AI‑genereret indhold og ophavsret: dokumentation af arbejdsprocessen

Tekster, billeder, illustrationer og kode bliver i stigende grad lavet med hjælp fra AI-værktøjer. Det rejser et nyt bevisspørgsmål i ophavsretstvister: Hvor meget af værket skyldes et menneske, og hvor meget skyldes værktøjet? Hvordan reglerne om ophavsret skal anvendes på værker lavet med AI, er et juridisk spørgsmål, som advokaten må vurdere i den konkrete sag. Fra IT-siden er opgaven en anden. Den handler om at dokumentere, hvad der faktisk skete i arbejdsprocessen, så den juridiske vurdering kan bygge på fakta frem for påstande.

To situationer

Spørgsmålet dukker typisk op i to situationer:

Klienten har lavet værket med AI og vil håndhæve en rettighed. Modparten påstår, at værket blot er maskinens output, og at der derfor ikke er noget at beskytte.
Klienten er anklaget for at have brugt AI til at lave noget, der ligner en andens værk, eller modparten påstår, at klientens værk er AI-genereret, for at svække det.

I begge situationer er det centrale bevistema det samme: Hvad var menneskets bidrag, og kan det dokumenteres?

Hvad arbejdsprocessen efterlader

En arbejdsproces med AI-værktøjer efterlader flere typer spor, men mange af dem forsvinder, hvis ingen gemmer dem:

Prompts og samtaler. Den tekst, brugeren har skrevet til værktøjet, og værktøjets svar. Mange tjenester gemmer historikken i brugerens konto, men den kan slettes, og nogle tjenester har automatisk sletning.
Iterationer. De varianter, værktøjet har genereret, og hvilke brugeren valgte fra og til.
Indstillinger. Model, version, parametre og eventuelle referencebilleder eller kildetekster, der er givet som input.
Efterbearbejdning. Hvad brugeren gjorde ved resultatet bagefter, i et billedbehandlings- eller tekstprogram.
Projektfiler. Lagdelte filer, dokumenter med versionshistorik og mapper med mellemresultater.

Den efterbearbejdning, der sker uden for AI-værktøjet, er ofte den bedst dokumenterede del, fordi almindelige programmer gemmer filer og versioner. Selve samtalen med værktøjet er ofte den dårligst dokumenterede.

Sikring af klientens proces

Når en tvist er i sigte, bør klienten sikre historikken, før den forsvinder. Det kan ske på flere måder:

Eksport af kontodata fra AI-tjenesten. Mange tjenester tilbyder en samlet eksport af samtaler og genererede filer. → “Download dine data”: platformseksport som alternativ til edition
Sikring af projektmapper med de originale filer, uden at klienten rydder op eller omdøber.
Dokumentation af værktøjets version og de vilkår, der gjaldt på tidspunktet.

Skærmbilleder af samtaler er bedre end ingenting, men en eksport fra tjenesten indeholder normalt tidspunkter og en struktur, som er sværere at bestride. En sagkyndig kan sikre eksporten med hashværdier og beskrive, hvordan den er lavet.

Vær opmærksom på, at historikken kan indeholde fortrolige oplysninger, andre projekter eller persondata. Det kan være nødvendigt at afgrænse, hvad der fremlægges. Hvis klienten har lagt fortroligt materiale i tjenesten, rejser det sine egne spørgsmål. → Medarbejderen har lagt fortrolige data i en AI-tjeneste

Spørgsmål til klienten

Før dokumentationen samles, bør advokaten have klientens egen beskrivelse af processen:

Hvilke AI-værktøjer blev brugt, i hvilke faser, og med hvilken konto?
Hvad gav klienten værktøjet som input: tekst, skitser, egne billeder eller andres materiale?
Hvor mange varianter blev genereret, og hvordan blev der valgt imellem dem?
Hvad blev ændret i hånden bagefter, og i hvilket program?
Har andre medarbejdere eller underleverandører arbejdet på værket?

Svarene giver en tidslinje, som de tekniske spor derefter kan holdes op imod.

Kode skrevet med en AI-assistent

I softwareprojekter bruges AI-assistenter ofte direkte i udviklingsmiljøet. Her er versionsstyringen normalt den bedste kilde, fordi hver ændring er registreret med tidspunkt og forfatter. Den viser dog sjældent, hvilke linjer der kom fra assistenten, og hvilke udvikleren skrev selv. Det kan være nødvendigt at kombinere versionshistorikken med assistentens egen log, hvis en sådan findes.

Rekonstruktion er ikke dokumentation

Det er fristende at genskabe processen bagefter: at køre de samme prompts igen og vise, at værktøjet ikke af sig selv giver det færdige resultat. Det kan have en vis forklaringsværdi, men det er ikke dokumentation for, hvad der skete. AI-modeller giver forskellige svar hver gang, og modellerne opdateres løbende. En rekonstruktion bør derfor altid fremlægges som det, den er, og ikke som en gengivelse af den oprindelige proces.

Når modparten påstår, at værket er AI-genereret

Hvis modparten hævder, at klientens værk er lavet af en maskine, bør advokaten spørge, hvad påstanden bygger på. Ofte er det et detektionsværktøj, der har givet en score. Sådanne værktøjer er kendt for at give både falske positive og falske negative resultater. En score fra et detektionsværktøj er ikke en analyse af, hvordan værket blev til, og den bør ikke stå uimodsagt. → AI-manipulerede beviser i retssager

Det bedste modsvar er som regel klientens egen dokumentation af processen: arbejdsfiler, versioner, skitser og tidspunkter. Er værket lavet uden AI, er det de samme spor, der dokumenterer et menneskeligt skabt værk. → Hvem skabte det først? Skabelsestidspunkt i ophavsretssager

Når modparten har brugt AI

Påstår klienten, at modparten har brugt et AI-værktøj til at efterligne klientens værk, ligger dokumentationen hos modparten. Advokaten kan overveje at bede om modpartens prompts, samtalehistorik og projektfiler. Det kan være prompts, der nævner klientens værk eller navn, eller referencebilleder, der er givet som input. Hvordan sådan en historik beskrives præcist i en begæring, er beskrevet i Edition af modpartens ChatGPT- og Copilot-historik.

Der er en tidsfaktor. Historik i AI-tjenester kan slettes af brugeren og kan være underlagt tjenestens egne regler om opbevaring. En tidlig anmodning om bevarelse kan have betydning.

Tjenestens vilkår

Mange AI-tjenester har vilkår om, hvem der har rettigheder til output, og hvordan output må bruges. Vilkårene kan ændre sig over tid. Hvis vilkårene har betydning for sagen, bør advokaten sikre den version, der gjaldt, da værket blev lavet, for eksempel via et arkiv eller en dateret kopi. Hvordan vilkårene skal vurderes juridisk, er en anden sag.