Meget bevismateriale ligger offentligt på nettet: en konkurrents hjemmeside, et opslag på et socialt medie, en annonce på en markedsplads, en anmeldelse. Det er nærliggende, at advokaten eller en medarbejder selv tager et skærmbillede eller gemmer siden. Det er hurtigt og ofte tilstrækkeligt. Men indsamlingen skal kunne forklares, hvis den bliver bestridt, og så er det advokatkontoret, der skal stå for forklaringen. Denne artikel handler om, hvordan det gøres forsvarligt, og hvornår det er bedre at lade andre gøre det.
Hvordan man vurderer skærmbilleder, som modparten fremlægger, er behandlet i Modparten fremlægger skærmbilleder. Her er det advokatkontorets egen indsamling, der er emnet.
Hvorfor det kan blive et problem
Et skærmbillede taget af en advokatmedarbejder ser troværdigt ud. Men hvis modparten bestrider, at siden så sådan ud, opstår spørgsmål, som kun den, der tog billedet, kan besvare:
- Hvornår blev det taget, og hvordan kan det vises?
- Var det hele siden eller et udsnit?
- Var medarbejderen logget ind, og påvirkede det, hvad der blev vist?
- Er billedet redigeret eller beskåret?
Kan spørgsmålene ikke besvares, svækkes beviset. Og i værste fald kan det blive nødvendigt, at medarbejderen afgiver forklaring om indsamlingen. Det er sjældent ønskeligt for kontoret.
Egen browser påvirker resultatet
Det, en hjemmeside viser, afhænger af den, der ser den. Det gælder især sociale medier og markedspladser, men også almindelige hjemmesider.
- Logget ind eller ej · Indhold kan være synligt kun for venner, følgere eller medlemmer
- Placering og IP-adresse · Priser, sprog og udvalg kan afhænge af land
- Cookies og tidligere besøg · Annoncer og anbefalinger tilpasses
- Enhed og skærmstørrelse · Mobilversioner kan vise andet indhold end computerversioner
- Tidspunkt · Indhold kan være ændret siden sidst
Det betyder ikke, at indsamlingen er forkert. Men forholdene bør noteres, så det senere kan forklares, hvorfor siden så ud, som den gjorde.
En forsvarlig fremgangsmåde
For enkle sager, hvor beviset ikke forventes bestridt, kan en omhyggelig egen indsamling være nok. Den bør omfatte:
- Hele siden, ikke kun udsnittet. Gem siden i et format, der bevarer helheden, og tag supplerende skærmbilleder af de relevante dele.
- Adresse og tidspunkt. Sørg for, at den fulde adresse og et ur er synligt i billedet, eller notér dem i en ledsagende log.
- Kontekst. Notér, om du var logget ind, og med hvilken konto, hvilken browser og enhed du brugte, og om du brugte VPN.
- Originalfilerne. Gem filerne uændrede og beregn en hashværdi. Rediger aldrig i originalen. Lav i stedet en kopi til bilaget.
- En kort log. Hvem indsamlede, hvornår, hvordan, og hvad blev gemt. Loggen skal kunne forstås af en anden.
Sammen giver det en forklaring, der kan stå alene, hvis medarbejderen ikke længere er på kontoret, når sagen kommer for retten. → Advokatkontorets håndtering af bevismateriale
Et eksempel på en log
En log behøver ikke være kompliceret. Et enkelt skema i sagen med disse felter er ofte nok:
- Dato og klokkeslæt · Hvornår siden blev gemt, med tidszone
- Adresse · Den fulde adresse på siden
- Indsamlet af · Navn og funktion
- Konto og login · Om der var logget ind, og med hvilken konto
- Browser og enhed · Fx browser og version, computer eller mobil
- Filer · Filnavne og hashværdier
- Bemærkninger · Fx at siden krævede accept af cookies, eller at indhold var skjult
Skemaet udfyldes, mens indsamlingen sker. Udfyldt bagefter er det mindre troværdigt.
Gentagne indsamlinger
Ændrer en side sig over tid, kan det være relevant at gemme den flere gange. Hver indsamling bør så have sin egen linje i loggen og sine egne filer, så versionerne kan holdes adskilt. Det gør det muligt at vise, hvornår en ændring skete, og ikke kun at den skete. → Tidslinjer som bevis
Arkiver og tredjepartsværktøjer
Offentlige webarkiver kan supplere egen indsamling, særligt når det gælder sidens tidligere indhold. De har deres egne svagheder, fx at dele af en side kan være hentet på forskellige tidspunkter. → Wayback Machine i retten
Der findes også værktøjer, der gemmer en side med tidsstempel og tekniske oplysninger. De kan styrke dokumentationen, men værdien afhænger af, hvordan værktøjet virker, og om det kan forklares. Vælg et værktøj, hvis output kan beskrives i et bilag, og notér, hvilken version der blev brugt.
Hvad en egen indsamling ikke kan vise
Et omhyggeligt gemt skærmbillede viser, hvad medarbejderen så på et bestemt tidspunkt. Det er værdifuldt, men det har grænser, som det er godt at kende, før beviset bruges i et processkrift.
Indsamlingen viser ikke, hvem der har lagt indholdet op, eller hvem der står bag en profil. Den viser heller ikke, hvornår indholdet første gang blev offentliggjort, medmindre siden selv angiver det, og så er det sidens egen oplysning. Den viser ikke, hvor mange der har set indholdet, eller om andre brugere så det samme. Endelig viser den intet om, hvad der lå på siden før eller efter indsamlingen.
Skal sådanne spørgsmål belyses, kræver det andre kilder, fx data fra platformen, servere eller webarkiver. Formulér derfor processkriftet, så det kun påstår det, indsamlingen kan bære: at siden på et bestemt tidspunkt viste et bestemt indhold for en bestemt bruger.
Grænser for indsamlingen
Advokatens indsamling skal holde sig til det, der er tilgængeligt, uden at omgå begrænsninger. Det er ikke teknisk vanskeligt at oprette en profil for at få adgang til lukkede grupper eller at kontakte en modpart under falsk identitet. Men det rejser spørgsmål om god advokatskik og om, hvordan beviset er tilvejebragt. → Advokatetik og digitale beviser
Indsamlingen kan også omfatte personoplysninger om modparten og tredjemand. Kontoret behandler dem som dataansvarlig og bør kunne redegøre for formål og opbevaring. → GDPR: advokatens behandling af modpartens persondata
Hvornår en sagkyndig bør overtage
Egen indsamling er hurtig, men den har grænser. Det kan være bedre at lade en IT-sagkyndig indsamle, når:
- beviset er centralt for sagen, og det forventes bestridt,
- indholdet er dynamisk, fx en webshop, hvor priser og vilkår skifter,
- der er tale om store mængder materiale over tid,
- tekniske oplysninger som kildekode, metadata eller serveroplysninger er relevante,
- indholdet kan forsvinde, når modparten opdager sagen.
En sagkyndig kan dokumentere indsamlingen på en måde, der kan forklares i en erklæring, og kan afgive forklaring om den uden at inddrage kontorets medarbejdere. Det er også muligt at kombinere: kontoret gemmer straks det, der kan forsvinde, og den sagkyndige foretager derefter en grundigere indsamling. Så er begge dele dokumenteret, og den første indsamling kan sammenholdes med den anden.
Typiske fejl
- At gemme et udsnit uden adresse og tidspunkt.
- At redigere eller beskære originalen i stedet for en kopi.
- At glemme at notere, om medarbejderen var logget ind.
- At indsamle det samme materiale flere gange uden at kunne skelne versionerne.
- At gå videre end det offentligt tilgængelige.
Tjekliste
- ☐ Hele siden er gemt, ikke kun udsnittet
- ☐ Adresse og tidspunkt fremgår af materialet eller loggen
- ☐ Login, browser, enhed og eventuel VPN er noteret
- ☐ Originalfiler er gemt uændret med hashværdi
- ☐ En log beskriver hvem, hvornår og hvordan
- ☐ Det er vurderet, om en sagkyndig bør overtage
Den bedste egen indsamling er den, som ingen behøver at forklare i retten. Det kræver lidt ekstra omhu fra starten.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
