Når en medarbejder, en samarbejdspartner eller en tidligere ejer har taget data, er det ét spørgsmål at bevise, at det er sket. Et andet er at opgøre, hvad det har kostet. Erstatningskravet skal bygge på et dokumenteret tab, og her spiller de digitale spor en større rolle, end mange regner med. Denne artikel gennemgår, hvilke dele af en tabsopgørelse data kan understøtte, og hvor grænserne går.
Tabet består typisk af flere dele
Et krav efter uberettiget brug af data kan rumme forskellige poster. Hvilke der kan kræves erstattet, og efter hvilket grundlag, er en juridisk vurdering. Set fra IT-siden er det nyttigt at skelne mellem:
- Udgifter til at håndtere hændelsen: undersøgelse, sikring, lukning af adgange og eventuelle underretninger.
- Tabt omsætning eller dækningsbidrag: kunder, ordrer eller projekter, der er gået tabt.
- Værdien af selve data: hvad det har kostet at opbygge materialet, eller hvad modparten har sparet ved at bruge det.
De digitale spor bidrager forskelligt til hver post.
Omfanget: hvad blev taget?
Grundlaget for hele opgørelsen er en præcis beskrivelse af, hvad der er taget. Det kræver typisk en forensisk undersøgelse af de kilder, data er gået fra.
- Hvilke filer er kopieret, sendt, uploadet eller synkroniseret?
- Hvor meget: antal filer, antal poster i en database, antal kunder på en liste.
- Hvilke versioner: Var det en gammel eller en aktuel udgave af materialet?
Kan de konkrete filer identificeres med hashværdier, er det lettere senere at vise, at materiale fundet hos modparten er det samme. Er filerne ændret undervejs, kan en sagkyndig ofte stadig sammenligne indhold og struktur. → Medarbejder har taget data
Tidspunktet: hvornår skete det?
Tidspunktet har betydning for at knytte senere hændelser til tyveriet. Logdata, filsystemets tidsstempler og cloudtjenesternes revisionslogs kan vise, hvornår filer blev kopieret eller hentet. → Tidslinjeanalyse
En tidslinje, der kombinerer det tekniske forløb med forretningsmæssige hændelser, er ofte et af de stærkeste redskaber i en tabsopgørelse. Den viser rækkefølgen, men ikke årsagen.
Anvendelsen: hvad er data brugt til?
Det er her, tabet typisk skal findes. Spor efter anvendelse kan fx være:
- henvendelser til kunder fra modparten, sikret som originale mails eller beskeder,
- produkter, tilbud eller tekster hos modparten, der svarer til klientens materiale,
- kunder, der opsiger eller flytter, set i klientens eget CRM eller ordresystem,
- data fundet hos modparten under en fogedforretning eller ved edition. → Fogedretlig bevissikring set fra IT-siden
Klientens egne systemer er ofte en undervurderet kilde. Et CRM- eller ordresystem kan vise, hvornår en kunde sidst handlede, og hvornår aktiviteten faldt. → Bevissikring i CRM-systemer
Hvad data kan og ikke kan vise
- At en bestemt fil blev kopieret fra en bestemt konto · Hvem der sad ved tastaturet
- Hvornår en kunde blev kontaktet af modparten · Hvorfor kunden valgte at skifte
- At kundens aktivitet faldt efter et bestemt tidspunkt · At faldet skyldes netop tyveriet
- At materiale hos modparten svarer til klientens · Hvor meget modparten har tjent på det
- Hvilke udgifter klienten har haft til undersøgelse · Om udgifterne kan kræves erstattet
Årsagssammenhængen mellem tyveriet og et tab er sjældent noget, data kan bevise direkte. Data kan understøtte den ved at vise et tidsmæssigt mønster, men andre forklaringer skal også overvejes: markedsforhold, priser, kundens egne grunde. Hvordan det vægtes, er advokatens og i sidste ende rettens vurdering. → Bevisbyrden og de digitale beviser
Værdien af selve materialet
Den tredje post handler om, hvad materialet er værd. Her kan digitale spor bidrage med dokumentation for, hvordan materialet er opbygget: hvornår filerne blev oprettet, hvor mange versioner der findes, hvem der har arbejdet på dem, og over hvor lang en periode. Versionshistorik i dokumenter og cloudtjenester, projektlogs og kildekodehistorik kan vise det arbejde, der ligger bag.
Et eksempel: En prisberegningsmodel i et regneark har en lang række gemte versioner i virksomhedens cloudlager. Versionerne kan dokumentere udviklingsforløbet, men selve værdiansættelsen kræver økonomisk og juridisk vurdering, ikke IT-mæssig.
Udgifter til håndtering af hændelsen
Udgifterne er den post, der er lettest at dokumentere, fordi klienten selv har dem. Sørg for, at de registreres løbende:
- timeforbrug hos interne IT-medarbejdere, med beskrivelse af opgaven,
- fakturaer fra IT-sagkyndige og andre rådgivere,
- udgifter til nye adgangskoder, låsning af konti og ændringer i systemer,
- eventuelle underretninger af berørte personer.
Notér løbende, hvilke opgaver der skyldes hændelsen, og hvilke der ville være udført alligevel. Det er svært at rekonstruere bagefter. → Hvad koster en sag om datatyveri?
Store kundelister og stikprøver
Ved store mængder kunder eller ordrer kan det være uoverkommeligt at undersøge hver enkelt. Her kan en stikprøve give et skøn over, hvor mange kunder der er kontaktet eller tabt. Metoden skal være gennemsigtig og kunne efterprøves, ellers bliver den let angrebet. → Stikprøver i store datamængder
Rækkefølge
- Sikr de kilder, data er gået fra, og fastlæg omfanget.
- Lav en tidslinje over det tekniske forløb.
- Sikr klientens egne forretningsdata for perioden før og efter.
- Indsaml spor efter anvendelse hos modparten, så vidt det er muligt.
- Registrér udgifter til håndtering løbende.
- Sammenstil det tekniske og det forretningsmæssige forløb.
- Lad advokaten vurdere, hvilke poster der kan bæres.
Rækkefølgen er vigtig, fordi især klientens egne data kan blive overskrevet eller arkiveret, hvis ingen har bedt om at bevare dem.
Gode og dårlige formuleringer til den sagkyndige
- “Opgør tabet” · “Beskriv, hvilke filer der er overført fra [kilde] i perioden, og angiv antal poster i hver fil”
- “Vis, at kunderne er gået pga. tyveriet” · “Sammenstil tidspunkterne for overførslen med ordreaktiviteten for kunderne på listen i perioden [dato] til [dato]”
- “Find ud af, hvad modparten har tjent” · “Sammenlign materialet fundet hos modparten med klientens filer, og beskriv overensstemmelser”
Spørgsmål til klienten
- Hvilke systemer registrerer kunder, ordrer og tilbud, og hvor langt tilbage rækker data?
- Hvem kan trække rapporter over omsætning pr. kunde, og kan de trækkes for perioden både før og efter hændelsen?
- Er der sket andre ændringer i samme periode, fx prisstigninger, nye produkter, organisationsændringer eller tab af en nøglemedarbejder?
- Har kunder selv fortalt, hvorfor de skiftede, og findes det på skrift?
- Hvem har arbejdet med hændelsen internt, og registreres tiden særskilt?
- Er materialet, der er taget, også delt med samarbejdspartnere, så det kan være kommet ud ad andre veje?
Det sidste spørgsmål er vigtigt, fordi modparten ofte vil gøre gældende, at oplysningerne var kendt i branchen eller kunne skaffes andre steder. En sagkyndig kan beskrive, hvor materialet teknisk har været tilgængeligt, og hvem der har haft adgang. Om oplysningerne derefter er beskyttede, er en juridisk vurdering.
Typiske fejl
- Klientens egne salgs- og kundedata bevares ikke, og grundlaget for at vise et fald forsvinder.
- Udgifter registreres ikke løbende og kan ikke adskilles fra almindelig drift.
- Tidslinjen bygger kun på klientens opfattelse, ikke på tekniske spor.
- Erklæringen påstår en årsagssammenhæng, som data ikke kan bære.
Tjekliste
- ☐ Omfanget af det overførte materiale er fastlagt teknisk
- ☐ Tidslinjen er dokumenteret
- ☐ Klientens forretningsdata er bevaret for perioden
- ☐ Spor efter anvendelse er sikret
- ☐ Udgifter registreres løbende og adskilt
- ☐ Alternative forklaringer på et fald er overvejet
- ☐ Den sagkyndiges spørgsmål handler om spor, ikke om årsag
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
