I sager om konkurrence- og kundeklausuler er det sjældent nok at vise, at en tidligere medarbejder nu arbejder hos en konkurrent. Det afgørende er konkrete spor: kontakt til bestemte kunder, brug af bestemte oplysninger, aktivitet i en bestemt periode. Digitale beviser kan levere de spor, men kun hvis de er sikret korrekt og afgrænset til det, klausulen faktisk dækker.
Gyldigheden og rækkevidden af klausulen er advokatens felt. Her handler det om, hvordan bruddet dokumenteres.
Start med klausulen
Klausulens ordlyd bestemmer, hvad beviserne skal vise.
- Konkurrenceklausul · At medarbejderen udøver konkurrerende virksomhed
- Kundeklausul · Kontakt til eller arbejde for bestemte kunder
- Kombineret klausul · Begge dele inden for de aftalte rammer
- Fortrolighed · Brug eller videregivelse af bestemte oplysninger
Ved fortrolige oplysninger kan reglerne om forretningshemmeligheder også være relevante. → Forretningshemmeligheder
Giv den IT-sagkyndige en kopi af klausulen eller et resumé af de relevante dele: hvilke kunder, hvilken periode, hvilket område og hvilke oplysninger. Uden det kan den sagkyndige kun lede bredt, og det koster tid uden at give mere præcise fund.
Typiske spørgsmål og de data, der kan besvare dem
Har medarbejderen taget oplysninger med?
- USB-tilslutninger og filaktivitet på arbejdscomputeren → Windows-artefakter: LNK, jump lists, shellbags og USB
- Upload til private cloudtjenester
- Mails med vedhæftede filer til private adresser
- Synkronisering og download i Microsoft 365 → Unified Audit Log i Microsoft 365
Har der været kontakt til kunder?
- Mails og kalenderinvitationer i perioden før fratrædelsen
- Eksport af kontakter fra CRM-systemet → Bevissikring af CRM-systemer
- Beskeder på arbejdstelefonen
- Forbindelser og beskeder på LinkedIn → LinkedIn som bevis
Udøves der konkurrerende virksomhed?
- Ny virksomheds hjemmeside og markedsføring → Bevissikring af hjemmesider og sociale medier
- Opslag og profiloplysninger på sociale medier
- Offentlige registreringer
Hvad data kan og ikke kan vise
- Data kan vise, at en fil er kopieret til et USB-drev, eller at en eksport er hentet fra CRM-systemet, og hvornår.
- Data hos klienten kan normalt ikke vise, hvad der senere er sket med oplysningerne. Brug hos den nye arbejdsgiver skal typisk dokumenteres på anden vis.
- En mail til en kunde viser kontakt. Den viser ikke i sig selv, at kunden er gået over til medarbejderens nye arbejdsgiver.
- En LinkedIn-forbindelse viser en forbindelse. Den viser ikke, at der er sket henvendelse om forretning.
Formulér derfor spørgsmålene til den sagkyndige, så de handler om det, data kan besvare. → Mistanke om, at en medarbejder sender kunder videre
Tidspunkter er ofte det afgørende
En klausul gælder i en bestemt periode og et bestemt område. Tidsstempler kan vise, om en handling skete under ansættelsen, i opsigelsesperioden eller efter fratrædelsen. Det kan have betydning for, hvilke regler der gælder. → Tidsstempler og tidszoner
Bed klienten om de præcise datoer for opsigelse, fritstilling og fratrædelse, og giv dem til den sagkyndige. Så kan fundene placeres i den rigtige periode fra starten. Vær opmærksom på, at tidsstempler fra forskellige systemer kan være angivet i forskellige tidszoner. En hændelse lige omkring midnat kan derfor falde på to forskellige datoer, afhængigt af hvordan den læses.
Fund skal knyttes til klausulens rammer
Et fund er kun relevant, hvis det rammer det, klausulen dækker. En kontakt til en kunde, der ikke er omfattet, eller en aktivitet uden for det aftalte område, hjælper sjældent sagen. Bed derfor den sagkyndige om at sortere fundene efter klausulens kunder, periode og område, så sammenhængen er tydelig.
Et eksempel: Forestil dig en kundeklausul, der omfatter kunder, medarbejderen har haft kontakt med i de sidste måneder af ansættelsen. Så er det første skridt at få klienten til at levere listen over de kunder, gerne som udtræk fra CRM-systemet. Først derefter giver det mening at søge i mails og kalender efter kontakt til netop dem.
Gode og dårlige spørgsmål til den sagkyndige
- Dårligt: “Find ud af, om medarbejderen har brudt klausulen.”
- Bedre: “Er der i perioden fra opsigelse til fratrædelse sendt mails eller kalenderinvitationer fra medarbejderens konto til kunderne på vedlagte liste?”
- Dårligt: “Har medarbejderen stjålet kundelisten?”
- Bedre: “Er der eksporteret kundedata fra CRM-systemet fra medarbejderens bruger, og er filer med kundedata kopieret til eksterne medier eller private cloudtjenester?”
Når medarbejderen har en forklaring
I klausulsager kommer der næsten altid en forklaring fra den anden side. Mange af dem kan efterprøves teknisk, og det er en fordel at have tænkt dem igennem, før sagen anlægges:
- “Kunden kontaktede mig.” Mailtråde, opkaldslister og beskeder kan vise, hvem der skrev først, og hvornår. Det kræver ofte data fra begge sider, fordi klientens systemer kun viser den del af kommunikationen, der gik via arbejdskontoen.
- “Filerne var mine egne skabeloner.” Filernes metadata, oprettelsessted og versionshistorik kan belyse, om de er lavet under ansættelsen og på klientens systemer. → Metadata i dokumenter
- “Kopieringen var en del af arbejdet.” Tidspunkt, destination og omfang kan sammenholdes med medarbejderens normale arbejdsmønster. En stor kopiering lige før fratrædelsen ser anderledes ud end en daglig synkronisering.
- “Kontaktlisten kom fra LinkedIn.” Netværket på LinkedIn kan sammenlignes med kundelisten, men det kan sjældent afgøre, hvor en bestemt kontakt stammer fra.
Den IT-sagkyndige kan beskrive, om forklaringen passer med de tekniske spor. Om forklaringen er troværdig, er rettens vurdering. Bed derfor om en beskrivelse af, hvad sporene viser for og imod forklaringen, frem for en konklusion. → Partsforklaring om digitale handlinger
Hvad der typisk svækker beviserne
- Skærmbilleder af LinkedIn uden dato og URL → Hvorfor skærmbilleder sjældent er nok
- En arbejdscomputer, der er geninstalleret og givet til en ny medarbejder
- En gennemgang foretaget af klientens egen IT-afdeling uden dokumentation
- Fund, der ikke kan knyttes til de kunder eller oplysninger, klausulen dækker
- Konklusioner om hensigt, som dataene ikke kan bære
- Tidsstempler, der er læst uden hensyn til tidszone
Proportionalitet og privatliv
Arbejdsudstyr indeholder ofte private data. Undersøgelsen skal afgrænses, og medarbejderens privatliv skal respekteres. → Medarbejderens private data på arbejdsudstyr → GDPR og bevisførelse
Praktisk kan afgrænsningen ske ved at søge målrettet efter de relevante kunder, filer og perioder i stedet for at gennemgå alt indhold, og ved at aftale på forhånd, hvordan private filer og beskeder håndteres, hvis de dukker op.
Når beviserne er hos den tidligere medarbejder
Data på medarbejderens private enheder eller i den nye virksomhed kræver typisk edition eller fogedretlig bevissikring. → Editionsbegæring set fra IT-siden → Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle
Fund hos klienten kan være med til at begrunde, hvorfor det er relevant at se på data hos modparten. Et eksempel kunne være en USB-log med et bestemt drevs serienummer. Det gør det muligt at pege på netop det drev frem for alle medarbejderens enheder.
Tjekliste
- ☐ Klausulens ordlyd, periode og område er afklaret
- ☐ Relevante kunder og oplysninger er listet
- ☐ Datoer for opsigelse, fritstilling og fratrædelse er givet til den sagkyndige
- ☐ Arbejdscomputer og telefon er taget ud af brug
- ☐ Konti, postkasse og revisionslog er bevaret
- ☐ Offentlige spor er sikret med dato og URL
- ☐ Fund er knyttet til klausulens rammer
- ☐ Behov for hastesag er vurderet → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
