Immaterialret og digitale beviser

Immaterielle rettigheder eksisterer i høj grad digitalt. Software er kode i et repository, designs er filer, varemærker bruges på hjemmesider og i annoncer, og krænkelserne sker ofte online, hvor de kan ændres eller fjernes på få minutter. Samtidig er mange immaterialretlige sager præget af to grundlæggende spørgsmål, som digitale spor ofte kan belyse: Hvem havde det først, og hvem har brugt det uden ret?

Denne side samler, hvad advokaten bør vide fra IT-siden i immaterialretlige sager, og følger sagen fra opdagelsen af en krænkelse over sikring og hastesager til retssagen.

To bevistemaer: rettigheden og krænkelsen

I de fleste immaterialretlige sager skal der føres bevis for to forskellige ting, og de kræver forskellige datakilder.

Rettigheden. Hvornår blev værket, koden eller designet skabt, og af hvem? Er varemærket brugt, og i hvilket omfang? Var oplysningerne faktisk beskyttet som forretningshemmeligheder? Her er det klientens egne systemer, der er kilden: versionsstyring, filmetadata, mails, kladder, markedsføringsmateriale og adgangsstyring.

Krænkelsen. Hvad har modparten gjort, hvornår og i hvilket omfang? Her ligger beviserne ofte hos modparten eller på nettet: webshops, annoncer, sociale medier, appbutikker og kode, der er offentliggjort eller distribueret.

Det er værd at holde de to temaer adskilt fra starten, fordi rettighedsbeviset ofte kan forberedes i ro, mens krænkelsesbeviset kan forsvinde, så snart modparten opdager, at der er opmærksomhed på sagen.

Fase 1: Krænkelsen opdages

Når klienten opdager en mulig krænkelse online, er det første skridt at sikre det, der kan ses, før det ændres. Et skærmbillede er bedre end ingenting, men det er let at bestride. En sikring, der dokumenterer adresse, tidspunkt, metode og sidens indhold, herunder kildekoden, står stærkere. Arkiverede versioner fra tjenester som Wayback Machine kan supplere, men har deres egne begrænsninger.

• Advokatens egen indsamling fra nettet Når advokaten selv sikrer materiale.
• Sikring af hjemmesider og opslag Skærmbillede, forsegling eller IT-sagkyndig.
• Varemærke og design i online-salg Sikring af webshops, annoncer og opslag.
• Wayback Machine Bevisværdi og indsigelser.
• Annonceplatforme og søgeordsannoncer Når krænkelsen sker i annoncer.
• Redigerede og slettede opslag Når opslaget ændres undervejs.
• Kendskabstidspunkt og forældelse Hvornår vidste klienten besked?

Fase 2: Rettigheden dokumenteres

Ophavsret og skabelsestidspunkt

Ophavsret kræver ikke registrering, og derfor bliver spørgsmålet om, hvem der skabte noget først, ofte afgørende. Filmetadata kan ændres, så de står sjældent alene. Stærkere er spor, der ligger uden for klientens kontrol, fx afsendte mails, uploads til cloudtjenester, versionsstyring på en ekstern platform eller et kvalificeret tidsstempel.

• Skabelsestidspunkt i ophavsretssager Hvem skabte det først?
• Kvalificeret tidsstempel Bevis for, at noget fandtes på et bestemt tidspunkt.
• Antedaterede dokumenter Blev det skrevet senere end påstået?
• Er billedet redigeret? Hvad billedfilen kan afsløre.

AI-genereret indhold

Når et værk er skabt med hjælp fra AI-værktøjer, kan det blive et tema, hvor stor en del der er menneskeligt skabt. Dokumentation af arbejdsprocessen, prompts, mellemversioner og redigeringer kan være relevant, og den er lettest at sikre, mens arbejdet foregår.

• AI-genereret indhold og ophavsret Dokumentation af arbejdsprocessen.
• Er teksten skrevet af AI? Hvad retten kan konkludere.

Varemærker og brug

Et varemærke skal bruges for at bevare sin beskyttelse, og i både indsigelsessager og krænkelsessager kan det blive nødvendigt at dokumentere brugen over tid. Hjemmesider, annoncer, salgsdata og arkiverede versioner er typiske kilder.

• Varemærker: dokumentation af brug Brug over tid og geografisk.
• Domænetvister Registrering, brug og ejerskab.
• Webanalyse som bevis for tab Trafikdata i opgørelsen.

Design

Designs opstår i dag næsten altid i digitale værktøjer, og de filer, designeren arbejder i, gemmer ofte både mellemversioner og oplysninger om, hvornår og af hvem de er ændret. Skitser, moodboards, mails til producenter og uploads til fildelingstjenester kan sammen vise, hvordan et design har udviklet sig. Det er særligt nyttigt, når modparten hævder at have udviklet et lignende design selvstændigt, eller når det skal vises, hvornår designet første gang blev gjort tilgængeligt for offentligheden, fx på en messe, i en webshop eller på sociale medier. Arkiverede versioner af hjemmesider og opslag kan her supplere klientens egne filer.

• Varemærke og design i online-salg Sikring af webshops og annoncer.
• BIM- og CAD-modeller Versionshistorik i tekniske tegninger.
• Versionshistorik Hvem ændrede dokumentet, og hvornår?

Patenter og opfindelser

I patentsager og opfindelsestvister handler det om udviklingsforløbet: hvem bidrog med hvad, og hvornår var opfindelsen gjort. Versionsstyring, laboratoriejournaler, mails og dokumentversioner er de typiske kilder.

• Patentsager Udviklingsforløbet i Git, mails og dokumentversioner.
• Forskningsdata og laboratoriejournaler Opfindelsestvister.
• Stiftertvister i startups Hvem bidrog med hvad?

Forretningshemmeligheder

For at oplysninger kan beskyttes som forretningshemmeligheder, skal virksomheden have truffet rimelige foranstaltninger for at holde dem hemmelige. Adgangsstyring, logning, klassifikation og fortrolighedsaftaler skal kunne dokumenteres, og IT-siden kan vise, hvordan adgangen faktisk var indrettet.

• Forretningshemmeligheder Bevis for beskyttelsesforanstaltninger.
• Medarbejderen har lagt data i en AI-tjeneste Når fortrolige data er havnet uden for virksomheden.
• Konkurrenceklausuler Når hemmeligheden følger med en medarbejder.

Fase 3: Krænkelsen dokumenteres

Software og kode

Kopiering af software dokumenteres typisk ved at sammenligne kildekode, struktur og særlige kendetegn. Versionshistorikken kan vise, hvornår kode blev tilføjet, og fra hvilken kilde. Har modparten kun leveret en færdig applikation, kan der også være spor i den kompilerede kode. Ved open source handler det om, hvilke komponenter der indgår, og om licensvilkårene er fulgt.

• Ophavsret og software Sammenligning af kode og metadata.
• Open source-licensbrud SBOM som bevis.
• Licensaudit Brug ud over licensen.

Billeder og indhold

Uretmæssig brug af fotos er en af de mest almindelige immaterialretlige sager. Det skal dokumenteres, hvor billedet er brugt, hvornår og i hvilket omfang, og at klienten har rettighederne.

• Billedkrav Dokumentation af uretmæssig brug.
• Krav for fildeling baseret på IP-adresser Hvad en IP-adresse kan og ikke kan vise.
• Router-log og IP-tildeling Hvem var på netværket?

Markedsføring og omtale

Immaterialretten møder markedsføringsretten, når krænkelsen sker gennem vildledende annoncer, falske anmeldelser eller efterligning. De digitale spor er ofte de samme.

• Falske anmeldelser og vildledende markedsføring Sikring af anmeldelser og afsenderspor.
• Influencer- og affiliateaftaler Klikdata og leverancer.
• Anonym modpart Hvem står bag profilen eller webshoppen?

Fase 4: Fogedretlig bevissikring og hastesager

Når krænkelsesbeviserne ligger hos modparten, fx kode på modpartens servere eller kundelister i modpartens systemer, kan fogedretlig bevissikring være vejen. Overraskelsesmomentet er afgørende, og forberedelsen skal være grundig: Hvilke systemer skal sikres, hvordan og af hvem? Den IT-sagkyndige skal kunne arbejde hurtigt og afgrænset på stedet, så det, der sikres, er relevant og forsvarligt.

Hvis der er brug for at stoppe krænkelsen hurtigt, kan forbud og påbud komme på tale, og så skal dokumentationen være klar på få dage. Efter et forbud eller en bevissikring følger en justifikationssag.

• Fogedretlig bevissikring Den IT-sagkyndiges rolle.
• Dokumentation ved begæring om bevissikring Hvad begæringen skal bygge på.
• Tjekliste: dagen før en fogedforretning Den praktiske forberedelse.
• Forbud og påbud IT-beviser i hastesager.
• Sikkerhedsstillelse Ved forbud og bevissikring.
• Justifikationssagen Efter forbud eller bevissikring.
• Erstatning for uberettiget forbud Risikoen ved at gå for hurtigt.
• Bevissikring før stævning Timing og risikoen for at advare modparten.

Når krænkeren er anonym eller i udlandet

Mange onlinekrænkelser sker fra webshops, profiler eller domæner, hvor det ikke umiddelbart fremgår, hvem der står bag. De tekniske spor kan være registreringsoplysninger for domænet, betalingsoplysninger, hostingudbyder, annoncekonti og sammenfald med andre sider. Platforme og udbydere udleverer typisk kun oplysninger efter deres egne procedurer eller efter en afgørelse, og når de er placeret i udlandet, bliver processen længere.

Det er derfor værd at sikre alle offentligt tilgængelige spor tidligt, mens siden stadig er oppe, og at overveje, hvilke oplysninger der kan kræves udleveret, og fra hvem.

• Anonym modpart Tekniske spor, der kan pege på afsenderen.
• Forkyndelse mod en anonym modpart Når modparten ikke kan identificeres.
• Vidneindkaldelse af platforme Udenlandske udbydere som vidner.
• Edition fra tredjemand Teleselskaber, banker og platforme.
• Lukket konto hos en platform Når platformen selv er part.

Typiske faldgruber i immaterialretlige sager

Kun skærmbilleder. Et skærmbillede af en krænkende webshop viser, hvad der stod på skærmen, men ikke hvor det kom fra, hvornår det blev hentet eller om det er redigeret. Modparten kan nemt bestride det. En sikring med metode, tidspunkt og adresse står stærkere, og den bør ske, før modparten bliver opmærksom på sagen.

Rettigheden er dårligt dokumenteret. Mange virksomheder kan dokumentere krænkelsen bedre end deres egen rettighed. Hvis udviklingsforløbet kun ligger på en enkelt medarbejders computer, eller hvis gamle versioner er overskrevet, bliver det svært at vise, hvem der havde det først. Det er værd at sikre klientens egne spor lige så omhyggeligt som modpartens.

Metadata alene. Datoer i filer kan ændres, og de ændres også ved helt almindelig kopiering mellem systemer. Metadata bør derfor understøttes af spor, der ligger uden for den enkelte fil, fx mails, uploads, versionsstyring eller tidsstempler fra tredjemand.

Bevissikring uden forberedelse. En fogedretlig bevissikring giver én mulighed for at få fat i materialet hos modparten. Hvis det på forhånd er uklart, hvilke systemer der skal sikres, og hvordan de skal afgrænses, kan resultatet blive enten for lidt eller for meget, og det sidste kan give problemer med fortrolighed og proportionalitet.

Fortroligheden glemmes. I sager om forretningshemmeligheder kan selve sagen sprede oplysningerne. Det skal overvejes tidligt, hvem der må se hvad, og hvordan bilag skal behandles.

• Klientens egne beviser Sådan vurderes det materiale, klienten selv har sikret.
• Modparten fremlægger skærmbilleder Det skal du spørge om.
• AI-manipulerede beviser Når materialet kan være genereret eller ændret.
• Indsigelse mod ægthed Når et digitalt bevis bestrides.

Fase 5: Retssagen

Immaterialretlige sager behandles ofte ved Sø- og Handelsretten. De involverer tit forretningshemmeligheder, som ikke må blive offentlige gennem sagen, og der kan være behov for lukkede døre, begrænset aktindsigt eller særlige aftaler om, hvem der må se hvad.

Fortrolighed i retten

• Lukkede døre og forretningshemmeligheder Beskyttelse af følsomme oplysninger i retten.
• Overstregning i bilag Når den sorte boks ikke fjerner teksten.
• Navneforbud og anonymisering Anonymisering af digitale bilag.
• IT-sager i Sø- og Handelsretten Specialrettens særlige forhold.

Edition, skøn og sagkyndige

Kodesammenligning og vurdering af ligheder er klassiske skønstemaer. Skønsmanden skal have adgang til begge parters materiale under betryggende forhold, og skønstemaet skal formuleres, så det kan besvares teknisk.

• Editionsbegæring set fra IT-siden Hvad begæringen skal indeholde.
• Syn og skøn i IT-sager Gode og dårlige spørgsmål.
• Skønsmandens adgang til systemer Adgang til kode og miljøer.
• Partsindhentet erklæring eller skønserklæring? Valget mellem de to.
• Bevisoptagelse i udlandet Når krænkeren eller data er i udlandet.

Tab og vederlag

Opgørelsen af vederlag og erstatning bygger ofte på salgsdata, trafikdata og annoncedata. Det er her, webanalyse og platformsdata kommer i spil igen.

• Opgørelse af tab ved datatyveri Digitale spor som grundlag for kravet.
• Webanalyse Trafik som grundlag for tabsopgørelsen.
• Tidslinjer som bevis Forløbet vist overskueligt.

Efter sagen

Et forbud skal følges op, og data, der er sikret eller udleveret under sagen, skal slettes eller tilbageleveres efter aftale eller dom. Klienten har ofte gavn af at indføre en mere systematisk dokumentation af egne værker og udviklingsforløb, så rettigheden er lettere at bevise næste gang.

• Dokumentation af, at et forbud overholdes Overvågning og opfølgning.
• Sletning og tilbagelevering Efter forlig eller dom.
• Bevisberedskab Råd til klienten om næste gang.

Se også før sagen, under sagen, den sagkyndige, efter sagen, skabeloner, sagstyperne og alle artikler.