Partsforklaring om egne digitale handlinger

I mange civile sager bliver parten spurgt om sine egne digitale handlinger. Hvorfor blev mailen videresendt til en privat adresse? Hvem havde adgang til telefonen? Hvornår blev beskederne slettet, og hvorfor? Svarene sammenholdes med de digitale spor, og en forklaring, der ikke passer med en logfil, kan svække troværdigheden langt ud over det konkrete spørgsmål. Denne artikel handler om, hvordan advokaten forbereder klienten på den del af partsforklaringen.

Rammerne

Efter retsplejelovens § 302 kan retten efter modpartens påstand indkalde en part til at besvare spørgsmål til sagens oplysning. Efter § 303 kan en part frivilligt afgive forklaring, men har så pligt til at besvare modpartens og rettens yderligere spørgsmål. Efter § 305 gælder reglerne om vidner i øvrigt med de fornødne lempelser.

Efter § 344, stk. 2, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en part udebliver efter indkaldelse, undlader at besvare spørgsmål eller giver uklare eller ufuldstændige svar. For digitale spørgsmål betyder det, at “det kan jeg ikke huske” ikke altid er et neutralt svar.

Hvorfor digitale spørgsmål er svære

Folk husker sjældent deres digitale handlinger i detaljer. Man husker, at man ryddede op i telefonen, men ikke hvornår. Man husker, at man sendte en fil til sig selv, men ikke at det var tre filer. Modparten har derimod ofte et præcist tidsstempel fra en log.

Det skaber en asymmetri. En forklaring, der lyder sikker, men er forkert på et punkt, kan virke som en usandhed. En forklaring, der er åben om usikkerheden, holder bedre. → Fri bevisbedømmelse og digitale beviser

Emner, klienten bør forberede sig på

Gennemgå med klienten, hvilke spørgsmål der kan komme. Typiske emner er:

Sletning. Hvad er slettet, hvornår, og hvorfor? Var det almindelig oprydning, en automatisk funktion eller en bevidst handling efter, at tvisten var opstået? → Når data er slettet: bevisforspildelse i civile sager
Videresendelse. Er materiale sendt til en privat mail, en cloudtjeneste eller en anden person? Var det sædvanlig praksis, og vidste arbejdsgiveren det?
Delte enheder og konti. Hvem kendte koden til telefonen, computeren eller kontoen? Er der gemte logins på fælles enheder? → Hvem skrev beskeden? Delte telefoner, konti og computere
Skift af telefon eller computer. Hvornår blev enheden udskiftet, hvad skete der med den gamle, og blev data overført?
Adgang til andres konti. Har klienten været logget ind på modpartens mail, en fælles konto eller en tidligere arbejdsgivers system? → Klienten har været inde i modpartens mail eller konto
Indstillinger. Var automatisk sletning, forsvindende beskeder eller synkronisering slået til?

Gennemgå klientens egne data først

Den bedste forberedelse er at kende de digitale spor, før klienten forklarer sig. Det kræver, at klientens egne data er sikret og gennemgået.

Få et overblik over de relevante enheder og konti.
Sikr data, før klienten selv begynder at kigge efter, så intet ændres utilsigtet.
Gennemgå sporene for de handlinger, der kan blive spurgt om.
Sammenhold med de bilag, modparten har fremlagt.

Formålet er ikke at tilpasse forklaringen til sporene. Det er at sikre, at klienten ikke forklarer ud fra en forkert erindring, og at advokaten ikke bliver overrasket. Hvis sporene og klientens erindring ikke passer sammen, er det vigtigt at finde ud af hvorfor, før retsmødet. → Tidslinjer som bevis: opbygning og angreb

Gode råd til klienten

Råd, der kan gives til klienten før forklaringen:

Svar på det, du selv ved. Gæt ikke på tekniske forklaringer.
Skil mellem det, du husker, og det, du har set i dokumenterne bagefter.
Sig det, hvis du ikke husker et tidspunkt. Giv gerne en ramme, for eksempel “i løbet af foråret”.
Forklar, hvorfor du gjorde, som du gjorde. Konteksten betyder ofte mere end handlingen.
Brug almindelige ord. “Jeg flyttede filerne til min private Dropbox” er bedre end tekniske omskrivninger.

Når klienten har slettet noget

Det sværeste emne er ofte sletning efter, at tvisten var opstået. Her er en åben forklaring næsten altid bedre end en undvigende. Slettede data kan i mange tilfælde genskabes helt eller delvist, og spor af sletningen findes ofte i systemets logs. En forklaring, der senere modsiges af en skønserklæring, svækker hele partsforklaringen.

Advokaten bør afklare forløbet med klienten i god tid og vurdere, om der skal tages initiativ til at oplyse om sletningen, før modparten finder den. → Klienten vil slette data: advokatens ansvar

Samspillet med sagkyndige

Hvis der er en skønserklæring eller en partsindhentet erklæring, bør klienten kende konklusionerne i hovedtræk. Klienten skal ikke forklare om teknikken, men bør ikke blive overrasket over spørgsmål, der bygger på erklæringen. Spørgsmål om, hvad et spor betyder teknisk, hører til den sagkyndige. Klienten bør trygt kunne svare, at det må den sagkyndige forklare.

Spørgsmål om rutiner

Mange spørgsmål handler ikke om en enkelt handling, men om klientens sædvanlige måde at bruge IT på. Hvordan plejede du at gemme filer? Brugte du privat telefon til arbejdsmails? Hvor ofte ryddede du op i indbakken? Svarene bruges til at vurdere, om en bestemt handling var sædvanlig eller afvigende.

Her er det en fordel, at klienten har tænkt sine rutiner igennem på forhånd. Rutiner kan ofte understøttes af data. Hvis klienten altid har sendt filer til sin private mail for at arbejde hjemme, vil det typisk kunne ses i mailboksen over en længere periode. Hvis det kun skete én gang, lige før fratrædelsen, peger sporene i en anden retning.

Advokaten bør derfor kende mønsteret i data, ikke kun den enkelte hændelse. En sagkyndig kan lave en oversigt over, hvordan en bestemt type handling fordeler sig over tid, så klientens forklaring kan holdes op mod den.