettens begrundelse · Adgang for udenforstående: Bred adgang efter § 41 b
Retsbog · Typisk indhold om digitale beviser: Hvad der skete i retsmøder, kendelser, eventuelt forklaringer · Adgang for udenforstående: Massemedier og personer med særlig interesse
Skriftlig procedure · Typisk indhold om digitale beviser: Parternes fulde argumentation · Adgang for udenforstående: Bred adgang efter dom, jf. § 41 c
Processkrifter i øvrigt · Typisk indhold om digitale beviser: Sagsfremstilling og anbringender · Adgang for udenforstående: Mere begrænset, typisk efter § 41 d
Bilag · Typisk indhold om digitale beviser: Mails, logs, rapporter · Adgang for udenforstående: Mere begrænset, typisk efter § 41 d

Tabellen er en forenkling. Om adgang gives i den konkrete sag, afgøres af retten.

Skriv processkrifter, der tåler offentlighed

Det tekniske indhold kan ofte fremlægges uden de mest følsomme detaljer:

Henvis i stedet for at gengive. Skriv “adgangskoden til administratorkontoen, jf. bilag 14”, ikke selve koden. Bilaget har typisk en mere begrænset adgang end processkriftet.
Beskriv sårbarheder på et overordnet niveau. Retten skal forstå, at der var en svaghed, og hvad den betød for sagen. Den skal ikke have en opskrift.
Brug pseudonymer for tredjemænd. Kunder og medarbejdere, der ikke er parter, kan ofte omtales med en kode. → Navneforbud og anonymisering af digitale bilag
Saml fortrolige oplysninger i særskilte bilag. Så kan de håndteres samlet, hvis der anmodes om aktindsigt eller dørlukning. → Lukkede døre og forretningshemmeligheder i retten

Det samme gælder, når en sagkyndig skriver en erklæring. Bed om, at passwords, nøgler og konkrete konfigurationer placeres i et bilag til erklæringen, og ikke i selve teksten, hvis det ikke er nødvendigt for konklusionen.

Når en anmodning om aktindsigt kommer

Retten træffer afgørelse om aktindsigt, men parterne kan have en interesse i at gøre opmærksom på særlige hensyn. Fra IT-siden kan det være relevant at beskrive konkret, hvorfor en oplysning er følsom. “Oplysningerne er fortrolige” er svagere end en forklaring af, at et bestemt afsnit beskriver en sikkerhedsopsætning, der stadig er i brug.

Anonymisering efter § 41 e, stk. 4, foretages af den myndighed, der behandler anmodningen. Det kan være en fordel, at parterne på forhånd har identificeret, hvor de følsomme oplysninger står, også i tabeller og tidslinjer, hvor navne og adresser let overses.

Efter dommen

Når dommen foreligger, bør advokaten og klienten gennemgå den for tekniske oplysninger, der kræver handling. Det kan være adgangskoder, der skal skiftes, systemer, der skal lukkes, eller medarbejdere, der skal orienteres. Det er en del af det bevisberedskab, klienten bør have efter sagen. → Bevisberedskab: råd til klienten efter sagen

Mundtlige forklaringer og retsbogen

Tekniske forklaringer fra vidner og sagkyndige kan blive gengivet i retsbogen eller i dommens referat af forklaringerne. Forbered derfor vidner og sagkyndige på, at de ikke bør nævne adgangskoder, konkrete serveradresser eller detaljer om sikkerhedsopsætningen, medmindre det er nødvendigt for at besvare spørgsmålet. Er det nødvendigt, kan det overvejes at bede retten om at behandle den del for lukkede døre. Efter § 41 b, stk. 2, nr. 4, er forklaringer i lukkede retsmøder som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, medmindre dørene alene blev lukket af hensyn til ro og orden.

Typiske fejl

At gengive passwords, nøgler eller konkrete sårbarheder direkte i processkrifter.
At antage, at processkrifter og bilag aldrig kan blive tilgængelige for andre.
At omtale tredjemænd med fulde navne, hvor en kode ville række.
At begrunde fortrolighed generelt i stedet for konkret.
At glemme at gennemgå dommen for oplysninger, der kræver handling.