Kvalificeret tidsstempel: bevis for, at noget fandtes

Mange tvister handler om, hvem der havde noget først. En idé, et design, et stykke kildekode, en kundeliste eller en version af en kontrakt. Datoen på en fil er let at ændre, og en mail til sig selv beviser kun lidt. Et kvalificeret elektronisk tidsstempel er en teknisk og juridisk løsning på netop dette problem. Det kan dokumentere, at bestemte data eksisterede på et bestemt tidspunkt og ikke er ændret siden. Denne artikel forklarer, hvad tidsstemplet gør, hvor grænserne går, og hvordan advokaten kan bruge det både før og under en sag.

Hvad et tidsstempel er

Et elektronisk tidsstempel forbinder data med et tidspunkt. I praksis sker det sådan:

Der beregnes en hashværdi af filen. Hashværdien er en slags digitalt fingeraftryk. Ændres blot ét tegn i filen, ændres hashværdien.
Hashværdien sendes til en tidsstempeltjeneste. Selve filen sendes typisk ikke.
Tjenesten knytter hashværdien til et tidspunkt fra sin tidskilde og signerer resultatet.
Resultatet er en tidsstempelkvittering, som gemmes sammen med filen.

Senere kan enhver kontrollere, at filen stadig giver samme hashværdi, og at kvitteringen er gyldigt signeret af tjenesten.

Den juridiske ramme

Tidsstempler er reguleret i EU’s eIDAS-forordning, forordning (EU) nr. 910/2014. Efter artikel 3, nr. 33, er et elektronisk tidsstempel data, der forbinder andre data med et bestemt tidspunkt og udgør bevis for, at disse data eksisterede på det tidspunkt.

Artikel 41 skelner mellem to niveauer:

Et elektronisk tidsstempel må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis alene, fordi det er elektronisk, eller fordi det ikke er kvalificeret (stk. 1).
For et kvalificeret elektronisk tidsstempel gælder der en formodning for nøjagtigheden af dato og tidspunkt og for integriteten af de data, tidsangivelsen er knyttet til (stk. 2).

Efter artikel 42 skal et kvalificeret tidsstempel blandt andet bygge på en præcis tidskilde forbundet med koordineret universaltid og være signeret eller forseglet af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder.

Formodningen betyder ikke, at sagen er afgjort. Den angår tidspunktet og dataenes integritet. Den siger intet om, hvem der skabte dataene, eller hvad de betyder.

Hvad tidsstemplet beviser og ikke beviser

Tidsstemplet beviser:

at netop disse data (målt ved hashværdien) eksisterede senest på det angivne tidspunkt
at dataene ikke er ændret, hvis hashværdien stadig stemmer

Tidsstemplet beviser ikke:

Hvem der lavede indholdet. En person kan tidsstemple noget, andre har skabt.
At indholdet er originalt. Det kan være kopieret fra en tidligere kilde.
At indholdet ikke fandtes før. Tidsstemplet sætter en seneste dato, ikke en første.
Hvad filen betyder. En tidsstemplet kildekode beviser ikke, at den virker, eller at den er brugt i et produkt.

Det er især det første punkt, modparten vil gå efter. Tidsstemplet bør derfor kombineres med andre spor, fx versionshistorik, mails og projektdokumenter. → Antedaterede dokumenter

Kvalificeret eller almindeligt

Mange tjenester tilbyder tidsstempler, men ikke alle er kvalificerede. Forskellen er relevant i retten:

Retsvirkning · Almindeligt tidsstempel: Må ikke afvises alene fordi det er elektronisk · Kvalificeret tidsstempel: Formodning for tidspunkt og integritet
Udbyder · Almindeligt tidsstempel: Kan være enhver tjeneste · Kvalificeret tidsstempel: Kvalificeret tillidstjenesteudbyder
Bevisvurdering · Almindeligt tidsstempel: Afhænger af tjenestens troværdighed · Kvalificeret tidsstempel: Den, der bestrider det, skal svække formodningen

Om en udbyder er kvalificeret, kan kontrolleres i de tillidslister, som EU-landene offentliggør. Kontrollen bør ske for det tidspunkt, hvor stemplet blev udstedt, og resultatet bør gemmes.

Signeringstjenester sætter ofte tidsstempler på underskrevne dokumenter. Det er beskrevet nærmere under elektroniske aftaler. → Digitale signaturer og elektroniske aftaler

Hvornår det er værd at tidsstemple

Tidsstempler virker kun fremad. Det, der ikke er stemplet, kan ikke stemples med tilbagevirkende kraft. Derfor er det en rådgivningsopgave før tvisten:

Udvikling og opfindelser. Udkast, tegninger, forsøgsdata og kildekode på bestemte milepæle. → Patentsager: dokumentation af udviklingsforløbet
Forretningshemmeligheder. Dokumentation af, hvad der fandtes, og hvornår, kan indgå i beskyttelsen. → Forretningshemmeligheder
Kreative værker. Design, tekster og billeder, før de vises for andre.
Bevissikring. Når klienten selv sikrer skærmbilleder, eksporter eller websider, kan et tidsstempel på den samlede sikring dokumentere, at materialet ikke er ændret siden.

Ved sikring af mange filer er det praktisk at lave en liste over alle filer med deres hashværdier og tidsstemple listen. Så dækker ét stempel hele samlingen.

Faldgruber

Filen skal gemmes præcis, som den var. Tidsstemplet hjælper ikke, hvis den originale fil er gået tabt, eller hvis den er gemt igen i et program, der ændrer den. Selv en ny gemning uden synlige ændringer kan give en ny hashværdi.
Kvitteringen skal gemmes. Uden den kan stemplet ikke kontrolleres.
Formatet skal kunne læses om mange år. En kvittering i et proprietært format fra en tjeneste, der er lukket, kan blive svær at efterprøve.
Signaturens gyldighed. Den kryptografi, stemplet bygger på, kan med tiden blive svagere. Til meget langvarig opbevaring findes metoder til at forny stempler.
Hvad der blev stemplet. Et stempel på en ZIP-fil dækker ZIP-filen. Kommer filerne senere ud af arkivet og ændres, dækker stemplet dem ikke.

Når modparten fremlægger et tidsstempel

Spørgsmålene til modpartens tidsstempel er tekniske, men overskuelige:

Hvilken udbyder har udstedt stemplet, og var den kvalificeret på tidspunktet?
Er kvitteringen fremlagt i original form?
Giver den fremlagte fil samme hashværdi som den, der står i kvitteringen?
Hvad dækker stemplet præcis: én fil, et arkiv eller en liste?
Hvad påstås stemplet at bevise ud over tidspunktet?

Er der tvivl om kontrollen, kan en IT-sagkyndig gennemføre den og beskrive fremgangsmåden, så den kan gentages. → Indsigelse mod ægtheden af et digitalt bevis

Praktisk fremgangsmåde ved stempling

For klienter, der vil dokumentere en udvikling over tid, er det en fordel med en fast rutine:

Fastlæg milepælene, fx hver uge, ved hver ny version eller før hvert møde med en mulig samarbejdspartner.
Saml filerne i den form, de skal bevares i, og læg dem et sted, hvor de ikke ændres.
Lav en liste over filerne med navn, størrelse og hashværdi.
Tidsstempl listen hos en kvalificeret udbyder, og gem kvitteringen ved siden af.
Notér i en kort log, hvem der har udført stemplingen, hvornår og med hvilket værktøj.
Opbevar en kopi et andet sted, så filer og kvitteringer ikke går tabt samtidig.

Rutinen gør det lettere senere at vise, at stemplingen var en del af det almindelige arbejde og ikke blev foretaget med henblik på en bestemt tvist. Den gør det også muligt for en sagkyndig at kontrollere hele rækken af stempler og ikke kun enkelte. En sagkyndig kan efterprøve hashværdier og signaturer, men kan ikke ud fra stemplerne sige noget om, hvem der har skabt indholdet.